K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Juan Rulfo: Pedro Páramo

Juan Rulfo: Pedro Páramo

Af Kasper Håkansson, 23. juni 2016
Skriv en kommentar

Juan Rulfos Pedro Páramo fra 1955 er en mexicansk nyklassiker med stort K, som har haft enorm indflydelse på ikke mindst den efterfølgende latinamerikanske litteratur.

En del steder kan man se Pedro Páramo omtalt som forløber for den latinamerikanske magiske realisme (á la Gabriel García Márquez). Jeg tror nu ikke, at jeg ville kategorisere bogen som magisk realisme, for der er egentlig ikke noget specielt magisk eller eventyrligt over dens univers. Hvis man altså kan se bort fra, at alle personerne, inklusive fortælleren, er døde…

Romanen er overvejende fortalt i jeg-form af den unge mand Juan Preciado, som efter sin mors død tager til landsbyen Comala for at opsøge den far, han aldrig har mødt, en mand ved navn Pedro Páramo.

Romanens første linjer:

I came to Comala because I had been told that my father, a man called Pedro Páramo, lived there, It was my mother who told me. And I had promised her that after she died I would go see him. I squeezed her hands as a sign I would do it. She was near death, and I would have promised her everything.

Men Comala er ikke længere den by, hans mor har fortalt ham om. Landsbyen ligger stort set øde hen, og der går ikke længe, før det går op for Juan Preciado, at de få mennesker, han møder, i virkeligheden er døde – ikke meget andet end ekkoer fra fortiden, spøgelser, der ikke kan få ro. Hele landsbyen er en slags Purgatorium, en mellemstation mellem livet og døden.

Og de dødes stemmer blander sig og overtager ind i mellem fortællerstemmen – som i øvrigt også veksler mellem første- og tredjeperson og i tid veksler mellem Juan Preciados spøgelsesagtige ‘nutid’ og faren Pedro Páramos fortid.

Ret tidligt i romanen forstår Juan Preciado, at den far, han er kommet for at opsøge, dels er død og dels vist ikke har været blandt Guds bedste børn. Tværtimod holdt Pedro Páramo i sin levetid tilsyneladende landsbyen i et despotisk jerngreb. Undervejs i romanen nuanceres billedet af Pedro Páramo dog en smule med skildringen af hans barndom og af hans voksenlivs store kærlighed.

Romanen er kort, men meget kompakt. På de få korte sider får Rulfo præsenteret og skarpt karakteriseret et stort galleri af personer fra landsbyens fortid, som på forskellig vis i deres levetid – og endnu i døden – havde forbindelse til Pedro Páramo, som er romanens omdrejningspunkt.

Pedro Páramo er på flere måder en bemærkelsesværdig bog. Det er for eksempel ikke så tit, at en romans tilsyneladende hovedperson og jeg-fortæller afgår ved døden cirka midt i romanen, men ikke desto mindre fortsætter med at fortælle historien liggende i sin grav (sammen med flere af de andre begravede i øvrigt)…

Derudover skal bogen især læses for sin udfordrende skrivestil, det klare og stærke sprog og den flagrende, drømmeagtige stemning romanen igennem – men også for de fine personportrætter fra livet i en lille mexicansk landsby i revolutionstiden.

Det er dog ikke ligefrem en let bog at læse (ikke godt egnet til strandlæsning efter for mange drinks). Sproget er for så vidt enkelt – og stærkt i sin enkelhed. Men de mange fortællestemmer kan være forvirrende, og det er bestemt ikke en bog for dem, der hader, at man først undervejs eller helt til sidst finder ud af, hvad der egentlig foregår – hvis man da overhovedet finder ud af det.

Hører du som jeg derimod til dem, der tænder på en sådan læseudfordring, så er der meget at komme efter hos Juan Rulfo. Romanen fremstår trods sine mere end 60 år på bagen markant moderne og helt frisk i sin skrivestil. Hvis der i kolofonen havde stået 2015 frem for 1955 som oprindeligt udgivelsesår, ville jeg således ikke havde studset.

Gabriel García Márquez skriver i et forord til min udgave af romanen, at Pedro Páramo var den bog, der i 1961 fik ham ud af en skrivekrise, som han angiveligt befandt sig i efter at have skrevet sine første fire romaner.

I den forbindelse er det paradoksalt, at Juan Rulfo (1917-1986) selv kun skrev denne ene roman (og før den en enkelt novellesamling). Og det på trods af, at Rulfo i sin samtid fik endog stor anerkendelse for Pedro Páramo.

For spanieren Enrique Vila-Matas udgør Rulfo dermed nærmest det paradigmatiske eksempel på dem, han i sin essayistiske roman Bartleby & Co. kalder forfatternes ‘bartlebyer’, dvs. forfattere, der holdt op med at skrive, selv om man skulle tro, at de havde mange flere gode bøger i sig. Vila-Matas viderebringer dette citat, hvor Rulfo fortæller om sit eget skrivestop:

– Hvorfor jeg ikke skriver? sagde Juan Rulfo i Caracas i 1974. Jo, fordi min onkel Celerino er død. Det var ham, der fortalte mig historierne. Han snakkede altid, når vi fulgtes ad. Men han var fuld af løgn. Alt hvad han fortalte var det rene løgn, og derfor var det, jeg skrev, selvfølgelig også det rene løgn.

Løgn, måske – ja, ihvertfald fiktion. Men det er som bekendt i fiktionen, at man finder de største sandheder, og dem er der også en del af i Pedro Páramo. Og når man har skrevet en roman som den, ja, hvorfor så egentlig også skrive mere?

Pedro Páramo er oversat til mere end 30 sprog, herunder dansk, men den danske udgave er udsolgt fra forlaget (Gyldendal), og jeg har derfor læst den i engelsk oversættelse. Med den store popularitet, som magisk realisme og tilgrænsende genrer nyder i Danmark, skulle man imidlertid synes, at et nyt dansk oplag burde være på sin plads – eller hvad, Gyldendal?

Titel: Pedro Páramo
Forfatter: Juan Rulfo
Udgiver: Serpent's Tail
Udgivelsesdato: 2014
Sider: 143
Originalsprog: Spansk
Oversætter: Margaret Sayers Peden
Originaltitel: Pedro Páramo
Opr. udgivelsesår: 1955
Læst: Juni 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Latinamerika, Mexico

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Mario Bellatin: Chinese Checkers. Three Fictions
Mario Bellatin: Mrs. Murakami’s Garden
Carlos Fuentes: Aura

Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse
Mario Bellatin: Jacob the Mutant
Mario Bellatin: Flowers and Mishima’s Illustrated Biography

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.029)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (952)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (828)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz