Dette er muligvis det smukkeste stykke boghåndværk, jeg ejer – og af alle steder udspringer det af Palau, en af verdens mindste nationer, ikke mindst når det kommer til udgivet litteratur.
De mere end 300 små øer, der udgør staten Palau, dækker tilsammen ikke mere end 458 km2 i landareal og med ikke meget mere end 23.000 indbyggere er det lille ørige vest for Filippinerne og nord for den indonesiske del af Papua blandt verdens mindste stater. På baggrund af mine hidtidige erfaringer med at finde skønlitteratur fra de små stillehavsnationer havde jeg indstillet mig på at måtte nøjes med lidt i tilfældet Palau. Og der er da heller ikke mange udgivne, skønlitterære titler at vælge imellem fra landet. >> Læs videre