Jeg var svært begejstret for mexicanske Yuri Herreras første roman oversat til engelsk, Signs Preceding the End of the World (2015, opr. 2009), så mine forventninger var store til den helt nye udgivelse på engelsk, The Transmigration of Bodies (2016, opr. 2013). Måske også urimeligt store. Ihvertfald blev de ikke helt indfriet.

The Transmigration of Bodies (han kan altså noget med titler, ham Herrera) er ikke nogen dårlig bog. Den er endda temmelig god. Den er bare ikke i nærheden af forgængerens høje klasse.

The Transmigration udspiller sig i en navnløs by i en ubestemt tid, formentlig et sted i Mexico i en nær fremtid. Stemningen er noir-apokalyptisk: En mystisk, hurtigt dødelig epidemi, som muligvis spredes via fremmede insekter, truer med at udrydde befolkningen. Myndighederne synes at hemmeligholde risikoen og udsigterne til behandling, befolkningen er i tiltagende panik og holder sig inden døre, gaderne ligger næsten øde hen på nær nogle få gale og hjemløse, moskitoerne summer omkring pytter af blodlignende sorte væsker, og apotekerne er lukkede med skilte på døren, der siger ‘Ikke flere masker.’

Midt i denne undergangsstemning bekæmper to familiebander hinanden, Castroerne og Fonsecaerne. Castroerne har bortført en af Fonsecaernes sønner, Romeo, og som modsvar har Fonsecaerne bortført en af Castroernes døtre, som kun omtales som Baby Girl, men som – har vi en mistanke om – måske i virkeligheden hedder Julie.

For der er ikke så lidt shakespearsk drama over plottet: Romanen kan læses som en slags opdateret, mexicansk, dystopisk og forvreden udgave af Romeo og Julie, hvor man nemt kunne udskifte familierne Castro og Fonseca med husene Montague og Capulet i Shakespeares fair Verona.

Imellem de to stridende familier befinder sig romanens hovedperson og antihelt, som semiironisk går under navnet The Redeemer (Frelseren, Forløseren eller Indløseren). Vi møder ham på bogens første side, hvor han vågner op med brutale mezcal-tømmermænd til en verden i undergang.

Bogens første linjer slår stemningen an:

A scurvy thirst awoke him and he got up to get a glass of water, but the tap was dry and all that trickled out was a thin stream of dank air. Eying the third of mezcal on the table with venom, he got the feeling it was going to be an awful day. He had no way of knowing it already was, had been for hours, truly awful, much more awful than the private little inferno he’d built himself on booze.

Egentlig er The Redeemer mest optaget af at komme i bukserne på sin lækre nabo, Three Times Blonde, men midt i tømmermændene og et overraskende vellykket forførelsesforsøg får han af Fonsecaernes familieoverhoved til opgave at formidle en udveksling af Romeo og Baby Girl – titlens Transmigration of Bodies. Romanens i bund og grund simple handling består i The Redeemers optrevling af, hvad der egentlig ligger bag bortførelsen af de to unge, og af selve udvekslingen.

Ligesom Signs Preceding the End of the World må også Transmigration læses symbolsk. Den mystiske, dødelige epidemi kan tolkes som symbol på den vold, der præger det mexicanske samfund, og Castroerne og Fonsecaerne er arketypiske voldelige bander.

Men symbolikken er langt fra så raffineret som i Signs, og Transmigration har ikke den første bogs stærke mytologiske karakter. Handlingen i Transmigration er mere simpel, om end den ligesom Signs er fortalt i indforståede scener, som gør, at man som læser kun gradvist danner sig et sammenhængende billede.

Herrera skriver fremragende – bedømt her efter Lisa Dillmans pletfrie oversættelse til engelsk – i en hårdkogt, Raymond Chandler-agtig noir-stil. Men jeg blev ikke for alvor fanget ind af plottet, og den afsluttende afsløring af årsagen til de to stridende familiers fjendskab forekom mig en smule tam.

The Transmigration of Bodies er værd at læse, men skal du kun læse én bog af Yuri Herrara, så anbefaler jeg ubetinget Signs Preceding the End of the World – som jeg næsten får lyst til at læse igen, nu jeg skriver disse linjer, men jeg må jo videre i køen af ulæste bøger i reolen, så det går virkelig ikke…

Romanen udkommer ifølge forlagets hjemmeside først på engelsk den 7. juli 2016, men da jeg var i London den just forgangne weekend, fandt jeg eksemplarer i stort set alle de boghandlere, jeg besøgte (og det var en del – mere om nogle af dem i senere indlæg).

K's vurdering: