En kort, men intens, boliviansk roman baseret på historiske begivenheder om den tyske familie Ertls liv i spændet fra nazistisk propagandaæstetik til marxistisk guerillakrig i Bolivia. Velfortalt, men ikke uforglemmelig.

Den tyske kameramand og bjergbestiger Hans Ertl (1908-2000) arbejdede i 1930’ernes Nazityskland sammen med blandt andre filminstruktøren Leni Riefenstahl, der er berømt for sin fornyelse af filmæstetikken – og berygtet for at bruge sit talent i nazipropagandaens tjeneste, hvorfor hun også er kendt som “Hitlers chefinstruktør.”

I 1952 udvandrede Ertl – som ikke så få andre tyskere med mere eller mindre belastende forbindelser til naziregimet – til Bolivia med sin kone og tre døtre. Blandt hans døtre har den ældste, Monika, nok sat et endnu større aftryk i historiebøgerne end Hans Ertl. Og det er især hende, Affekter handler om.

Monika gik i slutningen af 1960’erne ind i den bolivianske guerillabevægelse ELN, også kendt som “Che Guevaras hævnere,” hvor hun blev kæreste med Inti Peredo, der overtog ledelsen af ELN efter Che Guevaras død i 1967.

Hans og Monika Ertl, 1956. Foto: dpa (kilde: www.badische-zeitung.de)

Monika Ertl er først og fremmest kendt som kvinden, der i 1971 myrdede Roberto Quintanilla Pereira, på det tidspunkt Bolivias generalkonsul i Hamburg, men tidligere efterretningschef i Bolivia og manden, der blev tog æren for tilfangetagelsen og drabet på Che Guevara – og som senere også var ansvarlig for at torturere Inti Peredo til døde.

Den bolivianske forfatter Rodrigo Hasbún (f. 1981) har med Affekter (opr. 2015, på dansk 2018) skrevet en fiktiv roman inspireret af familien Ertls liv.

Det er ikke nødvendigt at kende de historiske omstændigheder på forhånd for at læse romanen – men det hjælper. For selv om Hasbún kommer omkring for eksempel alle de ovennævnte nedslagspunkter i den historiske Monikas liv, så udfolder ham dem kun lige akkurat så meget, der skal til for at forstå, hvordan den ydre historie påvirker romanpersonernes følelsesmæssige udvikling og forhold til hinanden.

Det er nemlig det sidste, der interesserer Hasbún som romanforfatter – og selvfølgelig også her, hvor han har størst spillerum til at digte. Mere end en historisk fortælling er Affekter således en historie om en familie, der gradvist glider mere og mere fra hinanden.

Monika er omdrejningspunktet i romanen, men den portrætterer i næsten lige så høj grad hendes forældre og to søstre, Heidi og Trixie.

Hasbún fortæller historien fra skiftende perspektiver. I første kapitel har den mellemste søster Heidi ordet. Som læser tænkte jeg først, at hun måtte være romanens hovedperson, men efter første kapitel glider hun stort set ud af historien i kraft af, at hun flytter tilbage til Tyskland og mere eller mindre kapper forbindelsen til resten af familien. I stedet skifter fortællestemmen i resten af romanen mellem forskellige andre personer.

Flest kapitler er fortalt af den yngste datter, nikotinvraget Trixie, der lærer at ryge af sin mor ved køkkenbordet en ensom jul. Andre er fortalt af en anonym forfatterstemme i du-form til Monika.

Også Monikas elsker og svoger, Reinhard, får overladt mikrofonen i to kortere kapitler, som er fortalt i sætninger, der alle starter med “Ja, …” adskilt af dobbelte skråstreger (“//“) i stedet for linjeskift. Meningen med disse messende ja’er er vel, at Reinhards indlæg skal have karakter af en slags retrospektiv bekendelse af hans synder i form af at have elsket den senere guerillasoldat og morder, Monika Ertl. Tja, lige dette formmæssige greb virkede på mig mest en smule affekteret.

Men ellers fungerer de skiftende fortælleperspektiver ganske godt. Sprogligt gør romanen ikke noget særligt væsen af sig, men den er velfortalt, og Hasbún økonomiserer passende med ordene og siderne. Der er ingen grund til at gøre en historie længere end nødvendigt og tak for dét.

Jeg nød at læse Affekter, mens jeg gjorde det. Dens menneskeportrætter er ganske fine, og den historiske referenceramme er interessant. Men når det er sagt, så har romanen som sådan nok ikke gjort det helt store indtryk på mig. Jeg skriver således disse linjer to dage efter at have vendt sidste side i romanen, og den er allerede næsten væk.

Derfor bliver det kun til en lidt mere end mellemfornøjet anbefaling her fra.

Hasbún har udgivet to romaner og en novellesamling. Affekter er den første udgivelse af Hasbún på dansk, glimrende fordansket af Tine Lykke Prado.

K's vurdering:

• Lignende indlæg
• Jensen & Dalgaard

Machado de Assis: Brás Cubas’ posthume erindringer

Carlos Fonseca: Colonel Lágrimas

Tomás González: Det vanskelige lys

César Aira: The Seamstress and the Wind

Nescio: Små titaner

Sergij Zjadan: Mesopotamien

Chico Buarque: Fortabt i Budapest

Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik