Dette er muligvis det smukkeste stykke boghåndværk, jeg ejer – og af alle steder udspringer det af Palau, en af verdens mindste nationer, ikke mindst når det kommer til udgivet litteratur.

De mere end 300 små øer, der udgør staten Palau, dækker tilsammen ikke mere end 458 km² i landareal og med ikke meget mere end 23.000 indbyggere er det lille ørige vest for Filippinerne og nord for den indonesiske del af Papua blandt verdens mindste stater. På baggrund af mine hidtidige erfaringer med at finde skønlitteratur fra de små stillehavsnationer havde jeg indstillet mig på at måtte nøjes med lidt i tilfældet Palau. Og der er da heller ikke mange udgivne, skønlitterære titler at vælge imellem fra landet.

Hvor stor var da ikke min begejstring, da Short Stories from Small Islands – Tales shared in Palau ankom med posten, bestilt hjem fra et australsk antikvariat, jeg havde fundet på nettet. Allerede inden jeg var begyndt at læse i den, havde bogen overvundet mig med sit smukke grafiske udtryk med de mange elegante detaljer.

Omslaget er prydet af et billede af et såkaldt storyboard, skåret i træ i traditionel palauisk stil. Billedet får man allerede et kig til gennem et ovalt udskåret hul i smudsomslaget. Udskårne storyboards blev introduceret på Palau af japanske træskærerkunsterne under den japanske besættelse af øerne, men palauiske kunstnere har gjort udtryksformen til deres egen. Motiverne er typisk gamle mikronesiske legender og andre klassiske fortællinger.

Af introduktionen til historien The Frog and the Mantas af Alan Dean Foster, der også har redigeret udgivelsen, må man i øvrigt forstå, at netop det storyboard, der pryder forsiden, er udskåret af den palauiske kunstner Ling Inabo på særlig bestilling fra netop Foster.

De øvrige illustrationer i udgivelsen er trætryk (eller muligvis tegninger, der gerne vil ligne trætryk og lykkes med det) i samme stil som storyboardet og skyldes Jipé Le-Bars, mens Carla Appel har designet, og Muriel Borderie har layoutet.

Hver historie indledes med en illustration i stil med traditionelle palauiske storyboards, elegant trykt på et blad af kraftigt, men gennemsigtigt pergamentlignende papir, som lægger sig smukt henover introduktionsbladet til historien.

Se billederne her på siden for flere eksempler på det lækre og gennemførte design, der præger denne overdrevent smukke udgivelse, og som jeg ikke lægger skjul på er dens største force.

Men bogen indeholder jo også nogle tekster, nærmere bestemt otte noveller, heraf de fleste ganske korte.

Historierne er blevet til under et seminar i creative writing, afholdt af amerikaneren Alan Dean Foster som led i det litterære program under kunstfestivalen the 9th Festival of Pacific Arts, afholdt i republikken Palau i juli 2001.

På baggrund af, at antallet af palauiske litterære udgivelser er særdeles beskedent, besluttede Alan Dean Foster at forsøge at udgive teksterne fra skriveværkstedet, og med støtte fra The Cultural Affairs Programme of the Secretariat of the Pacific Community lykkedes det til overflod i form af denne smukke bog.

Ud over redaktøren Alan Dean Foster er forfatterne til historierne alle debutanter som skønlitterære forfattere. Det kan man godt fornemme som læser. Mange af historierne virker lidt upolerede, og kvaliteten svinger fra det ganske gode til det noget klodsede og lidt kedelige.

Illustrationen fra den enkelte histories titelblad går igen som vandmærke på historiens første side.

De fleste af historierne har dog en egen charme, og jeg var gennemgående fornøjet med at læse dem. Alle bidragyderne er enten født og opvokset i Palau eller er tilflyttere og har boet der i en længere årrække, og historierne tematiserer fra forskellige vinkler erfaringer fra livet i Palau.

Samlingen indledes passende med historien Uab: The Giant Who Made the Palau Islands, som er en fin og charmerende genfortælling af en klassisk palauisk myte af Faith G. Swords. Historien er, som titlen antyder, en mytisk fortælling om, hvordan Palau-øerne i sin tid blev dannet af kroppen fra en kæmpedreng, der blev født af en musling – han kom af havet, blev opfostret af landsbybeboerne på øen Anguar, og da han døde, blev hans krop til støv, og af støvet dannedes alle de palauiske øer.

De små detaljer: Bogens logo – djævlerokken eller mantaen – går igen som ramme for sidetallene.

Min favorit i samlingen var Kneidelech and Coconuts af Yarden Bornovski, en historie om en jødisk pige, der går i en katolsk skole i Palau med de mulige identitetskvababbelser, det kan afføde. Skrevet i et herligt, sprudlende ungdommeligt sprog.

Manang af Joseph Marugg er samlingens længste novelle, og den er også lidt for lang. Ligesom forfatteren er historiens hovedperson en amerikansk ex-pat, der arbejder som advokat for anklagemyndigheden i Palau. Han er kæreste med en lokal palauaner, og gennem mødet med hendes familie udfordres og nuanceres hans syn på både palauisk kultur og hans egen, herunder hans opfattelse af retssystemer og retfærdighed. En velmenende, opbyggelig historie, der dog plages af for stor forudsigelighed og en morale, der serveres med klaphammer i læserens pandeparti.

Pressede, tørrede blade er indlejret i forsatspapiret.

Redaktør Alan Dean Fosters eget bidrag til samlingen, The Frog and the Mantas, er en fint fortalt lille fabel om at forfølge sine drømme om at være noget andet og større og til sidst erkende, at det alligevel nok er bedst at blive ved sin læst (eller i sit træ, hvis man er en træfrø, frem for at forsøge at flyve i et hajfyldt hav som de imponerende djævlerokker).

Samlet set bærer udgivelsen præg af at være det, den er – produktionen fra et skriveværksted for amatørforfattere. Men teksterne har som sagt deres egen charme som sådan, og først og fremmest er det en fornøjelse at se, hvordan en redaktør og et forlag har bundet an med at formidle resultaterne af et sådant litterært møde i en pragtudgivelse som Short Stories from Small Islands. Bogen får først og fremmest sine stjerner for det grafiske udtryk og bogtrykkerhåndværket.

Jeg er fuld af begejstring over, at det lykkedes at finde så fin en udgivelse i jagten på litteratur fra Palau. Det er fortsat den eneste udgivelse, jeg har kunnet opspore herfra, men én er også nok til at give et flueben ud for denne lille republik i Mikronesien. Og nu mangler jeg kun Samoa for at have været hele Oceanien rundt.

K's vurdering: