K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Witi Ihimaera: Hvalrytteren

Witi Ihimaera: Hvalrytteren

Af Kasper Håkansson, 11. juni 2017
Skriv en kommentar

Hos Greenpeace har de sikkert været glade for Hvalrytteren med dens hvalromantik og budskab om, at vi mennesker skal besinde os på vores forbundethed med naturen, ikke mindst havet og hvalerne. Derudover er bogen båret af en sympatisk mission om at formidle en stolthed til maorier i New Zealand over deres nedarvede traditioner og historie,

Og misforstå mig ikke: Greenpeace gør et prisværdigt og vigtigt stykke arbejde. Jeg bakker i den grad op om indsatsen for at beskytte naturen og truede dyrearter, herunder også dem, der ser søde ud og har pels eller er hvaler. Jeg har stor respekt og sympati for Witi Ihimaeras ambition om med romanen samtidig at ville slå et slag for maoriernes kultur og traditioner.

Men gode intentioner og en god sag gør ikke i sig selv god litteratur. Tværtimod har den gode sag det ofte med at stille sig i vejen for den gode litteratur. Således også her.

Witi Ihimaera (f. 1994) er en newzealandsk forfatter, og samtidig den første forfatter af maorisk afstamning, der har fået udgivet en bog. Det er blevet til femten romaner og en række noveller siden debuten i 1973. Den internationalt succesrige Hvalrytteren er oprindeligt fra 1987, men siden udgivet i en såkaldt international version (2003), der er lettere bearbejdet af forfatteren selv, og som den danske oversættelse bygger på.

Hvalrytteren er historien om pigen Kahu, det førstefødte barnebarn af en maorihøvding i det lille maorisamfund Whangara i det nordøstligste New Zealand. Pigen elsker og tilbeder sin farfar, men han vil ikke vide af hende – alene fordi hun er en pige og dermed har brudt den mandlige linlje i familien. Romanen er i et spor således en fortælling om pigen Kahus vej mod anerkendelse i en patriarkalsk kultur.

Historien er samtidig en mytologisk fortælling i moderne tid. Ifølge en af den lokale maoristammes grundmyter nedstammer de fra Kahuteia Te Rangi, også kaldet Paikea, Hvalrytteren, som kom til landet ridende på ryggen af en hval. Og uagtet den gamle høvdings manglende anerkendelse viser pigen Kahu sig at have arvet den mytologiske forfaders evne til at kommunikere med hvaler.

Witi Ihimaera (f. 1994)

I en række korte mellemkapitler fortælles parallelt en historie om en hvalflok, som begiver sig på en flere tusinde kilometer lang vandring med kurs mod Whangara i New Zealand ledet af en gammel hvaltyr – den selvsamme urgamle hval, som den mytologiske forfader kom ridende på – som længes efter sin herre, Hvalrytteren. Og ja, du har allerede gættet, hvem den reinkarnerede mytologiske hvalrytter er.

Jeg havde det svært med den sødladne naturromantik, der bærer grundfortællingen, især antropologiseringen af hvalflokken anført af den gamle mytologiske hvaltyr. Det er lige før, at man kan høre strygerorkesteret simulere hvalsang i baggrunden, når hvalflokken i en slags naturens kollektive selvmordsprotest mod forureningen af verdenshavene og menneskenes overskårne bånd til naturen styrer mod den visse død på de newzealandske strande.

Fortællingen om den lille pige, der elsker sin farfar, men ikke får hans anerkendelse (før til sidst, naturligvis) er da på sin vis rørende, men alligevel kedelig i sin forudsigelighed.

Personerne er for karikerede til at få selvstændig troværdighed som andet end skabelonagtige typer, der skal bruges til at levere romanens budskab. Måske bortset fra den gamle farfar og farmor, der skændes dagen lang, men selvfølgelig alligevel ikke kan undvære hinanden.

I et intermezzo midt i romanen rejser jeg-fortælleren, pigen Kahus onkel, hjemmefra og opholder sig nogle år i primært Australien og Papua Ny Guinea – indtil han indser, at han som maori ikke kan finde hverken ro eller sig selv, før han vender hjem til Whangara. Denne del er fri for de mytologiske elementer og tjener først og fremmest til at formidle en pointe om, at den unge maori skal besinde sig på sine rødder. Fint nok, men fra en litterær betragtning synes romanen også her mere båret af en kulturpolitisk idé end af troværdige og interessante personer og handlingsforløb.

Måske er jeg uretfærdig overfor romanen, for ret beset er det nok en ungdomsroman og ikke møntet på halvgamle, småkyniske og forvænte læsere som mig. Men ungdomsromaner må man vel også godt stille krav til? Andre læsere og anmeldere har bedømt bogen anderleddes positivt end mig, så tag ikke nødvendigvis mit ord for det. Men Hvalrytteren var ikke lige noget for mig.

img
Hvalrytteren tegner New Zealand i min litterære verdensrundrejse. Men det kan nu godt være, at jeg skal give newzealandsk litteratur en chance mere på et tidspunkt.
Titel: Hvalrytteren
Forfatter: Witi Ihimaera
Udgiver: Hjulet
Udgivelsesdato: 14.10.216
Sider: 156
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Arthur Krasilnikoff, Vagn Plenge
Originaltitel: The Whale Rider
Opr. udgivelsesår: 1987/2003
Læst: Juni 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: New Zealand, Oceanien

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Lloyd Jones: Mister Pip
Lani Wendt Young: Afakasi Woman. A Collection of Short Stories from a “Real Samoan Woman”..
Alan Dean Foster (red.): Short Stories from Small Islands. Tales shared in Palau

Moacyr Scliar: Kafkas leoparder
Christian Kracht: Imperium
Regis Tove Stella: Mata Sara (Crooked Eyes)

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz