“I am the nightmare of a mad God / Je suis le cauchemar d’un Dieu fou.” Sådan lyder udgangsstrofen i ét af luxembourgske Anise Koltz’ digte, og de øvrige digte i samlingen At the Edge of the Night er ladet med samme vrede og vildskab.

Det var sværere, end jeg på forhånd havde troet, at finde oversat litteratur fra Luxembourg. Der udgives en del litteratur fra det lille EU-land på Luxembourgs to store officielle sprog, fransk og tysk, og i stigende grad også på det tredje officielle sprog i landet, luxembourgisk. Men der er ikke meget at finde oversat til engelsk, og da slet ikke til dansk.

Jeg har derfor set mig nødsaget til at ty til en digtsamling, selv om jeg i min bestræbelse på at læse bøger fra alle lande i verden som udgangspunkt går efter romaner eller noveller frem for lyrik.

Anise Koltz (f. 1928) er angiveligt en af de store digtere i Luxembourg, og hun har udgivet en hel del, noget på tysk, andet på fransk. Der er dog kun oversat én samling til engelsk, At the Edge of the Night, som er et udvalg fra fire digtsamlinger oprindeligt udgivet på fransk i perioden 2000-2004.

Anise Koltz (f. 1928)

Anise Koltz’ digte er slet ikke dårlige, mange af dem er måske endda gode. Der var bare ikke mange af dem, der gjorde noget blivende indtryk på mig. Jeg vil dog ikke afvise den mulighed, at det kan have mere at gøre med mine idiosynkratiske præferencer – eller mangel på samme – for lyrik, end det er et udtryk for digtenes egenkvalitet. Andre læsere kan sikkert finde større fornøjelse ved dem, end jeg gjorde.

Udgivelsen er under alle omstændigheder interessant fra et oversættelsesperspektiv. Der er tale om en dobbeltsproget udgivelse med Anise Koltz’ originale digte på fransk optrykt på venstresiderne og Anne-Marie Glashens engelske oversættelse på højresiderne.

Det giver både en interessant indsigt i det udførte oversættelsesarbejde og en mulighed for, at læsere som jeg med kun beskedne franskkundskaber alligevel kan nyde rytmen i Koltz’ originale franske digte, som jeg lige akkurat kan forstå, når jeg har den engelske oversættelse ved siden af som støtte.

I tilfældet Anise Koltz’ digte er dette klart værdiforøgende, da der er en skønhed i rytmen i hendes originale digte på fransk, som ikke helt har kunnet bevares i den engelske oversættelse.

Où que j’aille
j’emporte mon cadavre
avec moi

Chaque soir
je l’immole
au soleil couchant

Ensemble nous badigeonnons le ciel
de sang
…

Wherever I go
I carry my corpse
with me

Each night
I sacrifice it
to the setting sun

Together we daube the sky
with blood

Alle digtene i denne samling er korte og skrevet uden tegnsætning som i citatet ovenfor. Tematisk er digtene præget af vrede og eksistentiel angst. Den pæne, venlige, ældre dame, man kan danne sig et indtryk af ved at betragte et portrætfotografi af Anise Koltz, genfinder man således ikke i hendes tekster. Det er tværtimod hårde digte, der flyder over af vredesudladninger rettet mod Gud og verden, digteren selv og livet i almindelighed.

Der er noget kraft og saft i digtene og også en lyrisk skønhed, som jeg godt kan se og anerkende – men det er alligevel ikke rigtig min smag.

K's vurdering: