K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Judith Hermann: Lettipark

Judith Hermann: Lettipark

Af Kasper Håkansson, 7. august 2019
2 kommentarer

Det burde jo ikke være kommet som en overraskelse – i betragtning af hvor mange, der har anbefalet mig at læse Judith Hermann. Og alligvel blev jeg slået bagover i benovelse over disse sublime fortællinger. Dét her, det er novellekunst, når den er allerbedst.

Judith Hermann (f. 1970) har for længst slået sit navn fast som en af det moderne Tysklands vigtigste forfattere. Hermann har fem bogudgivelser bag sig, fire novellesamlinger og en roman, som alle er udkommet på dansk på Batzer & co.

Lettipark fra 2016 er hendes seneste bog og den første, jeg stifter bekendtskab med. Bogen består af sytten ganske korte noveller (som tilsammen kun spreder sig over 165 temmelig små sider). Men om noget demonstrerer Hermann i disse fortællinger, at mindre kan være mere, meget mere.

Stort set hver eneste af disse korte tekster rummer hver især mere troværdigt liv, mere melankoli, mere længselsfuld ensomhed, mere kærlighed, ja, mere menneskelighed, slet og ret, end de fleste murstenstykke romaner.

Hermann evner det samme som hendes canadiske kollega, Alice Munro, dette med få pennestrøg, med en enkelt sætning eller to, ved hjælp af ganske små forskydninger i teksten at kunne karakterisere en situation, relationen mellem to eller flere mennesker og i nogle tilfælde et helt livs fortrydelser og forhåbninger.

Det er stor fortællekunst. Og det på trods af, eller måske også på grund af, at alle Hermanns historier handler om ganske små hverdagssituationer for almindelige mennesker.

De fleste af novellerne i denne samling kan ganske vist knap nok kaldes historier, hvis man derved forstår en afrundet fortælling med en start og en slutning og måske endda en distinkt pointe.

Judith Hermann ved LiteratureXchange festivalen i Aarhus 2019. Foto: Hreinn Gudlaugsson

For hos Hermman får man intet af dét. Hendes noveller har karakter af flygtige blik ind i et menneskes liv. I mange tilfælde er omdrejningspunktet bare en enkelt scene eller situation, som ikke engang nødvendigvis har karakter af en afgørende “nøglescene” med i sig selv livsomkalfatrende konsekvenser for personen. Men som Hermann alligevel med stor sproglig og kompositorisk elegance formår at udfolde til levende personportrætter – og til fortællinger om møder mellem mennesker eller om mennesker, der aldrig formår at mødes, selv om de egentlig gerne vil.

Novellen Papirflyver er karakteristisk (men i virkeligheden kunne jeg have valgt at fremhæve en hvilken som helst af de ikke desto mindre meget forskellige noveller som karakteristiske):

Tess skal til jobsamtale, men hendes to drenge, Luke og Sammi, er syge. Så hun ringer til Nick, for hun ved, at han altid stiller op, hvis det handler om drengene.

Vi får ikke nogen klar forklaring på, hvad Tess og Nicks forhold er. Drengene er ikke Nicks sønner, men han og Tess har måske boet sammen som kærester. Der er både en ømhed og en afstand mellem de to. En sart, men også spændingsfyldt skrøbelighed i deres måde at omgås hinanden i rummet.

Der er noget stort og uudtalt i deres fælles fortid, som kun antydes – blandt andet gennem den akavede måde, hvorpå de taler om Tess’ ansøgning om et job på et krisecenter. Har der været perioder med vold imellem dem? Nej, det tror jeg ikke. Har hun måske været igennem en periode med en sindslidelse og indlæggelser? Måske.

Og det hele kondenseres i en papirflyver, der sendes ud fra altanen:

Nick holder papirflyveren op, han siger, hvis du kaster hurtigt, hvis du – kaster med det samme, kan du overvinde tyngdekraften et øjeblik. Tre sekunders svævefase. Så skal du flyve.
   Luke siger, af sted.
   Af sted, siger Sammi.
   Flyet svæver ud, hen over gaden mod jernbanesporet, mod de høje popler. Skinnerne lyser, og de hvide vinger ser ud til at opløse sig i mørket.

Det fine er, at vi som læsere ikke får svarene – hverken på spørgsmålene til fortiden eller til fremtiden, ikke engang den helt nære fremtid i den scene hjemme i lejligheden, der grundlæggende udgør historien i Papirflyver.

For det er netop alt det, Hermann ikke fortæller, tomrummet mellem ordene, som gør hendes personer så levende og paradoksalt nok giver dem fylde. Fordi vi som læsere henvises til og uvægerligt forsøger på at fylde tomrummet ud og dermed bliver medskabere af deres historie. Lidt ligesom hvis man sidder på en café og iagttager mennesker, der går forbi, opsnapper brudstykker af deres samtale og prøver at forestille sig deres forhold, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen.

Og så er Hermanns sprog bare en nydelse at læse. Teksten virker let og ukompliceret, som om den nærmest bare har skrevet sig selv. Ikke ulig danske Helle Helles stil (og den sammenstilling er en ros til dem begge). Men jeg er ikke i tvivl om, at der er arbejdet minutiøst med ordene.

Jeg måtte flere gange tage mig i at læse for hurtigt – fordi teksten flyder så let, og fordi jeg blev revet med. Men Hermann skal læses langsomt, for storheden i teksterne er at finde i de små nuancer i sætningerne eller bare i en kort bisætning. Det kan være en bevægelse, en halvt tænkt tanke eller en lille tvetydighed i dialogen, som Hermann bruger til at vise noget afgørende om hovedpersonens forhold til en anden eller sig selv.

Jeg kunne skrive meget længere i forsøget på at indfange, hvad det er, Hermann mestrer så godt. Men det vil ikke lykkes mig, kan jeg mærke. Og du vil under alle omstændigheder kunne bruge din tid meget bedre på slet og ret at læse hende.

Jeg skal ihvertfald læse mere (hvis jeg dog bare ikke havde forpligtet mig selv på at læse – ihvertfald en god del af – alle de andre bøger, jeg har stående i reolen først …).

Lad os dog til sidst ikke glemme oversætterne, Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. De sproglige nuancer i Hermanns tekster er så fine, knap nok synlige, at det må kræve en udsøgt fornemmelse for både det danske og det tyske sprog at bringe dem uskadte med over i den oversatte tekst. Og en sådan sprogfornemmelse er der ingen tvivl om, at Preis og Monrad besidder.

Ikke sådan forstået, at jeg har sammenlignet den danske udgave med den originale tyske (det evige og grundlæggende problem med overhovedet at forholde sig til oversættelser i en anmeldelse). Men jeg har efterhånden læst tilstrækkeligt med oversættelser fra Judyta Preis og Jørgen Herman Monrads hænder (herunder oversættelser af forskellige værker fra samme forfatter) til at turde konkludere, at de evner den fine kunst at oversætte fra tysk til dansk i et sprog, der både er flydende og sikkert og netop ikke forekommer oversat, men bevarer – eller genskaber – den særegne tone, som gør, at vi også som danske læsere kan genkende den enkelte forfatters distinkte stemme.

Således stærkt anbefalet.

Titel: Lettipark
Forfatter: Judith Hermann
Udgiver: Batzer & co.
Udgivelsesdato: 22.10.2016
Sider: 172
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad
Originaltitel: Lettipark
Opr. udgivelsesår: 2016
Læst: August 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Tyskland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Marit
Marit
11. august 2019 12:23

Jeg deltog også i arrangementet med Judith Hermann på Dokk1 i juni og var vildt begejstret. Jeg havde tidligere gået uden om hende, hun virkede dyster. Men som optakt til arrangementet begyndte jeg at høre Lettipark, mens jeg strøg., og jeg giver dig ret i din anmeldelse. Finere prosa skal man lede længe efter.

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Marit
11. august 2019 23:02

Ja, jeg har også tidligere haft et billede af hende som meget dyster – men nu skal jeg bare læse mere …

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Judith Hermann: Alice
Peter Handke: Forsøg over svampenarren
Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid

Jon Fosse: Nej åh nej. Hundemanuskripterne 1-3
Fjodor M. Dostojevskij: Et latterligt menneskes drøm
Maxim Biller: I hovedet på Bruno Schulz

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Eduardo Halfon: CanciónEduardo Halfon: Canción En fragmentarisk roman om ofre og bødler for vold og kidnapninger i Guatemala i 1960’erne…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Politikens Boghal, KøbenhavnPolitikens Boghal, København På opfordring udvider vi som et nyt tiltag her på K's bognoter interessefeltet til også…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.026)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (949)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (825)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz