K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Christian Kracht: Imperium

Christian Kracht: Imperium

Af Kasper Håkansson, 28. august 2018
Skriv en kommentar

En tysk, vegansk nudist grundlægger et alternativt utopisk samfund og en ny religiøs orden baseret på kokosnøddediæt, soldyrkelse og nøgenhed på en lille ø i det nuværende Papua Ny Guinea i starten af det forrige århundrede.

Stop en halv, den må du længere i Stillehavet med, forfatter Christian Kracht, tænker du måske. Det gjorde jeg ihvertfald – indtil jeg fik læst lidt op på historien.

For den schweiziske forfatter Christian Krachts (f. 1966) roman Imperium bygger rent faktisk på virkelige begivenheder.

Krachts protagonist, fantasten og utopisten August Engelhardt (1875-1919) drog træt af den moderne verdens larm omkring forrige århundredskifte fra hjemlandet Tyskland til de oversøiske tyske besiddelser i Oceanien, nærmere bestemt Bismarck-arkipelaget, en del af det nuværende Papua Ny Guinea.

Engelhardt var af etiske årsager overbevist veganer, nærmere bestemt fruktivor (han spiste kun frugt), og havde ladet sig gribe af en fiks idé om, at kokosnødden er den ædleste af frugter, fordi den vokser i toppen af de højeste palmer, tættest på solen.

I Herbertshöhe, hovedstaden i det daværende Tysk Ny Guinea, erhverver Engelhardt sig sin egen kokospalmeklædte ø, Kabakon. Her sætter han sig som eneste hvide mand blandt 30-40 melanesiere for at grundlægge sit eget Utopia for kokovoranere (med kokosnødden som eneste føde), nudister og soldyrkere. Mennesket var ifølge Engelhardts vision et tropisk væsen, bestemt til at vandre nøgen rundt i solen som Adam i Edens have (før Eva) og ernære sig af naturens gaver, helst kun kokosnødden.

Engelhardt er med andre ord bimlende-bamlende gal, og det bliver kun værre over årene, efterhånden som hans krop henfalder af mangelsygdomme som følge af den ensige kokoskost og spedalskhed, mens ensomheden på øen sætter sig mere og mere på forstanden.

Engelhardt er i Krachts gestaltning en slags frivillig Robinson, komplet med en lille hjælper i form af den melanesiske dreng, Makeli (som i romanen siden skal vise sig at være en lille intrigant type med besidderiske tendenser over for Engelhardt, hvis hengivenhed han ikke vil dele med andre).

Virkelighedens August Engelhardt (stående bagerst) fotograferet sammen med tilhængeren Max Lützow på Kabakon i 1906 (fotograf ukendt).

Engelhardt er dog ikke en helt isoleret Robinson. Han er også optændt af en missionerende, profetisk ild og indstifter sin egen religiøse kult, Solordenen, der dyrker solen og kokosnødden. Han forfatter en bog og en række artikler, som optrykkes hjemme i Tyskland, formentlig primært som underholdning for datidens læsere.

Nogle bliver dog smittet af visionen og opsøger Engelhardt på Kabakon. De fleste går det dog ilde. Nogle lider endda døden i forsøget – af sygdom eller måske endda myrdet af Engelhardt, lader romanen forstå. Andre kommer frem, men forlader i sidste ende øen og Engelhardt. Det sidste gælder for eksempel den tyske musiker Max Lützow, også en historisk person.

Christian Kracht fortæller historien i en stil, der mimer den tids alvidende romanforforfatter, i et noget omstændeligt, men raffineret sprog. Tonen er herligt ironisk med talrige finurlige forfatterkommentarer.

I Hennings Goldbæks oversættelse til dansk fornemmer man den tyske syntaks, og det klæder for så vidt den lidt gammelmodige, ironiske tone ganske godt. Enkelte steder snublede jeg dog også i nogle germanismer i syntaksen, som syntes utiltænkte og måske ikke havde behøvet at komme med over i det danske. Det gør sine steder gør teksten unødigt tung. Generelt er bogen dog en vittig fornøjelse at læse.

Kracht indfletter en række referencer til historiske personer i datidens Tyskland. Nogle af dem eksplicitte, andre implicitte, og man skal have styr på sin kulturhistorie for at fange dem alle.

Vi har dog ikke svært ved at genkende denne anden lille vegetar, som den alvidende fortæller finder anledning til erindre om, da Engelhardt på sit eneste besøg tilbage i Tyskland kommer gennem München og passerer forbi monumentet Feldherrnhalle, som senere i historien skulle spille en lille rolle som scene for afslutningen af et vist ølkælderkup i 1923, et element “i det store formørkelsesteater,” som er tysk historie i 1920’erne og 1930’erne:

Eftertrykkeligt udsmykket med det indiske solkors vil en lille vegetar med en absurd sort tandbørste under næsen da gå de tre-fire trin op til scenen … ak, lad os nu bare se tiden an, indtil den dystert begynder i æolisk mol, tyskernes dødssymfoni. Man kunne egentlig betragte den som et komedieagtigt indslag, hvis det ikke var, fordi den blev efterfulgt af utænkelig grusomhed: knogler, ekstrementer, røg.

Teksten er fyldt med denne slags forfatterkommentarer, som i enkelte passager næsten giver romanen et præg af at være et kulturhistorisk essay. Fans af Daniel Kehlmans Opmålingen af verden (2003, da. 2005) eller Florian Illies’ 1913 – århundredet sommer (2013, da. 2014) vil have en fornemmelse af, hvad jeg mener – og kan roligt give sig i kast med Christian Kracht.

Historien om fantasten Engelhardt på Kabakon bliver i Krachts hænder til et symbol på faren og galsindet i den tids tyske kombination af romantiske sværmerier og imperiedrømme. Men fortællingen har i den grad også adresse til fanatiske fantasterier i vor egen tid.

Den virkelige historie om August Engelhardt er så bizar og gakket, at den ikke kan overgås af nogen romanforfatters fantasi. På baggrund af de biografiske oplysninger, jeg har læst mig til efterfølgende om Engelhardt, synes det da heller ikke, som om Kracht har lagt meget til – snarere trukket lidt fra for at stramme fortællingen op.

Romanen er en fornøjelse at læse, først og fremmest på grund af den underspillede, men uheldssvangert ladede ironi, der synes indlejret i hver eneste sætning. Det er vittig og begavet historisk fiktion på højt niveau.

Jeg ville blot ønske, at mit tyske havde været godt nok til at læse romanen på originalsproget, hvor jeg er sikker på, at den kommer langt mere til sin ret.

Christian Kracht er i øvrigt højaktuel i Danmark, som han besøgte på Louisiana Litteraturfestival i den forgangne weekend i anledning af oversættelsen af hans seneste roman, Die Toten (2016), på dansk De døde (2018), som jeg straks vil kaste mig over.

img
Og hermed synes jeg så også, at jeg har været godt omkring Papua Ny Guinea i min læseudfordring, Verden rundt i bøger: Efter papuanske Regis Tove Stellas fremstilling af papuanske unges oplevelse af fremmedgjorthed i Australien, newzealandske Lloyd Jones’ roman om fortællingens kraft under borgerkrigen på den papuanske ø Bougainville i 1990’erne og nu endelig schweiziske Christian Krachts kulturhistoriekritiske fiktion over den gale kokovoraner på Kabakon i det daværende Tysk Ny Guinea forlader vi Papua Ny Guinea og Oceanien for en stund.
Titel: Imperium
Forfatter: Christian Kracht
Udgiver: Rosenkilde & Bahnhof
Udgivelsesdato: 02.12.2014
Sider: 219
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Henning Goldbæk
Originaltitel: Imperium
Opr. udgivelsesår: 2012
Læst: August 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Oceanien, Papua Ny Guinea, Romanbiografi, Schweiz

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Jacques Chessex: Vampyren fra Ropraz
Christian Kracht: De døde
Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis

Marguerite Yourcenar: Kejser Hadrians erindringer
Niklas Rådström: Gæsten
Volker Weidermann: Drømmere – da forfatterne tog magten

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1 "For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det." Sådan…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz