K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Yū Miri: Tokyo Ueno Station

Yū Miri: Tokyo Ueno Station

Af Kasper Håkansson, 29. august 2021
Skriv en kommentar

Underlig. I nogle stræk fascinerende. I nogle samfundskritisk relevant. I nogle rørende. I andre stræk virkelig kedelig. Underlig.

Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Tokyo Ueno Station af japanskfødte og i Korea bosiddende Yū Miri (f. 1968). Det er en ganske ambitiøs roman. Den har mange eksperimenterende kvaliteter. Men jeg synes ikke helt, at den lykkes. Bortset fra, at jeg ikke er helt sikker på, hvad det er, den gerne vil lykkes med.

Romanen fortælles i jeg-form af den gamle mand Kazu. Han er hjemløs og har i sine seneste år boet i et shelter af pap og plastic i Ueno-parken i Tokyo. Han er derudover død. Men hans ånd vil ikke forlade parken, hvor han lægger øre til samtalerne mellem de mennesker, der bevæger sig igennem parken.

Jeg skulle et stykke ind i bogen, før jeg fangede ideen og rytmen, men så fungerede den egentlig meget godt. Teksten veksler – uden særlige angivelser – mellem på den ene side (den døde) Kazus tanker og erindringer og på den anden side dialoger mellem anonyme mennesker i Ueno-parken. Nogle af dem er andre hjemløse, andre er “normale” mennesker fra alle samfundslag, der bare er på jogging- eller spadseretur gennem parken.

Resultatet er et flimrende billede af menneskene i Tokyo, hvoraf de fleste synes at være optaget af de mest ligegyldige ting.

Hovedparten af romanen fyldes dog af tilbageblik på Kazus eget liv, og den smule spænding, der er i bogen, består i at finde ud af, hvorfor han endte som hjemløs, og hvordan han døde.

Meget af historien i tilbageblik fokuserer på Kazus søn, der døde i en alt for ung alder, og er centreret omkring hans begravelsesceremoni. Dén del af fortællingen er stærk og rørende.

Samtidig rummer romanen også en række lange nedslag i Japans historie med Ueno-parken som omdrejningspunkt – mestendels fortalt af en anden gammel hjemløs i parken. De historiske dele er så detaljerede og fyldt med navne og stedsangivelser, at jeg ærlig talt mistede pusten lidt undervejs.

Yū Miri synes at ville en hel masse med denne roman, som ikke desto mindre er fortalt på en tilbagelænet og løselig måde.

Der er greb langt tilbage i Japans historie med fokus på krig og naturkatastrofer. Der er en historisk samfundskritik af, hvordan det japanske samfund pinte arbejdskraft ud af landet for at skabe en olympisk by i 1964. Der er en aktuel samfundskritik af, hvordan Japan også i dag renser bybilledet for hjemløse, når den kejserlige familie kommer gennem byen. Og der er et flimrende billede af dagligliv i Tokyo via de mange anonyme stemmer i Ueno-parken.

Det hele meget løseligt bundet sammen af den døde Kazus traumatiske og triste livshistorie og hans iagttagelser i parken.

Der er mange kvaliteter i romanen. Stedvist blev jeg fanget ind af stemningen, især af de løsrevne, anonyme dialoger i parken og også af nogle af nedslagene i Kazus livshistorie.

Men jeg blev også koblet af i de relativt lange redegørelser for historiske begivenheder. Jeg kan muligvis godt se ideen med det hele, men jeg blev ikke fanget ind af den,

Tokyo Ueno Station er skrevet godt, og teksten flyder fint i Morgan Giles’ oversættelse til engelsk. Men jeg blev aldrig for alvor fanget eller fascineret, måske fordi Yū Miri vil for meget og for forskelligt i den relativt korte roman.

Titel: Tokyo Ueno Station
Forfatter: Yu Miri
Udgiver: Riverhead Books
Udgivelsesdato: 23.06.2020
Sider: 192
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Morgan Giles
Originaltitel: 上野駅公園口
Opr. udgivelsesår: 2014
Læst: August 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby
Taijun Takeda: Lysende mos
Ryūnosuke Akutagawa: En tåbes liv

Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede
Yasunari Kawabata: First Snow on Fuji
Asako Yuzuki: Butter

Mest læste seneste uge

  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • 2231Lev Tolstoj: Krig og fred Ja, hvad kan man sige? Klassiker med det størst mulige K. Men den holder stadig…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz