Julia Alvarez: In the Time of the Butterflies

Julia Alvarez blander i In the Time of the Butterflies fiktion og fakta, og resultatet er et levende og vedkommende portræt af fire søstre, deres valg og fravalg og konsekvenserne af dem i en skæbneperiode i et af verdenshistoriens mest modbydelige diktaturer, General Rafael Leonidas Trujillos Dominikanske Republik.

Mirabal-søstrene, i folkemunde også kendt som Las Mariposas (Sommerfuglene), har status af ikoner for den folkelige modstand mod Trujillos brutale og totalitære diktatur i den Dominikanske Republik.

De tre søstre, Minerva, María Teresa og Patria Mirabal blev den 25. november 1960 myrdet af Trujillos diktatur (som for et syns skyld – uden at regne med at narre nogen – maskerede mordene som en trafikulykke). Søstrene var involveret i en modstandsbevægelse mod Trujillo og tilkyttet et fejlslagent oprør. Forud for mordene på dem havde de alle tre tilbragt omkring ni måneder i fængsel og udsat for tortur.

Minerva Mirabal er den centrale person i mytologien om Las Mariposas. Det var hende, der sammen med sin mand, startede den del af den dominikanske modstandsbevægelse, som to af de andre søstre, María Teresa og Patria, senere også blev involveret i. Den fjerde søster, Dedé, holdt sig ude af bevægelsen – og overlevede.

Alvarez giver imidlertid ligelig plads til alle fire søstres stemmer. Hendes centrale litterære greb er at lade søstrene selv fortælle familiens historie i tre gange fire lange kapitler, hvor de fire søstre på skift har ordet som jeg-fortæller. Det virker fint, men der er ikke tvivl om, at Minerva er den mest interessante figur, og kapitlerne fortalt med hendes stemme stod for mig også som de bedste.

Som Julia Alvarez (f. 1950) selv skriver i et efterord, så er hendes Mirabal-søstre hverken de historiske eller de mytologiske. Hun tager afsæt i de historiske fakta og digter til ved brug af sin indlevelsesevne for at gøre det, en god roman kan:

Hun skaber et stærkt, smukt og troværdigt portræt af fire i udgangspunktet almindelige piger og kvinder, der træffer ualmindelige og stærke valg. Det er en styrke ved romanen, at Alvarez ikke falder i den mytologiserende fælde at beskrive søstrene, heller ikke Minerva, som rendyrkede heltinder uden tvivl eller frygt.

Skildringen af livet under Trujillos diktatur har Junot Díaz gjort (endnu) mere maveknugende i The Brief Wondrous Life of Oscar Wao – selv om jeg får den tanke, at Díaz (i sin i øvrigt helt anderledes roman) har lånt nogle handlingselementer fra Alvarez, især i beskrivelsen af frygten hos en far eller mor, når de modtager en invitation til fest hos Trujillo, hvor diktatoren specifikt har udbedt sig tilstedeværelsen af en af familiens døtre (et af Trujillos tilnavne var The Goat efter hans praksis med systematisk at ‘forføre’ og voldtage de smukke, unge piger, han kastede sit blik på).

In the Time of the Butterflies er dog også en god roman, som på trods af enkelte spring frem og tilbage i tiden er ligetil at læse. I en del kapitler var bogen mig dog nok en kende lang i spyttet, og den kunne godt være kortet lidt ned.

Jeg var mest grebet af den første del af romanen om søstrenes barndom før modstandstiden og den sidste del om søstrenes sidste måneder efter løsladelsen fra fængslet og før deres død, skildret af Alvarez som en tid præget af angst for deres stadig fængslede mænd, traumer fra fængselstiden og oplevelsen af presset fra allerede at være blevet gjort til levende ikoner.

Kan In the Time of the Butterflies tælle som en dominikansk bog i min bestræbelse på at læse mindst én bog fra hvert land i verden? Julia Alvarez er ikke selv født i den Dominikanske Republik (DR), men i New York City af dominikanske forældre. Hun flyttede imidlertid med sine forældre til DR bare 3 måneder gammel og voksede op der, indtil forældrene igen flygtede ud af landet i 1960, da hun var 10 år gammel. Forældrene havde støttet den samme modstandsbevægelse, som Mirabal-søstrene var en del af. Julia Alvarez har boet i USA siden og skriver på engelsk, ikke på spansk.

Mine egne kriterier for, hvornår en bog kan tælle med som repræsentant for et land, er dermed på grænsen til at være opfyldte. Men vi lader nåde gå for ret og sætter flueben ud for den Dominikanske Republik på listen, da Alvarez trods alt har en ret stærk tilknytning til landet, og romanen foregår der.

K's vurdering: