Ben Bam Solomon m.fl.: Stories from Nauru

Med sit kun 21 km² store landareal og kun lidt flere end 9.000 indbyggere er Nauru verdens mindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.

Nauru ligger på den anden side af jorden, nogenlunde så langt væk, man overhovedet kan komme fra Danmark, som en lille ø i det store område i Stillehavet, der går under navnet Mikronesien (ikke at forveksle med statsdannelsen Mikronesiens Forenede Stater, der kun udgør en delmængde af området Mikronesien).

Ligesom mange andre af stillehavsøerne har Nauru ikke haft nogen skriftlig, litterær tradition overhovedet og har det stadig ikke. Det har som forventeligt derfor også været mig særdeles vanskeligt at opspore nauruanske skønlitterære udgivelser. Jeg er kun stødt på én udgivelse, som vel formentlig kun har fundet vej til udgivelse og distribution, fordi der ikke er skrevet andet, som nogen har forsøgt at udgive.

Stories from Nauru, redigeret af Larry Thomas og udgivet i 1991, er seks tekster, som voksede ud af det første skriveværksted afholdt nogensinde på Nauru med det formål at inspirere nauruanere til at skrive kreative tekster. Der er altså ikke tale om traditionelle historier, som er indsamlet og nedskrevet (i modsætning til eksempelvis de historier fra Kiribati, som jeg kommer til at skrive om i et andet indlæg), men derimod nye historier.

Nogle af teksterne griber dog ikke desto mindre tilbage til traditionelle nauruanske myter (som for eksempel Ben Bam Solomons genfortælling af myten om Naurus opståen, The Origins of Nauru), mens andre tekster er helt moderne historier, for eksempel om en pige, der bliver mobbet i skolen (The New School af Jerielyn Jeremaih), eller om en døv kvindes tavse, fortvivlede råb om hjælp (A Plea for Help af Elmina Quadina).

De tidligere britiske koloniherrer kaldte Nauru for Pleasant Island. Det er den vist ikke længere, efter hvad jeg har læst mig til andetsteds. Hele øens indre, som bestod af værdifuld fosfat, er i dag mere eller mindre gravet ud og sejlet væk. Fosfatminedriften har ødelagt omkring 80 procent af øens landareal og efterladt et goldt landskab.

En af historierne i samlingen, Egade af Lucia Bill, tematiserer denne traumatiske ødelæggelse af Naurus natur. Her beskrives, hvordan grådige og snævertsynede nauruanske bønder solgte retten til fosfatudvinding til de hvide for ussel mammon, som nu truer den traditionelle nauruanske kultur med undergang.

Da Stories from Nauru som nævnt består af tekster fra et skriveværksted, må man forvente, at formen mangler afpudsning, og at kvaliteten er svingende. Det er den også. Nogle af teksterne har samme litterære kvalitet som en gennemsnitlig dansk stil i 5. klasse. Andre går det lidt bedre med.

Men grundlæggende er der ingen som helst grund til at læse disse historier, med mindre man har en helt særlig antropologisk interesse for kulturelle udtryk i det moderne Mikronesion – eller hvis man har givet sig selv den udfordring at læse en bog fra hvert land i verden.

Ja, og det var så Nauru i læseudfordringen Verden rundt i bøger. Det giver ikke rigtig mening at spørge til, om jeg har valgt den rigtige udgivelse af læse fra Nauru – for jeg tror ikke, at der er andre at vælge imellem. Men jeg er tilfreds med, at det er overstået..

K's vurdering: