K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Juan Pablo Villalobos: Down the Rabbit Hole

Juan Pablo Villalobos: Down the Rabbit Hole

Af Kasper Håkansson, 29. januar 2016
Skriv en kommentar

Mexicanske Juan Pablo Villalobos’ (f. 1973) bemærkelsesværdige kortroman Down the Rabbit Hole er fortalt som en slags dagbog af den syvårige Tochtli. Tochtli har umiddelbart et drømmeliv: Han bor i et palads, hans far har millioner af dollars og euro, og Tochtli får alt, hvad han ønsker sig. Og for tiden ønsker han sig mest af alt en liberisk dværgflodhest, som hans far er klar til at hente til ham i Liberia.

Problemet – som Tochtli i sin unge alder ikke selv har forstået endnu – er, at hans far tjener sine mange penge som brutal, mexicansk narkogangster.

Jeg er normalt ikke den største tilhænger af romaner om voksenliv fortalt fra børneperspektiv. Der går ofte det galt, at barnefortælleren bliver utroværdig, fordi forfatteren lader barnet beherske et utroværdigt avanceret ordforråd og iøvrigt lader det iagttage og reflektere over begivenheder, som det virker usandsynligt, at et barn i den pågældende alder kan forstå (Emma Donoghues Rum er et eksempel).

En af Juan Pablo Villalobos’ præstationer er, at det lykkes ham at styre uden om disse skær og bevare et troværdigt barneperspektiv romanen igennem, samtidig med at han får fortalt en meget voksen historie om et brutalt og voldeligt opgør mellem narkobander i et korrumperet Mexico.

Villalobos’ trick er, at han lader sin hovedperson og fortæller være et lidt gammelklogt barn med en skarp, men ikke urealistisk observationsevne og hukommelse. Hver aften, inden han skal sove, læser Tochtli i en ordbog for at lære nye ord. Det er hans egen forklaring på, at mange kalder ham for gammelklog, som her i bogens allerførste sætninger:

Some people say I’m precocious. They say it mainly because they think I know difficult words for a little boy. Some of the difficult words I know are: sordid, disastrous, immaculate, pathetic and devastating. There aren’t really that many people who say I’m precocious. The problem is I don’t know that many people. I know maybe thirteen or fourteen people, and four of them say I’m precocious.

Men Tochtli er bare syv år og han forstår ikke fuldt ud den verden, han er en del af – ligesom han heller ikke helt mestrer de svære ord, han har lært sig og bruger i tide og utide. Med Tochtli som fortæller i Down the Rabbit Hole demonstrerer Juan Pablo Villalobos på elegant vis den generelle pointe, at ingenting er, hvad det ser ud til på overfladen. Der er altid en anden virkelighed nedenunder, som imidlertid viser sig gennem sprækker i sproget, nogle gange uden at vi selv opdager det.

Sådan er det for Tochtli. Han tror, at den historie han fortæller handler om, hvordan han ønsker sig en liberisk dværgflodhest, rejser til Afrika på safari med sin far for at finde dværgflodhestene og til sidst også får sit ønske opfyldt (på en måde).

Men som læsere ser vi igennem Tochtlis sprog og de observationer, han gør sig og tillægger en mening, men ikke forstår. Vi ser, at Tochtli er søn af en afstumpet og voldelig, paranoid, mexicansk narkobaron, at han de facto er spærret inde i farens ‘palads’ af et vulgært rigmandshus, omgivet af gangstere, korrupte politikere, prostituerede og døvstumme tjenestefolk som sine eneste ‘venner’. Vi ser, at Tochtli måske er verdens mest ensomme barn, savner en mor, har tydelige psykosomatiske problemer og er i fare for selv at vokse op som et følelsesmæssigt forkvaklet menneske, uanset hvor barneuskyldig han er på tidspunktet for fortællingen.

Her er for eksempel et uddrag af Tochtlis egen udredning af, hvad han gennem iagttagelser i hjemmet har lært om, hvordan man laver personer om til lig – hvorved de i øvrigt ophører med at være personer, og derfor ikke længere kan tælles blandt dem, man kender (ellers ville han nemlig kende mange flere end de tretten eller fjorten personer nævnt ovenfor):

There are actually lots of ways of making corpses, but the most common ones are with orifices. Orificies are holes you make in people so their blood comes out. Bullets from pistols make orifices and knives can make orifices too. If your blood comes out there’s a point when your heart or your liver stops working. Or your brain. And you die. Another way of making corpses is by cutting, which you can also do with knives or with machetes and guillotines.

Men der er trods alt små glimt af håb, enkelte situationer, som viser, at alt ikke er tabt for Tochtli endnu følelsesmæssigt. Og så er der i øvrigt også masser af humor i bogen, som er lige dele komedie, narkogangsterhistorie og udviklingspsykologisk krisefortælling.

Det lyder lidt mærkeligt, men det fungerer faktisk. Og som nævnt lykkes det Villalobos at føre os troværdigt gennem hele historien uden at forråde præmissen om, at den er fortalt af en syvårig.

Prisen for at opretholde denne troværdighed er, at romanen mister lidt af pusten undervejs. Tochtlis semineurotiske og infantile fortællesstil bliver en smule ensformig mod slutningen af romanen. Det er derfor godt, at den ikke er længere. Det ville den næppe kunne bære.

Men som bogen er dimensioneret nu, er det fin lille roman med sin helt egen stil. Meget anbefalelsesværdig.

Villalobos er mig bekendt ikke oversat til dansk. Det var der nogle danske forlag og oversættere, der skulle se at få gjort noget ved. Snart!

img
Villalobos og Down the Rabbit Hole får lov at repræsentere Mexico i min læseudfordring Verden i bøger.

 
Titel: Down the Rabbit Hole
Forfatter: Juan Pablo Villalobos
Udgiver: And Other Stories
Udgivelsesdato: 01.07.2013
Sider: 80
Originalsprog: Spansk
Oversætter: Rosalind Harvey
Originaltitel: Fiesta en la madriguera
Opr. udgivelsesår: 2010
Læst: Januar 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Latinamerika, Mexico

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Juan Pablo Villalobos: Quesadillas
Yuri Herrera: Kingdom Cons
Yuri Herrera: The Transmigration of Bodies

Yuri Herrera: Signs Preceding the End of the World
Mario Bellatin: Chinese Checkers. Three Fictions
Mario Bellatin: Mrs. Murakami’s Garden

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz