Det er måske lidt tidligt at give op over for et land i min selvpålagte læseudfordring – at læse en bog fra hvert land i verden – i og med, at jeg indtil nu kun har været igennem lidt mere end 40 lande ud af knap 200. Men Vestsahara er altså en hård nød at knække.
Der er masser af god litteratur tilbage i verden, herunder en masse endnu ulæste bøger og forventeligt gode bøger fra mange forskellige lande på mine boghylder. Ikke desto mindre har jeg ind imellem læsningen brugt noget tid på at opspore potentielle læseoplevelser fra nogle af de – litterært set – lidt mere marginale nationer.
Til de sidstnævnte kan man nok uden at fornærme nogen henregne Vestsahara. Er Vestsahara overhovedet et land, er det ikke bare den vestlige del af en stor sten- og sandørken?, spørger nogle måske. Det sidste er korrekt, men det har ikke forhindret det vestafrikanske landområde (som er mere end seks gange så stort som Danmark) mellem Marokko i nord og Mauretanien i syd fra at have været internationalt omstridt siden 1975, da Spanien opgav koloniherredømmet over det daværende Spansk Sahara (og ja, Mauretanien kan også blive en litterær udfordring, frygter jeg, men den har jeg til gode).
Faktisk er Vestsahara, også kendt som Den sahrawiske arabiske demokratiske republik (SADR), formelt set slet ikke en del af min læseudfordring efter mine egne kriterier, da landet ikke er en FN-anerkendt nation. Men da Vestsahara på det verdenskort, jeg mere eller mindre tilfældigt har valgt at bruge til at markere fremskridtene i min verdensrundlæsning, er markeret som et selvstændigt landområde, gik jeg for sjov alligevel i gang med at søge efter litteratur derfra (ellers ville jeg jo ende med en mærkelig hvid plet på kortet, og det går virkelig ikke).
På denne måde fik jeg så også utilsigtet demonstreret den pointe, at noget så angiveligt objektivt som et verdenskort også altid har en politisk dimension.
Nuvel: Jeg har søgt i virkelige og virtuelle boghandlere, på biblioteker, hos andre bogbloggere, på andre litteratursider og på nettet i almindelighed. Jeg har identificeret én eller to roman- eller novelleudgivelser fra Vestsahara, men desværre foreligger de kun på spansk, og min sproglige formåen er begrænset til at læse på engelsk eller dansk/norsk/svensk.
Til sidst har jeg måttet stille mig tilfreds med en håndfuld enkeltstående digte af fire sahrawiske digtere formidlet i engelsk oversættelse og på originalsproget på the Poetry Translation Centres hjemmeside. The Poetry Translation Centre er en lille organisation dedikeret til at oversætte ellers ikke tilgængelig, nutidig lyrik fra Afrika, Asien og Latinamerika.
Det er en smuk mission og et spændende projekt. The Poetry Translation Centres hjemmeside er derudover i sig selv et spændende sted at gå på opdagelse for den, der interesserer sig for oversættelseskunsten. På siden kan man således se både de originale tekster (for de sahrawiske teksters vedkommende på spansk), den første bogstavtro oversættelse samt den endelige oversættelse efter poetisk bearbejdning.
Et af de sahrawiske digte på siden, der sagde mig mest, er et ganske kort ét af Ali Salem Iselmu (f. 1970):
Tiris
If you ever come
to a wide, white land
dotted with towering black statues
crossed by the slow tracks of camels and Bedouin,
remember there exists a land with no master and no owner,
the mirror and the soul of all innocent people
Også de andre sahrawiske digte på siden er præget af en stærk resonans fra ørkenlandskabet, sahrawiske traditioner og den politiske situation. De er på den vis ganske interessante. Men døm selv om de øvrige digte (ved at klikke på forfatternavnene) af henholdsvis Limam Boicha, Mohammed Ebnu og Zahra el Hasnaui.
Nu er jeg så ikke så meget til lyrik, så jeg erkender, at jeg ikke er den bedste dommer. Derudover gør der sig givetvis også en kulturforskel gældende. Hvorom alting er, var jeg dog ikke decideret benovet over de i alt seks sahrawiske digte af fire forskellige forfattere, jeg kunne finde på siden (pr. dags dato). De er bestemt ikke dårlige, og bedre end meget andet lyrik, jeg er stødt på, men selv om de er kulturelt interessante, kommer jeg nok ikke til at investere i en eventuel fremtidig, større udgivelse.
Når det er sagt, så bøjer jeg mig i ørkenstøvet for det fine projekt, Poetry Translation Centre har gang i. Den samlede hjemmeside, der rummer engelske oversættelser af digte fra (pr. dags dato) 40 forskellige lande, er et flot eksempel på, hvordan internettet kan bruges til formidling af snæver litteratur på internationalt plan.
Og ligesom tilfældet har været for flere af de andre lande, jeg har arbejdet på at opstøve litteratur fra, så gav denne øvelse det i sig selv givende afkast, at jeg undervejs fik tilegnet mig lidt mere viden om Vestsaharas historie og aktuelle situation (som for tiden er noget overset i mediebilledet).
Tak til Per Kristian C. Nielsen på hvis blog WESTERN SAHARA & LITERATURE, jeg fandt linket til Poetry Translation Centre.
Titel: Digte fra VestsaharaForfatter: Ali Salem Iselmu, Limam Boicha, Mohammed Ebnu, Zahra el Hasnaui
Udgiver: The Poetry Translation Centre
Originalsprog: Spansk
Oversætter: Lucy Frankel, Antonio Martinez Arboleda & Sarah Maguire (Ali Salem Iselmu & Mohammed Ebnus digte); Tom Boll & The Poetry Translation Workshop (Limam Boichas digte); Tom Boll & Sarah McGuire ( Zahra el Hasnauis digt)
Læst: August 2016
K's vurdering: