Her på K’s omtalte jeg forleden Forlaget Korridors antologi UTOPIA [thirteen], udgivet i forbindelse med IMAGES festivalen Occupy Utopia 2013. Antologien rummede blandt andet en novelle af zimbabwisk/engelske Brian Chikwava.
I samme anledning udgav Korridor imidlertid også en tidligere novelle af Chikwava, Et øjeblik på 7th Street, oversat til dansk af Juliane Wammen, som en selvstændig, såkaldt chapbook, dvs. en lille, billig pjeceagtig udgivelse, i dette tilfælde blot seks stykker papir clipset sammen med et kartonomslag.
Det tjener til designer og layouter Simone Darø Kristensens ære, at han formår at få selv en sådan billig udgivelse til at fremstå lækker – her ved helt simpelt at trykke titel, forfatter- og forlagsnavn på en separat strimmel gråmeleret papir foldet omkring det sorte kartonomslag. Enkelt og elegant. >> Læs videre