K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Tatiana Lobo: Assault on Paradise

Tatiana Lobo: Assault on Paradise

Af Kasper Håkansson, 31. oktober 2018
Skriv en kommentar

En costaricansk, historisk roman fra conquistadorernes tid. Indholdsmæssigt egentlig fyldt med handling, et spraglet persongalleri og masser af historiske konflikttemaer, der burde være spændende. Den fangede mig bare aldrig. Til gengæld føltes den meget, meget, meget lang.

Romanen udspiller sig primært i Costa Rica i 1700-taller med enkelte tilbageblik til scener i Spanien, hvorfra protagonisten, lykkeridderen Pedro Albaran er flygtet fra et mellemværende med Den spanske Inkvisition.

Den alt andet end fromme Pedro Albaran skjuler sig i et katolsk kloster i Cartago, den første europæiske bebyggelse i Costa Rica og indtil 1823 landets hovedstad. Her får han blandt andet også arbejde som skriver hos den lokale guvernør, og han udkommanderes som ledsager af en incestuøs straffefange tværs gennem landet i følgeskab med et par mayaindianske søstre.

Med Pedro som omdrejningspunkt udfolder Tatiana Lobo et portræt af en række spraglede typer i datidens koloniale Mellemamerika: Korrupte politikere, uhellige gejstlige, brutale conquistadorer – og ikke mindst en række markante kvindetyper, som skørtejægeren Pedro har forskellige former for forhold til undervejs.

En central rolle i romanen spiller også et større mayaindiansk oprør mod de spanske kolonisatorer, som dog – som historien vil vide – ender med at blive slået brutalt ned.

Fortællingen rummer således masser af spændende historisk stof, og Lobo introducerer rigeligt med kulørte personer og scenerier til, at Assault on Paradise kunne have været den underholdende, “picareske” roman, som bagsideteksten gerne vil gøre den til.

På trods af romanens kun knap 300 (ganske vist store og tætbeskrevne) sider følte jeg det imidlertid som en ørkenvandring at kæmpe mig igennem den, og den har taget mig væsentligt længere tid at læse end andre bøger af tilsvarende omfang.

Det er ikke fordi, den er egentlig dårligt skrevet. Og handling er der som nævnt objektivt set nok af. Alligevel mangler fortællingen et drive. Det hele er ret tungt skrevet, og Lobo bruger efter min smag alt for mange ord og alt for mange sider på de enkelte scener.

Hvis det ikke lige var fordi, jeg har haft mere end svært ved at finde andre oversatte romaner fra Costa Rica (som kunne interessere mig bare en smule i regi af min selvpålagte opgave med at læse en bog fra hvert land i verden), så havde jeg nok opgivet efter den første tredjedel.

img
Tatiana Lobo er født i Chile, men har boet i Costa Rica siden 1966. Hendes Assault on Paradise udgør indslaget fra Costa Rica i min litterære verdensrundrejse, hvormed jeg har gjort rent bord i både Sydamerika og Mellemamerika (mens jeg stadig mangler et par lande i Caribien i den del af verden)
Titel: Assault on Paradise
Forfatter: Tatiana Lobo
Udgiver: Curbstone Books
Udgivelsesdato: 01.05.1998
Sider: 298
Originalsprog: http://Spansk
Oversætter: http://Asa%20Zatz
Originaltitel: http://Asalto%20al%20Paraíso
Opr. udgivelsesår: http://1992
Læst: http://Oktober%202018

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Costa Rica, Latinamerika, Mellemamerika

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Carlos Fonseca: Colonel Lágrimas
Alejo Carpentier: The Kingdom of This World
Horacio Castellanos Moya: Sanseløshed

Eduardo Halfon: Sorg
Eduardo Halfon: Canción
Rodrigo Hasbún: Affekter

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…
  • Ahmed Bouanani: The HospitalAhmed Bouanani: The Hospital “When I walked through the large iron gate of the hospital, I must have still…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50
  • Kasper Håkansson on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Ved genlæsning af min egen anmeldelse kan jeg godt se, at der er formuleringer, der kunne pege i retning af…” okt 10, 00:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.338)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.243)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.092)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz