Dolores Reyes: Jordspiser

Argentinske Dolores Reyes’ debutroman, Jordspiser (opr. 2019), som i år er udkommet på dansk, er en hård, men også poetisk samtidsroman om fattigdom, vold og fortabte ungdomsgenerationer i Argentina. Handlingen rummer magiske elementer, men romanen fremstår ikke desto først og fremmest som et stykke hård realisme.

Jordspiser handler om vold mod piger og kvinder i Argentina. Men også bredere om det hårde liv i Argentinas fattigste kvarterer, hvor børn og unge overlades til sig selv i et miljø præget af vold, misbrug og almindelig trøstesløshed.

Romanens navnløse fortæller er ved romanens begyndelse en helt ung pige, som i sorg og fortvivlelse over sin mors død begynder at spise af den jord, moren er begravet i. Og hun opdager, at hun har synske evner. Når hun spiser jord, som et andet menneske har været i berøring med, får hun visioner – som regel billeder af, hvor personen er nu eller billeder af hendes eller hans død.

   Jeg lukker øjnene for at lægge hænderne på den jord, der dækker dig nu, mor, og lader som om det er nat. Jeg knytter hænderne om jorden og tager den op til munden. Kraften i den jord, som fortærer dig, er mørk og smager af træstamme. Jeg kan lide den, den viser mig noget, får mig til at se.
[…]
De siger:
– Rejs dig, Jordspiser, rejs dig nu op. Slip hende, lad hende gå.

Det er mest billeder af vold og død, fortælleren får. Billeder af bortførte og/eller myrdede piger og kvinder. Billeder fra et moderne Argentina, hvor antallet af mord på piger og kvinder registreret som femicides (kvinder myrdet i kraft af deres køn) toppede med 327 tilfælde i 2019, hvor Jordspiser blev udgivet første gang i Argentina (kilde: statista.com)

Det var på den baggrund ikke upassende, at Skjødt Forlag valgte at lade den danske version af romanen, oversat af Malene Thorborg, udkomme på Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts 2023.

I romanen spredes rygtet om fortællerens synske evner, og folk begynder at placere glas og flasker fyldt med jord i hendes have. De vil mod betaling have hende til at “se” og fortælle dem sandheden om deres forsvundne børn, søstre og kærester.

Som det nok fremgår, er Jordspiser ikke ligefrem en feel good-roman. Men der er også lyspunkter af en slags kærlighed og af humor undervejs i bogen. Den er således på ingen måde tung at læse.

Slutningen af romanen irriterede mig ganske vist lidt – en af den slags slutninger, hvor lidt for mange tråde samles på utroværdig og kulørt vis, hvilket forekom mig helt unødvendigt.

Men det spolerer ikke billedet af Dolores Reyes som et særdeles interessant læsebekendtskab. Hende vil jeg gerne læse mere af.

K's vurdering: