Allerede titlen på denne novellesamling, Complete Works and Other Stories, af den guatemalanske forfatter Augusto Monterroso (1921-2003) antyder, at vi her er i hænderne på en skæmtekunstner med glimt i øjet.

Og titlen skuffer ikke. Augusto Monterroso er en stor satiriker med en fremragende pen og en sans for det pudsige og det groteske – men også for det menneskeligt rørende, der ind imellem får lov at titte frem midt i det bizarre.

Jeg tilstår, at jeg indtil for nylig aldrig havde hørt om – eller ihvertfald ikke bidt mærke i – navnet Augusto Monterroso. Jeg er kun stødt på ham, fordi jeg har søgt efter repræsentanter for guatemalansk litteratur som led i min litterære verdensrundrejse. Men nu, hvor jeg har læst lidt op på lektien, må jeg forstå, at Monterroso ikke bare har adskillige latinamerikanske litteraturpriser i bagagen, men også – blandt mere litterært dannede end jeg – er anerkendt som en de vigtige forfattere i den såkaldte boom-generation i latinamerikansk litteratur i 1960’erne og 1970’erne (hvortil hører prominente herrer som Julio Cortázar, Gabriel García Márquez, Carlos Fuentes og Mario Vargas Llosa.

Augusto Monterroso (1921-2003)

Monterroso selv er tydeligt inspireret af andre store latinamerikanske forfattere som Jorge Luis Borges (1899-1986) og Felisberto Hernández (1902-1964), men også Franz Kafkas (1883-1924) mesterskab udi den skæve kortprosa klinger med, når man læser Monterroso.

Jeg undskylder for alt denne name dropping, men hvis du kender til de nævnte forfattere, så siger det mere om den genre, Monterroso tilhører, end jeg er i stand til at formidle med få ord.

Monterroso adskiler sig dog fra de nævnte ved blandt andet ikke i samme grad at gøre det i det magiske og det over-, under- eller ved-siden-af-naturlige. De fleste af Monterrosos historier foregår for så vidt i et realistisk univers, selv mange af dem har en drømmeagtig stemning over sig og altid indeholder et skævt twist. Monterroso er i de to tekstsamlinger, jeg har læst, også mere åbenlyst satirisk og ironisk end de nævnte inspiratorer.

Monterroso mestrer kunsten at fatte sig i korthed. Han er således blandt andet kendt for at have skrevet verdens måske korteste novelle, Dinosauren, her citeret i sin helhed (fra den engelske oversættelse):

THE DINOSAUR

When he awoke, the dinosaur was still there.

Så kan man jo tænke lidt over dét (og det er der vist allerede ikke så få litteraturhistorikerne, der har gjort hen over årene).

Dinosauren er fra samlingen Complete Works and Other Stories (opr. 1959), som lægger titel til den engelsksprogede udgivelse fra 1995, jeg har haft mellem hænderne. Denne udgivelse rummer imidlertid også en oversættelse af Monterrosos senere bog Perpetual Motion (opr. 1972).

Begge bøger er samlinger af noveller på op til 15-16 sider (når de er længst) og helt korte prosastykker på typisk 1-2 sider eller helt ned til en enkelt eller to sætninger. Et eksempel på det sidste er følgende forklaring af verdens tilstand (citeret i sin helhed) fra Perpetual Motion, som i sin forbilledlige korthed ikke desto mindre indeholder en fuldt udfoldet løsning på det klassiske teodicéproblem (spørgsmålet om, hvordan der kan være så meget ondt i verden, når Gud ifølge de kristne dogmer er algod):

THE WORLD

God has not yet created the world; he is only imagining it, as if he were half asleep. That is why the world is perfect, but confused.

Jeg kunne bedst lide den tidlige samling, Complete Works and Other Stories. Her er der i højere grad end i den senere tale om egentlige historier, om end mange af dem som nævnt er meget korte. De fleste af dem er også karakteriseret ved at være meget åbne: De har ikke bare åbne slutninger, men starter ofte også midt i en situation, og er i det hele taget svære at sætte på formel. Monterroso giver ikke nødvendigvis læseren meget hjælp til fortolkningen.

Monterroso minder i den forstand ikke så lidt om den lidt ældre, finurlige uruguayaner Felisberto Hernández. Monterrosos historier er dog ikke nær så sære som den sidstnævntes. Kvaliteten af hans prosa kan heller ikke helt stå mål med Hernández’ besynderligt berusende stil, men mindre kan bestemt også gøre det. Hvis nærværende anmeldelse kun gjaldt Complete Works and Other Stories, ville vi således være tæt på en klingende femmer.

I den senere samling, Perpetual Motion, er den gennemsnitlige længde af de enkelte prosastykker endnu kortere. Karakteren skifter lidt i retning af en blanding mellem fiktion og småfilosoferende (ultrakorte) essays. Et eksempel er den ovenfor citerede korte tekst om Guds halvslumrende forestillinger om verden.

Andre tekster er nogle sider længere, som f.eks. den indledende reflektion over fluer, der starter sådan her:

FLIES

There are three themes: love, death, and flies. For as long as man has existed, this emotion, this fear, these presences have always been with him. Let others deal with the first two. I concern myself with flies, who are better than men, but not women.

Fluernes status i litteraturen er et gennemgående tema i samlingen, om ikke andet så i form af korte citater fra litteraturen, kunstens og filosofiens verden, som på én eller anden måde indeholder en referencer til fluer, og som fungerer som små vignetter til hver tekst. Jeg fangede aldrig helt meningen med fluevignetterne eller deres forbindelse til de enkelte tekster. Måske er der en forbindelse, måske ikke, jeg valgte ikke at tænke for meget over det.

Der er mange fine og skæve tektser også i Perpetual Motion, som er båret af en underfundig humor, som mange steder slår over i samfundssatire. Jeg blev dog ikke fanget ind af dem på samme måde som af novellerne i Complete Works. Og mange dem var trods alt for fragmentariske og pointeløse for min smag – selv om jeg udmærket forstår, at det umiddelbart pointeløse er en del pointen i nogle af teksterne.

Samlet set kan det derfor kun blive til fire stjerner – men der skal ikke herske tvivl om, at Augusto Monterroso er et særdeles interessant bekendtskab, og som sådan skal han bestemt være anbefalet herfra.

Vi lader Monterroso selv få det sidste ord i form af et citat fra samlingens sidste tekst, som er en slags parodi på det typiske, kedsommelige efterord, hvor forfatteren takker korrekturlæserne og andre, og bedyrer, at alle eventuelle fejl og unøjagtigheder i bogen er forfatterens egne:

ERRATA AND FINAL NOTICE

Somewhere on page 45 a comma is missing, omitted consciously or unconsciously by the typesetter who failed to include it on that day, at that time, on that machine; any imbalance this error may cause in the world is his responsibility.

Augusto Monterroso er, så vidt jeg har kunnet finde ud af, desværre ikke oversat til dansk.

K's vurdering:

• Lignende indlæg
• University of Texas at Austin

Nescio: Små titaner

Carlos Fonseca: Colonel Lágrimas

Tomás González: Det vanskelige lys

César Aira: The Seamstress and the Wind

Hilal Chouman: Limbo Beirut