Aboud Saeed: Den smarteste fyr på Facebook. Statusopdateringer fra Syrien

“Jeg overvejer at lave et online selvmordsangreb. Jeg vil tage et bombebælte på og samle alle mine online venner i én eneste status … og så sprænge mig selv i luften.”

Aboud Saeed (f. 1983) var 29 år i 2011, da det oprør brød ud i Syrien, som udviklede sig til den syriske borgerkrig. Omtrent samtidig begyndte han at skrive opdateringer på sin personlige profil på Facebook under sloganet “Jeg er den smarteste fyr på Facebook” som en ironisk kommentar til alle de selvfede distanceblændere på de sociale medier.

Bogudgivelsen Den smarteste fyr på Facebook. Statusopdateringer fra Syrien er et udvalg af Aboud Saeeds facebookopdateringer over godt ét år fra 30. december 2011 til 29. januar 2013 – første gang udkommet i bogform på tysk i 2013 og her oversat til dansk af Simon D. Kristensen (Forlaget Korridor 2017).

Opdateringerne er i sagens natur skrevet som øjeblikkets korte indlæg beregnet på netop Facebook-mediet. Men de fungerer i dette udvalg forbløffende godt i sammenhængende bogform. Som de fremstår her, er de en blanding af dagbogslignende optegnelser, små prosadigte, aforismer, anekdoter og dagsaktuelle kommentarer til krigen i Syrien – set fra Saeeds værelse i hans mors lille hus i Manbij, en mindre by tæt på Aleppo.

Bogen indledes med en gengivelse af Aboud Saeeds egen profilbeskrivelse fra hans Facebook-side, som den så ud på det tidspunkt, bogen blev udgivet, må man antage. Her hedder det f.eks.:

Religiøs orientering: Jeg be’r til mig selv. Min tro på mig selv er større end min tro på Gud.

Politisk orientering: Min mors sutsko er smukkere ned nogen som helst idé og vigtigere end Abu Dhabis General Women’s Union.

Den ironiske tone er således slået an, ligesom Saeeds demonstrative foragt for etablerede religiøse og politiske ideer og institutioner er markeret.

Efter de første sider i bogen var jeg ganske vist ikke imponeret. Saeeds opdateringer bærer ganske vist allerede fra starten præg af hans karakteristiske selvironi, men de forekom mig i begyndelsen også temmelig selvcentrerede og næsten lige så selvfede som den selvoptagethed andre steder på Facebook, han angiveligt ville ironisere over.

Men i løbet af 2012, hvor vi følger hans opdateringer, sker der en udvikling i både tone og indhold. Som læser fik jeg indtryk af gradvist at komme tættere på Saeed som person. Ironien forsvinder ikke, tværtimod, men der er nogle filtre, der forsvinder, nogle parader, der sænkes.

Samtidig stiger kvaliteten i hans tekster læst som litteratur. Mange af dem har karakter af små aforismer eller lidt længere kortprosatekster i en litterær kvalitet, der gør, at de også ville kunne stå alene.

Bogen udvikler sig til samlet set at udgøre et nuanceret selvportræt af en almindelig ung mand i et land i krig, af hans frygt, hans vrede, hans håb. Krigen trænger i stigende grad ind i teksterne i løbet af året, men kun i begrænset omfang i form af direkte kommentarer til krigen, mere som en baggrund eller som noget, der bryder ind fra sidelinjen (eller fra oven, når kampflyene flyver ind over byen).

“Hvordan står det til hos dig, hvad har du gang i?”
“Tjaa, det er sådan ligesom, frihed og luftangreb.”

Midt i krigen er Saaed også en almindelig ung mand omkring de tredive – optaget af litteratur, film, musik og tv-kendisser (hvoraf han er “ven” på Facebook med en del) og selvfølgelig kvinder, sex og kærlighed. Forholdet (eller rettere: forestillingerne om forholdet) til kvinderne fylder en hel del, men generelt iført en afvæbnende selvironisk klædedragt (“Jeg ville ønske hun vidste / hvor vigtig jeg er på Facebook.”).

Samlingen af statusopdateringer er særdeles relevant som en anden form for indblik i en hverdag i krigens skygge end den, vi får gennem den normale nyhedsstrøm – og et velkomment korrektiv til mediebilledet af Syrien og syrerne som enten kollaboratører i Asad-regimet, religiøst radikaliserede oprørere eller rene ofre for krigens bombardementer.

En god del af statusopdateringerne har Saaeds mor som hovedperson. Saaed holder sig ikke tilbage for at gøre sig morsom på bekostning af den traditionelt tænkende, religiøse kvinde, hvis forhold til hele den dér facebookverden, hendes søn begår sig i, er temmelig farvet af hendes traditionelle værdier:

Der er lige nu forhandlinger i gang mellem min mor og vores nabo der ønsker, at jeg tilføjer hendes datter på Facebook igen. Jeg kan høre min mor sige med høj og tydelig stemme: “Forklar din datter at min søn ikke tolerer billeder af hjerter eller røde roser på sin væg.”

Men midt i humoren er Saaeds portræt af moren ikke desto mindre tydeligvis båret af dyb kærlighed, ømhed og også respekt for moren. Og i ikke så få opdateringer viser moren sig at være det mest, måske det eneste, fornuftige menneske omkring ham. Som nu her:

Nogle gange optræder folk jeg er facebookvenner med – poeter, forfattere, store mediepersonligheder – på TV. Når det sker prøver jeg at imponere min mor: “Se mor, det er min ven! Jeg taler med hende hver dag. Vi chatter og griner sammen og i går likede hun endda min statusopdatering.” Min mor griner og siger: “Aboud min skat, hvornår bliver du da egentlig voksen!”

Den smarteste fyr på Facebook kom til mig som gårsdagens kalendergave i årets bogpakkekalender fra Forlaget Korridor. Jeg havde ingen forventninger til den, men blev særdeles positivt overrasket. Bogen er både sjov, alvorlig, bevægende, tankevækkende og provokerende – og ganske velskrevet. Den synes at være temmelig overset hos anmelderne herhjemme, og det er synd. Herfra skal der ihvertfald lyde en klar anbefaling.

K's vurdering: