K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Wajdi Al-Ahdal: A Land Without Jasmine

Wajdi Al-Ahdal: A Land Without Jasmine

Af Kasper Håkansson, 20. august 2017
Skriv en kommentar

En raffineret og slet ikke ueffen kortroman fra Yemen, som umiddelbart byder sig til som en magisk-realistisk krimifortælling med socialkritiske elementer, men som både vil og kan noget mere som abstrakt parabel.

A Land Without Jasmine præsenterer sig umiddelbart som en kriminalintrige: Den tyveårige universitetsstuderende Jasmine forsvinder. Der danner sig hurtigt mistanke om en forbrydelse, og pigen eftersøges af både politiet, af hendes blodhævntørstige familie og af den sekstenårige nabosøn, som har været mere eller mindre hemmeligt forelsket i hende siden sin barndom. Og måske er der også magi og djinn‘er involveret.

Historien er fortalt i seks kapitler fra seks forskellige personers perspektiv: Det indledende kapitel præsenterer verden, som den tager sig ud for Jasmine selv umiddelbart før hendes forsvinden. Hun er en tilsyneladende begavet ung kvinde, der i stigende grad føler sig udsat for overgreb overalt i det offentlige rum (som hun kun bevæger sig ud i iført den sorte niqab) i form af mænds lystne og obskøne blikke, tegn og tilråb og deres utilslørede forsøg på at stjæle sig til fysiske berøringer – på gaden, i butikker, i bussen, på universitetet, overalt.

I de følgende kapitler skifter perspektivet mellem fire mænd og en kvinde: to mandlige politifolk, der efterforsker hendes forsvinden, den unge mand, der er fortvivlende forelsket i hende, ejeren af en snackbar på universitets campus og endelig Jasmines mor. Hver af personerne giver os som læsere et nyt blik på Jasmine og nye brikker til puslespillet, der måske kan danne et samlet billede af hende og hendes forsvinden. For så vidt følger romanen en formmæssig skabelon, vi har set før.

I don’t hate anyone, not even my society, but everyone around me makes me feel that I’m not a human being with a brain and a spirit but merely an instrument of pleasure. They’ve compressed my human existence into a small, dirty triangle, ignoring the rest of me. This terrifying struggle is over a piece of meat! Bug off! Take this piece of meat and let me live in peace.

Kriminalhistorien er imidlertid kun en ramme, og uden at røbe for meget, tør jeg godt afsløre, at hvis du læser romanen i forhåbning om en afrunding i form af en tilfredsstillende afsløring af et sammenhængende, traditionelt krimiplot, så kan du meget vel blive skuffet. Læst bogstaveligt fremstår A Land Without Jasmine således som en noget sølle krimi med fjollede overnaturlige elementer.

Historien giver til gengæld mere mening, hvis den læses som en samfundskritisk parabel.

På ét fortolkningsniveau rummer A Land Without Jasmine en åbenlys social kritik af patriarkalske magtstrukturer i det moderne Yemen, af konkrete overgreb mod kvinder i såvel familien som i det offentlige rum, af religiøs dobbeltmoral, af korruption og embedsmisbrug. Figuren Jasmine i romanen kan dog også tolkes mere generelt som et symbol på alt dét, menneskene (og især mændene) af denne verden begærer, forsøger at beherske og derigennem ødelægger.

I en sådan læsning er A Land Without Jasmine ikke en kriminalroman, men snarere en socialpsykologisk og filosofisk parabel om, hvordan et hvilket som helst objekt for menneskenes begær – hvad enten det er (ideen om) Kvinden, Gud, Folket, Nationen eller i det hele taget Sandheden i hvilken som helst ideologisk aftapning – er kendetegnet ved, at det undflyr forsøget på indfangning. Selve forsøget på at beherske det begærede objekt er dømt til at jage det væk eller forvanske og ødelægge det.

Med denne tolkning tilbydes en anden løsning på gåden om Jasmines forsvinding end den bogstavelige. Jasmine er ikke udsat for en forbrydelse med bare én skyldig. Alle de mænd, der eftertragter hende og begår daglige overgreb mod hende, er kollektivt skyldige, uanset om overgrebene sker i form af nedværdigende, lystne blikke eller fysisk seksuel chikane i det offentlige rum, forskelsbehandling og seksuelt baseret magtudøvelse i undervisningssystemet eller patriarkalsk kontrol i familien.

Fortolket mere abstakt angår bogen imidlertid ikke kun kvindeundertrykkelse i Yemen, men kan også læses som en parabel over for eksempel den måde, hvorpå forskellige samfundsgrupper – i Yemen eller i et hvilket som helst andet land – i deres indbyrdes strid om at monopolisere fortolkningen af Sandheden med stort S uafvægerligt destruerer den og hinanden i striden. Og det gælder uanset, om det gælder om sandheden om Religionen, Nationen eller Folket eller andre ideologiske blændværker.

Læst på den måde er der pludselig ikke så langt fra romanens Yemen til Danmark.

A Land Without Jasmine er en kort bog, som tilmed er umiddelbart let at læse i William Maynard Hutchins’ flydende oversættelse til engelsk fra det arabiske. Den umiddelbare historie kan forekomme banal, grænsende til fjollet for så vidt angår de magiske elementer, og personerne kan fremstå karikerede. For mig voksede bogen imidlertid i lyset af de mulige fortolkninger, som byder sig til i efterreflektionen.

Endelig fortjener Haleh Darabis elegante design af omslaget til den engelske udgave af bogen også en anerkendelse: Det er smukt og mystisk tillokkende i sig selv og spiller samtidig fint sammen med bogens handling.

Samlet set var mit møde med Wajdi Al-Ahdals A Land Without Jasmine en overraskende og positiv læseoplevelse fra et land, hvoraf jeg – i min almindelige fordomsfuldhed – ærlig talt ikke havde forventet mig det helt store på den litterære scene.

Wajdi Al-Ahdal (f. 1973)

Wajdi Al-Ahdal (f. 1973) har på grund af sine samfundskritiske bøger mere end én gang været på kollisionskurs med traditionalistiske kræfter i det yemenitiske regime, som på overfladen ganske vist er demokratisk og praktiserer afholdelse af delivist frie valg, men hvor menneskerettighederne frister en noget skrantende tilværelse. Al-Ahdal måtte således forlade landet i en periode efter publikationen af hans roman Qawarib Jabaliya (eng. Mountain Boats) i 2002 på grund af trusler fra religiøst-konservative kredse i Yemen. I dag er han dog vendt tilbage til Yemen, hvor han arbejder i Kulturministeriet.

img
Udbuddet af yemenitiske romaner oversat til engelsk er ikke overvældende stort. Jeg var på den baggrund glad for at falde over A Land Without Jasmine, som hermed indtegner sig som en interessant repræsentant for Yemen på mit litterære verdenskort.
Titel: A Land Without Jasmine
Forfatter: Wajdi Al-Ahdal
Udgiver: Garnet
Udgivelsesdato: 11.09.2012
Sider: 94
Originalsprog: Arabisk
Oversætter: William Maynard Hutchins
Originaltitel: Bilad bila Sama
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: August 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Mellemøsten, Yemen

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Thani Al-Suwaidi: The Diesel
Ghassan Kanafani: Men in the Sun and Other Palestinian Stories
Amos Oz: En panter i kælderen

Eduard von Keyserling: Lumre dage
Célia Houdart: Carrara
Hubert Mingarelli: Fire soldater

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Eduard von Keyserling: Lumre dageEduard von Keyserling: Lumre dage En vidunderlig, sanselig kortroman om ungdommelig uro, usikkerhed og ustyrlige erotiske drifter og samtidig et…
  • Fjodor M. Dostojevskij: DobbeltgængerenFjodor M. Dostojevskij: Dobbeltgængeren Mere Dostojevskij: Dobbeltgængeren er for mit vedkommende en genlæsning, men min første læsning ligger så…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz