Cormac McCarthys westerns møder Hemingway på en gold slette i Spanien i begyndelsen af det 20. århundrede.

Når Jesús Carrascos (f. 1972) debutroman fra 2013 er bedst, lever den næsten op til en sådan karakteristik. Dog kun næsten, men det er trods alt heller ikke nogen ringe præstation af en debutforfatter at kunne kalde sådanne associationer frem.

Vi er ret begejstrede her hos K’s og glæder os til at læse mere fra Carrascos hånd.

Flugt, som romanen er kommet til at hedde på dansk (den spanske originaltitel ‘Intemperie’ betyder egentlig noget i retning af ‘udenfor’ eller ‘under åben himmel’), er en ganske simpel historie: En dreng flygter fra sin landsby udover en tørkeramt slette et sted i Spanien. Drengen møder en gammel gedehyrde, som tager sig af ham, plejer hans solskoldede ansigt, giver ham mad og gedemælk. Brutale mænd er på jagt efter drengen og hyrden. Ubehageligheder truer.

Det er en hård bog, som er hårdt fortalt i et nøgternt sprog. Det tørkeramte, solsvedne landskab i det indre Spanien er ubønhørligt og en næsten værre modstander for drengen og den gamle gedehyrde end de mænd, der forfølger dem. Samtidig er det en rørende fortælling om det bånd, der knyttes mellem den angste, mishandlede dreng og den gamle, tavse hyrde.

Han huskede intet fra de par minutter, han havde været i åbent land. Hans hjerte hamrede så voldsomt, at han kunne mærke blodet dunke i halsen, tindingerne og lysken. han havde ondt i hovedet, og da han så kirken i det fjerne og egelunden endnu længere borte, forstod han, at det, der havde lammet ham, var frygten for at nå så langt ud, at der ikke var nogen vej tilbage. Nemlig her hvor han nu befandt sig.

Romanen er langsomt fortalt, men bygger ikke desto mindre en så uheldssvanger spænding op, at man frem mod slutningen fristes til at læse alt for hurtigt fremad. Men det skal man ikke, for Carrasco forstår at økonomisere med sine ord, og det gælder om at få det hele med.

Jesús Carrasco (Foto: EFE/ Elena Blanco)

Den enkle historie i det rå landskab har en tæt på mytologisk karakter. Drengen, den gamle mand, forfølgerne, naturen. Det er det. Og mere behøves ikke i en stærk fortælling skrabet fri for næsten alt unødvendigt.

Når jeg skriver næsten fri for alt unødvendigt er det dog en bevidst kvalificering. Jeg kunne godt have ønsket mig, at Carrasco havde formået at fritskrabe sproget og fortællingen endnu mere, end han gør. Carrascos alvidende fortæller giver os lidt flere ord med på vejen om drengens tanker og indre motivationer, end vi havde behøvet.

Uden dem kunne historien have stået endnu stærkere, tror jeg – idet jeg tænker på de nævnte mestre, Hemingway og McCarthy. Det er på den anden side også en urimelig sammenligning at drage overfor en debuterende forfatter, og i virkeligheden er det bare endnu en slags ros til Carrasco at man som læser får den slags associationer og ambitioner på hans vegne.

Flugt er oversat til sikkert dansk af Rigmor Kappel Schmidt.

Tak til Søren S. for anbefalingen, som hermed er givet videre.

• Lignende indlæg
• Tiderne Skifter

Andrés Barba: Små hænder

Andrés Barba: Lysende republik

Fernando Arrabal: Dali versus Picasso

Albert Sánchez Piñol: Cold Skin

Ivana Bodrožić: Hotel Intetsteds

Amélie Nothomb: Blåskæg

Zoran Živković: Biblioteket

Olga Tokarczuk: Rejsende