The Fifty Year Sword er en mystisk, ikke 100 pct. vellykket, men alligevel dragende symbolsk fortælling om bedrag og hævn. Ret beset er der tale om novelle, som er opstillet som en knækprosatekst, der tilfører fortællingen en lyrisk rytme.

Handlingen er relativt enkel: Syersken Chintana møder op til en Halloweenfest på en ranch i Texas, hvor hun støder ind i den forhadte 50-års fødselar, Belinda Kite, der tidligere har forført og ødelagt Chintanas mand. Chintana søger i stedet selskab hos fem forældreløse børn, og sætter sig sammen med dem for at lytte til en historiefortæller, der angiveligt er indbudt for at underholde børnene. Historiefortælleren er imidlertid ikke en helt almindelig en af slagsen, mere en skygge end en mand, og hans historie er ikke for børn, men grum og dyster og ladet med hævn og trusler. Og med sig har han en mystisk aflang æske med fem hængsler.

‘What I have to tell you,’
he began slowly.
‘I must first show you. But what I
show you I must also tell you. I have only
myself and where I’ve been and what I
found and what I now bring.
And it will frighten you.’

Både mit første og mit sidste, blivende indtryk af bogen domineres dog ikke af selve fortællingen, men af denne hardbackudgaves overordentligt eksklusive fysiske finish: Bogen er rigt illustreret med farvebilleder af originalt udførte broderier (som korresponderer med, at protagonisten i historien er syerske); den er trykt på tykt, glittet kvalitetspapir; det knaldorange smudsomslag er præget med noget, der ligner brailleskrift; og selve teksten er omkranset af citationstegn i fem forskellige efterårsfarver.

De forskelligt farvede citationstegn skal markere, at historien angiveligt fortælles af fem forskellige stemmer – hvem de er, henstår i det uvisse. Men man kan gætte på, at der er tale om de fem forældreløse børn. I starten forsøgte jeg at holde de fem stemmer ude fra hinanden i den forventning, at der kunne være en særlig pointe med denne stil. Det er der muligvis, men i så fald fangede jeg den ikke, og ret hurtigt valgte jeg at se bort fra markeringen af disse stemmer og læste fortællingen som én sammenhængende tekst.

Fortællingen i sig selv er sådan set fin nok. Og det er rent materielt som sagt en sjældent lækker udgivelse. Men med alle de ovenfor nævnte udenomsværker pumpes den korte fortælling, der måske ellers ikke ville fylde mere end 20-30 normalsider, op til en bog på hele 288 sider. Det er tæt på at være for meget – for meget lækkerhed, simpelthen – for historien kan ikke helt bære det, den har ikke tyngde nok. Det er lidt ligesom de dér snydegaver, som nogle synes er sjove at give, men som ingen synes er sjove at få, hvor stort set det hele bare er indpakningspapir uden særlig meget indhold. Og måske er det også en pointe hos postmodernisten Danielewski, som tydeligvis underholder sig ved at lege med sproget og ustabile tegn. Hmmm, ja, joh, tjoh…..

The Fifty Year Sword er mit første bekendtskab med Mark Z. Danielewski. Det næste bliver muligvis hans debut og hovedværk House of Leaves fra 2000, som står og truer i min bogreol i sin helt anderledes omfattende monstrøsitet. Det kræver måske en længere ferie at give sig i kast med den, men nu får vi se. Er der mon nogen blandt jer derude, der har prøvet kræfter med den?

K's vurdering: