K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Chico Buarque: Fortabt i Budapest

Chico Buarque: Fortabt i Budapest

Anmeldt af Kasper Håkansson, 1. oktober 2018
Skriv en kommentar

Fermt komponeret brasiliansk roman om at miste sig selv i sproget og skriften – i en slags lingvistisk variant over Fausttemaet.

Chico Buarque (f. 1944) er i hjemlandet Brasilien især kendt som sanger og musiker, men han har også en hel del skuespil og bøger på samvittigheden. En af dem er romanen Budapeste, der udkom på dansk i 2015 under titlen Fortabt i Budapest i Tine Lykke Prados glimrende oversættelse (Jensen & Dalgaard).

Protagonisten og jegfortælleren i romanen er den midaldrende José Costa. Med base i Rio de Janeiro ernærer han sig som succesfuld ghostwriter, dvs. en anonym forfatter, der lever af at skrive i andres navn.

Vi møder ham i begyndelsen af romanen, hvor han er på vej hjem fra de anonyme forfatteres verdenskongres, som udgør et rum for disse usynlige ghostwriters, hvor de for en enkelt gangs skyld over for ligesindede og for lukkede døre kan bekende sig som de virkelige forfattere til de succesfulde romaner, biografier, avisartikler og taler, som andre modtager al æren for fra resten af verden.

Flyet hjem må uforudset mellemlande i Budapest, hvor sprogtalentet Costa for første gang konfronteres med det særegne ungarnske sprog. Han fascineres dybt og drages siden tilbage til byen for at lære sproget. Først i en måneds tid, siden i flere år.

Romanen er i passager fortalt i en rablende stil, hvor man som læser bliver i tvivl om, hvorvidt vi befinder os i den virkelige verden eller i Costas forestillinger eller drømme. Og det er en pointe, for romanens centrale plot består i at skildre, hvordan Costa gradvist mister grebet om, hvem han selv er.

Forholdet mellem sprog og identitet udgør ét spor i Costas eksistentielle fortabelsesproces. I Brasilien taler og skriver han selvfølgelig portugisisk, i Budapest kun ungarnsk i bestræbelsen på at lære at mestre sproget som en indfødt.

I begyndelsen af bogen hedder det om ungarnsk, at det er “det eneste sprog, som Djævlen, ifølge onde tunger, respekterer.” Og da Costa til sidst virkelig når den eftertragtede perfektion i ungarnsk, kan det da også synes som resultatet af en slags faustisk pagt med Djævlen, han ikke selv er klar over, at han har indgået, for i processen mister han sig selv.

Chico Buarque (f. 1944). Foto: Leo Aversa

Nok så afgørende i forfaldsprocessen er imidlertid Costas virke som anonym forfatter. Hans forfængelighed og ambitioner gør det i stigende grad vanskeligt for ham at forliges med, at andre løber med æren for hans værk. Han investerer sin identitet i at fabrikere andres identiteter som forfattere i en grad, så han til sidst ikke kan skelne mellem sig selv og sine værker, som han imidlertid – per professionens raison d’être – har afskrevet sig retten til at blive identificeret med.

Costa fortabes, ikke så meget i Budapest som i det ungarnske sprog, men også i sin egen profession.

Endelig indgår også en kærlighedshistorie: I Rio elsker José Costa sin kone og deres søn på portugisisk, i Budapest er han Zsoze Kósta og forelsker sig i sin sproglærer på ungarnsk. Et egentligt trekantsdrama kan man ikke kalde det, der er snarere tale om, at vores jegfortæller er to forskellige personer i henholdsvis Brasilien og Ungarn.

Det hele er spundet ret fermt sammen, og form og indhold går smukt op i en udmærket underholdende enhed frem mod den logiske, men ikke desto mindre overraskende afslutning.

Min eneste anke er, at romanen alligevel forekommer lidt vel konstrueret. Jeg var ikke helt overbevist af hovedpersonens pludselige forelskelse i det ungarnske sprog og den måde, hvorpå han fra den ene øjeblik til det andet tilsyneladende kaster først det ene og så det andet liv overbord. Derfor ryger den samlede vurdering ikke helt til tops.

Til sidst en lille undren over den danske titel, Fortabt i Budapest. Den er sådan set rammende nok, men man undrer sig alligevel over, at forlaget har ment det nødvendigt at tilføre det melodramatiske “Fortabt i” i betragtning af, at originaltitlen blot er Budapeste. Bortset fra det er der ikke noget at udsætte på Tine Lykke Prados fordanskning fra det oprindelige portugisiske.

Titel: Fortabt i Budapest
Forfatter: Chico Buarque
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 07.05.2015
Sider: 146
Originalsprog: Portugisisk
Oversætter: Tine Lykke Prado
Originaltitel: Budapeste
Opr. udgivelsesår: 2013
Læst: September 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Brasilien, Latinamerika

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Raduan Nassar: Arkaisk jordbrug
Raduan Nassar: Galdens bæger
María José Ferrada: Kramp

Hilda Hilst: den uanstændige madam D
Machado de Assis: Brás Cubas’ posthume erindringer
Clarice Lispector: Familiebånd

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen)Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen) Lang. Meget lang. Ikke dårlig, på mange måder endda rigtig god. Men lang. Alt for…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36
  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Ingen rigtig gode tips, desværre. Måtte selv skaffe hjem fra en amerikansk boghandel. Det kan stadig lade sig gøre, men…” jan 12, 00:25

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.