Muligvis den eneste engelsksprogede roman på markedet, der foregår i Brunei og er skrevet af en bruneisk forfatter. Lider desværre under mangler i både plot, struktur og eksekvering. Resultatet er grundlæggende lidt småkedeligt.
Handlingen i Written in Black er ganske simpel. Den tiårige Jonathans bedstefar er død og skal begraves. Jonathan bor alene med sin far og to søskende. Moren er bortrejst til Australien – ifølge farens forklaring, fordi hun er syg og har brug for behandling andetsteds i længere tid, men som læsere fornemmer vi tidligt, at det nok snarere er fordi, hun har forladt familien. Den ældste, sekstenårige storebror er smidt ud hjemmefra. >> Læs videre