Bina Shah, Brian Chikwava, Kuzhali Manickavel, Tabish Khair og Warsan Shire: UTOPIA [thirteeen]

Forlaget Korridor er layoutmæssigt foran på point, allerede inden man får læst nogen af teksterne i denne fine, lille antologi fra 2013. Som sædvanlig, havde jeg nær sagt, for det er ikke første gang, jeg har lejlighed til at prise det omhyggelige og fine layoutarbejde, som kendetegner Korridors og forlægger/layouter Simon Kristensens kvalitetsudgivelser.

Og nej, jeg er ikke på kommission, men jeg vedgår at være en fan af dette lille forlag, hvis udgivelser i dén grad emmer af at være båret af kærlighed til litteraturen, og som er blandt de danske forlag, der bærer fanen højest, når det kommer til at demonstrere, hvad bogtrykkerkunsten kan, og som e-bogen aldrig vil kunne.

Antologien UTOPIA [thirteen] serveres i en lille brun æske i kraftigt karton. I æsken gemmer sig fem små sammenclipsede hæfter med hvert sit omslag designet af fotokunstner Sidsel Becker. Hvert af hæfterne er et selvstændigt lille værk på dansk i form af en kort novelle eller et længere digt. Endvidere rummer æsken også et tykkere hæfte med de samme fem tekster på originalsproget engelsk.

Hvad er nu det for noget? Det er ikke umiddelbart til at blive klog på, når man sidder med æsken og værkerne. Går man til forlagets hjemmeside kan man imidlertid få konteksten med:

Værket er skabt i anledning af festivalen Images i 2013. Her havde forlaget i forbindelse med sit litteraturprogram Bridging UTOPIA inviteret fem internationale forfattere til at skrive en tekst med afsæt i begrebet utopi. Det blev til de fem tekster i antologien UTOPIA [thirteen] (så forstår man også titlen) af Warsan Shire (Somaliland/London), Brian Chikwava (Zimbabwe/London), Tabish Khair (Indien/Århus), Bina Shah (Pakistan) og Kuzhali Manickavel (Indien).

Teksterne er oversat til dansk af Lasse Rask Hoff og Juliane Wammen, og som nævnt medfølger også de originale tekster på engelsk. Et fint træk i respekt for det internationale perspektiv, som samlingen er født af, og som giver læseren mulighed for selv at vælge, om man vil læse oversættelse eller original.

Normalt ville jeg foretrække at læse originalen, hvis den er på engelsk, men lige i dette tilfælde har jeg faktisk læst de danske oversættelser – lokket af lækkerheden ved de selvstændige hæfter med Sidsel Beckers fine omslag. Og jeg havde intet at udsætte på fordanskningen, som fungerer fint i alle fem tilfælde.

Min eneste lille anke mod udgivelsen er, at det ville have været godt med en lille indlægsseddel med ovenstående oplysninger om konteksten. Men nuvel, jeg fandt jo frem til dem via Korridors hjemmeside, og nogle gange skal man jo selv arbejde lidt for sagen.

Men nu til selve teksterne. Det er broget samling, som går meget forskelligt til den stillede opgave: at skrive med afsæt i begrebet utopi. Nogle af dem er således nærmere dystopier.

Det stærkeste bidrag er efter min smag somalisk-engelske Warsan Shires Utopia, som i ti nummererede lyriske fragmentariske tekster udgør et slags manifest for kvinders ret til egen krop og eget liv.

Jeg peger på min krop og siger Nå, den gamle las? Nej, den er jeg bare lige hoppet i.

[…]

Ved selskaber peger jeg på min egen krop og siger det er her, kærligheden kommer hen for at dø. Velkommen, kom indenfor, lad, som om du er hjemme. Alle ler, de tror, jeg laver sjov.

(fra Warsan Shire: Utopia)

Zimbabwisk-engelske Brian Chikwawas Et år i London er en fin lille novelle om fremmedgørelsen blandt naboer fra mange forskellige dele af verden i en gade i den ydre del af London.

Indiske Kuzhail Manickavel bidrager med den pudsige og helt sjove novelle Det gode sted, hvor to venner har fundet en levende engel, et sjældent fund i disse dage, hvor de fleste engle er faldne og sygnede hen. Denne her er også noget vissen i det og ikke større, end at de kan have den i en flaske med låg. Men hvad skal man med engle i et samfund, der har mistet troen på det gode sted? De bliver enige om at beholde den, “fordi den måske ville tage sig interessant ud på køleskabet, ved siden af stabilisatoren. Hvis ikke, kunne vi altid smide den ud.”

Mindst interessant, synes jeg, er pakistanske Bina Shahs science fiction-novelle Søvn, som er en dystopi om et fremtidssamfund, hvor antallet af kvinder er stærkt reduceret, og kvinder derfor af et Big Brother-lignende diktaturregime pålægges at have flere mænd – og hvor der opstår et særligt, illegalt marked for prostituerede, som ikke sælger sex, men nærhed for en nat. Ideen bag novellen er fin nok, men den kom ikke rigtigt ind under huden på mig.

Endelig reflekterer århusiansk-indiske Tabish Khair i prosadigtet Løftet om Utopia over begrebet utopi via den forelskedes drøm om det ideelle fremtidige – det, der aldrig kan nås, og som man mister, når man forsøger at fastholde det.

At nå frem til Utopia, er at slå det ihjel.

(fra Tabish Khair: Løftet om Utopia)

Så forskellige, de fem tekster end er, har de dog dét tilfælles, at de alle er velskrevne og værd at læse. Små fine smagsprøver på litteratur fra verden med udsyn.

K's vurdering: