“Nutidspoetisk svar på reggae, solskin og dubbeat” skriver digtermakkerparret Adolphsen & Nyhavn selv om deres rablende versroman Katalognien i et af bogens digte, “læredigtet” Didaktik under en blå palme. Og dét prædikat er så godt som mange andre, man kunne sætte på denne skøre, skægge (og skæggede) og – ja, rent faktisk – lærerige digtsamling.

Jeg kan ikke opsummere bogen meget bedre end dens egen bagsidetekst: “Digterkumpanerne Peter & Ejler danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser; ofte i København, men også på øen Katalognien hvor planter er blå og byerne har navn efter forskellige former for digte.”

Der er vitterligt meget højpandet ævl i de 33 digte, som udgør Katalognien. Men hold da kæft, hvor er det sjovt, når man først har overgivet sig til konceptet.

Digtsamlingen er en modernistisk formøvelse inspireret af blandt andre Adolphsen & Nyhavns danske helt Per Højholt, men især af det franske litterære kollektiv Oulipo, der som et eksperimentarium for “potentiel litteratur” havde sin storhedstid i 1960’erne og 1970’erne. Oulipo eksperimenterede med, hvad der sker med litteraturen, hvis man underlægger den stramme, formalistiske og begrænsende regler. Et berømt eksempel er Georges Perecs roman La Disparition (1969), som er et såkaldt lipogram skrevet uden brugen af bogstavet e.

Adolphsen & Nyhavn har underlagt sig selv de regler at skrive en (semi)sammenhængende digtsamling bestående af i alt 33 digte i forskellige litterære versformer ordnet alfabetisk efter versformens navn. Det er blevet til et respektløst – omend formelt (so oder so) strengt – skoleridt fra abecedarium og alexandriner over blankvers, freestyle battle, goetheske knittelvers, sonetkrans og spanske trokæer til vrøvlevers og aarestrupsk ritornel.

Et appendiks giver den formelle definition på verseformerne, som også er angivet undervejs i sidefoden. Ganske nyttigt for os, hvis viden om den formelle definition af blankvers og goliardiske vers er en smule rusten …

Arven fra Oulipo anerkendes flere steder og mest direkte i digtet Oulipismer, der er skrevet i formen Beau Présent, dvs. “et lipogram (udeladelse af et eller flere af alfabetets bogstaver) og kærlighedsdigt, kun skrevet med bogstaver i den elskedes navn”:

Oulipismer

Uro lurer i rusen i P’s puls.
E pisser, spuler mimoser,
som plisserer i osmose.
Roser ulmer i lummer em.
Sommersol spiller i mose.
Pippere mesmeriserer orme.

[…]

[af: ‘Oulipismer’ (Beau Présent)]

De fleste af de øvrige digte er mere intelligible, omend den historie, de fortæller, er grundlæggende gakket. I de fleste af dem tåger de to herrer Peter & Ejler rundt i en kombineret alkohol- og hashrus. De laver ikke meget andet end at ryge fede, drikker bajere og rødvin og have skriveblokeringer. Men det hele er fortalt med stor selvironisk distance og meget vid og er i det hele taget ganske underholdende.

En anden af Oulipo-reglerne, der bringes i anvendelse, er ‘S+7’, som indebærer, at man tager en given tekst og erstatter alle substantiver med det syvende derpå følgende subtantiv i en ordbog. Når Adolphsen & Nyhavn bruger metoden på salmen “Op! al den ting, som Gud har gjort” bliver det til “Op! al den tingeltangel, som guirlander har gjort” og så videre hele salmen igennem. Det kommer der ikke stor kunst ud af, men det er såmænd da meget pudsigtsjovt.

I et af digtene (holdt i kvartetjamber og knækprosa) tager Peter og Ejler på opdagelsesrejse til øen Katalogniens mystiske sorte, slugende indre, kaldet Pupillen, ridende på en pegasus ført an af den bryske amazone-svedske Anna Pæst fra Klunterim:

Koldtyrkerrejsen

I Katalogien nær ved Blankvers,
på røgfyldt, snusket beverding
er vores helte gået kolde
i vrøvlet snak om ingenting.

Ja, det var Peter A. og Ejler
hen over ølsjatklistret bord
med jointpapir, tobak, der sejler.
En tavshed gjort af mange ord.

[…]

[af: ‘Koldtyrkerrejsen’ (kvartetjamber/knækprosa)]

Adolphsen & Nyhavn holder sig ikke kun til de klassiske eller modernistiske former. Der indgår også klunterim og vrøvlevers og en rocksang. I et digt battler de respektløst mod hinanden i fri rapperstil:

Tema: Karriere
[…]

Peter:
Vågn op Ejler hør stilheden når du rapper
når du rødvinsvrøvler er der ingen sjæl der klapper
måske ti små fans dine egne sure tæer
for du er blevet skaldet sat af ræset topsær
og farisær nej men kendt der fik du mig
til forskel fra dig spyttet bøger fem i streg
alle hylder mig folk larmer her hos mig
men Ejler ven er der stille hjemm’ hos dig

[…]

[af: ‘Tema: Karriere’ (Freestyle Battle)]

En lejlighedssang er der sågar også blevet plads til (en hyldestsang til læseren på melodien ‘I en kælder sort som kul’ med titlen Til festligholdelsen af øjeblikket, hvor læseren slå op på denne side). Der er også et figurdigt, som med sin grafiske opsætning danner et billede af Ejler Nyhavn (foldet ind i bogen i 3*3 siders størrelse).

Og så videre og så videre. Det er muligvis ikke stor litteratur, men det er altså ret sjovt og ganske fermt udført midt i hash- og rødvinstågerne.

Jeg har i øvrigt efterfølgende læst mig til, at der på tidspunktet omkring Katalogniens udgivelse i 2009 florerede en del spekulationer i anmelderkredse om, hvorvidt Ejler Nyhavn overhovedet var en virkeligt eksisterende person eller blot en fiktion skabt af Peter Adolphsen som primært et facebookfænomen understøttet af en hyret skuespiller, der optrådte som Ejler Nyhavn sammen med Adolphsen ved oplæsningsarrangementer mv. Siden har det vist sig, at Ejler Nyhavn er et synonym for den mindre kendte forfatterkollega Allan Hansen. Historien om anmeldernes detektivjagt på Ejler Nyhavn er i sig selv ret underholdende og kan læses i et optryk af en artikel fra Politiken på Ejler Nyhavns hjemmeside.

Jeg faldt over bogen i en af boghandlernes udsalgskasser for nylig, og den er tilsyneladende udsolgt fra forlaget. Men der bør straks genoptrykkes et nyt oplag til brug for undervisning i gymnasieskolens dansktimer. Jeg er sikker på, at jeg ville have fattet langt større interesse for forskellen på jamber, trokæer og anapæster, hvis min dansklærer havde givet Peter og Ejler lov til at føre an i opdagelsesrejsen ind i Katalogniens virvar af metriske former. Og især hvis jeg havde vidst, at Anna Pæst i virkeligheden var en sexet amazone-svedske (om end “desvær’ af den brutale slags”).

K's vurdering: