Lars Saabye skriver i Modellen som vanligt flot, let og levende, og bogen er elementært spændende at læse.

Modellen handler om en berømt maler, der pludselig får en række anfald, hvor han momentant mister synet, og samtidig i nogle situationer oplever sig selv svigte sin 6-årige datter. Om den afgrundsdybe angst for at miste sig selv, sin skaberevne og sin familie, som det kaster ham ud i. Om hans deraf følgende svigtende evne til at mestre sit eget liv – moralsk, menneskeligt og professionelt – og træffe de rigtige beslutninger for sig selv og sin familie. Og om hvordan det driver ham ud i en Faust-agtig pagt med djævlen selv i skikkelse af en frastødende tidligere skolekammerat og nu anløben øjenkirurg. Samtidig et kritisk portræt af forstillelse og hykleri blandt alle, der “er noget” i og omkring den svenske kunsterverden.

Anbefales, selv om den sidste del af bogen skæmmes lidt af en malplaceret krimigyseragtig finale, som skurrer mod den fine tone i resten af bogen.

K's vurdering: