K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / David Grossman: At falde ud af tiden

David Grossman: At falde ud af tiden

Af Kasper Håkansson, 20. december 2014
Skriv en kommentar

Skrevet ud af en stor og autentisk, personlig smerte, ingen tvivl om det, men for patetisk, for kunstfærdig og for finlitterært fortænkt til for alvor at gribe mig om hjertet.

Israelske David Grossman er ham med den fremragende og stærke Kvinde på flugt fra meddelelse (2008, da. 2011) om en israelsk kvinde, som besættes af den tanke, at hvis hun forlader sin hjem og bliver ved at vandre i det israelske landskab, så kan hun holde sin søn, der er indkaldt som soldat, i live – baseret på den logik, at hun derved forhindrer myndighederne i at overbringe hende meddelelsen om sønnens død.

Ved et ubarmhjertigt skæbnetilfælde mistede David Grossman selv sin søn i Israels krig mod Libanon, mens han var ved at skrive Kvinde på flugt. Hans følgende bog, At falde ud af tiden fra 2011, som nu er oversat til dansk, fremstår som et forsøg fra Grossmans side på en videre litterær bearbejdning af sorgen over tabet af sønnen.

Handlingen tager udgangspunkt i en mand og en kvinde, som for år tilbage mistede deres femårige søn ved en ulykke. De har ikke talt rigtigt sammen eller kunnet opleve nogen egenlig intimitet siden – fraværet af sønnen står i vejen. Manden beslutter sig for at begynde at gå – han vil opsøge sønnen ‘dér’, på den anden side af livet, som et slags sørgearbejde.

Så langt lyder temaet jo som noget, vi kender fra Kvinde på flugt, men her ophører ligheden så også. At falde ud af tiden er en helt anden slags bog. Den har form af en slags sørgespil, et stykke hen ad vejen skrevet som et skuespil, inspireret af de klassiske tragedier, med et kommenterende kor og det hele.

– Jeg må gå.
– Hvorhen?
– Til ham.
– Hvorhen?
– Til ham, dérhen.
– Til stedet, hvor det skete?
– Nej, nej. Dértil.
– Hvad er dér for noget?
– Det ved jeg ikke.
– Du skræmmer mig.
– Bare se ham et øjeblik mere.
– Men hvad er der at se nu? Hvad er der tilbage at se?
– Måske vil det være muligt at se ham dér? Måske endda tale?
– Tale?

Manden går i en cirkel rundt om sin landsby og hans sørgegang vækker forskellige mytologiske typer i landsbyen, som én efter én begynder at følge ham: Byens krønikeskriver, hertugen, kentauren, jordmoderen, skomageren, den gamle skolelærer, den gale kvinde i fiskenettene. Alle har de mistet et barn, i krig eller ved forskellige ulykker, og for dem alle har det traumatiseret og invalideret deres liv.

Jeg ville virkelig gerne have kunnet begejstres for denne bog. Med Kvinde på flugt fra meddelelse stadig siddende i kroppen to år efter læsningen, var jeg indstillet på noget godt, og jeg gav Grossmans tekst lang line de første mange sider. Som udgangspunkt var jeg også sympatisk indstillet overfor hans litterære eksperiment med at vække den klassiske tragedie til live i moderne iklædning.

Men det fungerer altså ikke. Selv med al min velvilje mistede jeg interessen og engagementet. Den store smerte, den store sorg, det store savn berørte mig kun i få glimt – tekstens alt for store patos og villede finlitterære kunstfærdighed skyggede for forbindelsen til følelserne. Jeg mistede interessen på halvvejen og læste kun bogen til ende af litterær pligtfølelse – og havde jeg ikke på forhånd været så velvilligt indstillet, havde jeg lagt bogen til side efter 20-30 sider. Og det skulle jeg nok have gjort.

DEN GÅENDE MAND:
Dér
rører jeg
ved ham?
Ved hans indre
selv?
I hans afgrund?

KVINDEN I TOPPEN AF TÅRNET:
Og han,
også han
vil røre
ved dig
dérfra
og hans berøring –

DEN GÅENDE MAND:
Har intet
menneske
ingensinde
rørt ved mig
på den måde?

KVINDE I NET:
To menneskekrummer
var vi,
en dr
eng
og hans m
or –

Hvis ovenstående citat – som er fra et tilfældigt opslag i bogen – virker appellerende, så er At falde ud af tiden måske noget for dig, for sådan er den mere eller mindre hele vejen.

Det er ikke muligt at stille spørgsmålstegn ved oprigtigheden eller intensiteten af Grossmans personlige smerte, som At falde ud af tiden åbenlyst er vokset ud af. Og forhåbentlig har arbejdet med bogen haft en vis terapeutisk effekt for Grossman selv. Men den fungerer bare ikke for os andre.

Titel: At falde ud af tiden
Forfatter: David Grossman
Udgiver: Forlaget Vandkunsten
Udgivelsesdato: 02.12.2014
Sider: 190
Originalsprog: Hebraisk
Oversætter: Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner
Originaltitel: Nofel michutz lazman
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: December 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Israel, Mellemøsten, Sorg

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

David Grossman: En hest kommer ind på en bar
David Grossmann: Kvinde på flugt fra meddelelse
Hassan Blasim: Tossen fra Frihedspladsen

Sadeq Hedayat: Levende begravet
Ahmed Saadawi: Frankenstein in Baghdad
Ursula Andkjær Olsen: Krisehæfterne. Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.029)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (952)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (828)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz