K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Amos Oz: Suddenly in the Depths of the Forest

Amos Oz: Suddenly in the Depths of the Forest

Af Kasper Håkansson, 16. juli 2014
Skriv en kommentar

Et eventyr for børn og (især) voksne: Suddenly in the Depths of the Forest er en bagatel i Oz’ omfattende forfatterskab, men en meget charmerende – og ildevarslende – bagatel. Og så indgår der den allermest charmerende ko-agtige ko.

Fortællingen udspiller sig i en lille landsby på kanten af verden, grå og dyster ligger den, omgivet af fjendtlige bjerge og uigennemtrængelige mørke skove. I landsbyen er der ingen dyr – hverken husdyr, vilde dyr i skoven, fisk i floden, fugle på himlen eller insekter i luften og jorden. Børnene i landsbyen kender kun til dyr fra lærebøger i skolen, som de fleste opfatter som opspind og eventyr.

Kun de voksne kan huske tiden med dyrene, før den uheldssvangre nat, hvor Nehi The Mountain Demon, gik gennem landsbyen og tog alle dyrene med sig som en slags Rottefænger fra Hammel. Og de voksne taler ikke om den nat eller om fortiden i det hele taget, når børnene hører på. Men to børn sætter sig for at finde dyrene og begiver sig ind i skoven og op ad bjerget….

Har man læst Oz’ store erindringsroman En fortælling om kærlighed og mørke kan man ikke lade være med at tænke, at dette kunne være et af de grumme eventyr, som Oz’ mor fortalte til ham som lille – og som i hans personlige rekonstruktion af barndommen danner en magisk modvægt til hans fars rationelle, pedantisk velordnede univers. Og måske er det også det.

Fortællingen har eventyrets enkle form og rummer de besværgende gentagelser, der hører sig til i genren. Der lurer i teksten fra start til slut en underliggende, skæbnesvanger uhygge, noget mørkt og ildevarslende knyttet til de voksnes aktive fortrængning af fortiden. Denne stemning forløses kun delvist i fortællingens afsluttende lidt banale, børneagtigt udtalte morale om, at man ikke skal mobbe hinanden eller udelukke nogen fra fællesskabet. Som voksen læser sidder man til gengæld tilbage med en foruroligende stemningsrest af noget uforklaret, et overskud af mening i teksten, som kan udlægges på flere måder.

Jeg gjorde mig i den forbindelse en observation om mig selv og mine fordomme som læser: Alene fordi, jeg ved, at Oz er en israelsk forfatter, og yderligere understreget af, at jeg ved, at han i sit øvrige forfatterskab (f.eks. En fortælling om kærlighed og mørke og En panter i kælderen) har beskæftiget med Israels historie og konflikten mellem jødiske israelere og palæstinensere, så læste jeg denne lille eventyrhistorie i en forventning om at finde tegn på, at dette i virkeligheden er en fabel over det moderne Israels historie:

Om uddrivelsen af jøderne fra Europa og det moralske ar, det efterlod. Eller om Det Forjættede Land, der viser sig ikke at være helt så forjættet. Eller om et helt folks undertrykkelse af en kollektiv erindring om Holocaust. Eller om at leve i et land omgivet af fjender. Og så videre og så videre.

Og ja, man kan læse alle disse betydninger ind i Oz’s eventyr om landsbyen uden dyr på kanten af verden omgivet af mørke, skov og bjerge. Men som alle gode, grumme eventyr har også dette en langt mere almen form. Og hvis forfatteren havde været af en anden nationalitet, havde jeg aldrig tænkt i Israel, men læst den som en mere universelt gyldig fabel over effekten af udskillelse,  undertrykkelse og fortrængning. Og dét kan man også sagtens, og deri ligger en styrke i denne lille velfortalte parentes i Oz’ forfatterskab.

Hvis ikke for andet, så læs den for denne vidunderlige beskrivelse af en forbipasserende ko – sjældent har man set en sortbroget kos kohed indfanget mere præcist:

Just then a cow came towards them, a slow cow, an extremely proud and well-connected cow, a very distinguished cow adorned with black and white spots. She trudged and swayed her way slowly, filled with self-importance, past the sleepy tigers, nodding her head two or three times as if she were totally and completely and entirely not surprised, absolutely not surprised, on the contrary, all her calculations had been correct and all her early assumptions had proved to be accurate, and now she nodded also because she deinitely agreed with herself fully and utterly and always, and without the slightest shadow of a doubt (s.92).

Bogen er, så vidt jeg ved, ikke oversat til dansk.

Titel: Suddenly in the Depths of the Forest
Forfatter: Amos Oz
Udgiver: Chatto & Windus
Udgivelsesdato: 2010
Sider: 137
Originalsprog: hebraisk
Oversætter: Sondra Silverston
Originaltitel: פתאום בעומק היער
Opr. udgivelsesår: 2005
Læst: Juli 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Børnebøger, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Eventyr, Israel, Mellemøsten

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Amos Oz: Scenes from Village Life
Amos Oz: A Tale of Love and Darkness
Amos Oz: En panter i kælderen

Leo Lipski: Piotruś
David Grossman: En hest kommer ind på en bar
Neil Gaiman: Coraline

Mest læste seneste uge

  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz