K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / David Grossman: En hest kommer ind på en bar

David Grossman: En hest kommer ind på en bar

Af Kasper Håkansson, 6. oktober 2016
Skriv en kommentar

“Godaften, godaften, godafffften Caesareeea!!!” lyder indgangsråbet fra den noget sølle og afdankede standupkomiker Dovaleh, der står på scenen gennem hele David Grossmans (f. 1954) nye, originale og ganske vellykkede roman fra det moderne Israel.

Dovaleh er så godt nok ikke i Caesarea, men i Netanya, men det bruger han kun som anledning til at svine byen til: “… for at sige det ligeud, jeg kan ikke fordrage jeres lorteby, jeg er dødbange for at være her i Netanya, hvert andet menneske på gaden ligner en, der er under vidnebeskyttelse, og hvert tredje menneske opbevarer det første menneske i bagagerummet, rullet ind i sort plastik.”

Undervejs hiver den lidt mere end midaldrende komiker i det hele taget han publikum igennem svinemaskinen, kollektivt eller individuelt med ondsindede angreb målrettet enkelte, udvalgte ofre i salen:

   – Jeg tror simpelthen ikke mine egne øjne! brøler han pludselig. Du dér, den lille med læbestift, ja, dig, har du sminket dig i mørke? Eller har din makeup artist Parkinson? Sig mig, skatter, forekommer det dig rimeligt, at du sidder og sms’er, mens jeg slider min røv i laser for at underholde dig?

Blandt publikum viser der sig at være flere, der har en personlig fortid med Dovaleh. Først og fremmest jeg-fortælleren, en nyligt pensioneret dommer, som havde et venskab med Dovaleh i deres fælles barndom, men som han har mistet kontaktet med og stort set glemt.

Dommeren er særligt indbudt af Dovaleh til forestillingen – måske til at fælde en slags dom over ham, ikke så meget som komiker, men som menneske. Dommeren genkalder sig den uventede telefonopringning, han modtog fra Dovaleh nogle dage før:

   – Jeg lytter, sagde jeg.
– Jeg vil gerne have, udbrød han, at du ser mig. At du ser rigtig godt på mig og bagefter fortæller mig.
– Fortæller hvad?
– Hvad du har set.
[…]
– Men jeg har allerede set dig en gang, påmindede jeg ham.
– De er snart længe siden, sagde han straks, jeg er ikke mig, du er ikke dig.
Jeg huskede det. Hans blå øjne, der var for store til hans ansigt, som sammen med de fremstående læber, gav ham udseende af en besynderlig fugleunge med spidse træk. En livspartikel, som dunker hurtigt.
– Den ting, sagde han stille, som bryder frem fra én, uden at man kan kontrollere det? Som måske kun besiddes af et eneste menneske i hele verden?

Efterhånden som forestillingen skrider frem, og dommeren i stigende grad undrer sig over, hvorfor han er indbudt, og hvorfor han er kommet, genoplever han sin fortid med Dovaleh. Fortællerens reflektioner undervejs udvikler sig ad den vej til en fortælling om svigt og forsoning og til, at han snarere ender med at fælde dom over sit eget liv end over Dovalehs.

Grossman indfanger fornemt stemningen og dynamikken mellem performeren og publikum under en sådan forestilling. Det er en slidt kliché, men undervejs er det som om, man selv sidder i salen og lever med i stemningsbølgerne.

Der er ganske vist ikke mange af Dovalehs vittigheder, der er særligt sjove. Han har et komisk skuespillertalent, og i sine bedste øjeblikke formår han at more sit publikum med sine slidte og vandede vittigheder og endda i korte passager at fascinere dem. Men som komiker har han set bedre tider, og hans egentlige, personlige ærinde med denne aftens særlige forestilling er der kun ganske få blandt publikum, der tjekker ind på.

Aftenen udvikler sig til en skånselsløs udlevering af Dovaleh selv, et svigtet menneske, der bærer på store tab, og grundlæggende kun angler efter dette ene, at nogen skal se ham. I dette, som man efterhånden forstår er en iscenesættelse af hans egen exit fra showbiz.

Mens publikum gradvis forlader salen i protest over fraværet af de uforpligtende vittigheder, de er kommet efter, får Dovaleh ind imellem vittighederne fortalt sin barndoms traumatiske historie. Grossman udnytter både denne historie og samspillet mellem publikum og komiker til samtidig på en original måde at gennemspille en række centrale israelske temaer: Forholdet til holocaust, religion, Palæstina, krig og terrorisme m.m.

Det er temaer, vi også kender fra andre af Grossmanns bøger, men her serveres de på en anden og ganske forfriskende måde med standup-showet som ramme.

Grossman demonstrer hermed, at han er en forfatter med stor spændvidde i sit udtryk og form. Der er i formen – omend ikke i indholdet – således langt fra denne melankolske standupkomedie til både det fremragende (men meget langtrukne) epos Kvinde på flugt fra meddelelse (2008, da. 2011) og til det (knap så vellykkede) sørgespil inspireret af de klassiske græske tragedier At falde ud af tiden (2011, da. 2014).

Romanen er oversat til flydende dansk af oversætterparret Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner, som også står bag tidligere fordanskninger af Grossmans bøger.

Som næsten altid i udgivelser fra Forlaget Vandkunsten er layoutet gennemarbejdet: Grønt omslag med korresponderende lyslilla snit – farver, der går igen i støvet variant på smudsbindet. Der tænkt over det, og selv om det ikke ligefrem er kønt i dette tilfælde, så giver det oplevelsen af at sidde med en rigtig bog mellem hænderne.

Opdatering 17.06.2017: David Grossman har netop vundet The International Booker Prize 2017 for En hest kommer ind på en bar.

img
David Grossmans En hest kommer ind på en bar tegner hermed Israel i min læseudfordring Verden i bøger.
Titel: En hest kommer ind på en bar
Forfatter: David Grossman
Udgiver: Forlaget Vandkunsten
Udgivelsesdato: 01.09.2016
Sider: 215
Originalsprog: Hebraisk
Oversætter: Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner
Opr. udgivelsesår: 2014
Læst: Oktober 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Israel, Mellemøsten

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

David Grossman: At falde ud af tiden
David Grossmann: Kvinde på flugt fra meddelelse
Hassan Blasim: Tossen fra Frihedspladsen

Sadeq Hedayat: Levende begravet
Ahmed Saadawi: Frankenstein in Baghdad
Osama Alomar: The Teeth of the Comb & Other Stories

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz