KAPANG! 4.300 års lagring i kileskrift har ikke frataget den sumeriske ypperstepræstinde Enheduanas power-digt meget saft og kraft. Dronning over verdens magter i Sophus Helles flotte danske gendigtning fremstår helt frisk, vild og voldsom og i allerhøjeste grad læseværdig.

Og så kommer den danske version fra 2020 tilmed flot gennemillustreret af Johanne Helga Heiberg, hvis illustrationer emmer af samme kraft som teksten og fortolker den på fornem vis.

Enheduana var ypperstepræstinde i byen Ur i oldtidens Sumer eller Mesopotamien (nutidens Irak) i det 23. århundrede f.v.t., og hun anses for at være verdenshistoriens første, navngivne forfatter. Digtet Dronning over verdens magter regnes for at være hendes hovedværk (blandt de tekster, der har overlevet).

Dronning over verdens magter er en hymne til gudinden Inana. Rammehistorien er, at Ur er blevet indtaget af en oprører, som har forvist Enheduana. Egentlig var hun ypperstepræstinde for guden Nanna, men han synes at have svigtet hende, og derfor vender hun sig nu mod gudens datter, gudinden Inana, for at få hjælp til at drive oprøreren på flugt.

Inana er gudinde for stort set alle slags kaoskræfter i livet: fra vilde naturkræfter over krig og ødelæggelse til sex og kærlighed. Eheduanas hymne rummer en mængde eksempler Inanas frygtelige, ødelæggende kraft. Men Enheduanas skrift rummer også selv en mystisk vildskab, som ikke mindst er dét, der fascinerer:

Jeg er Enheduana,
ypperstepræstinden.
Jeg bar min offeskål og
sang min glædessang,
men nu er der stillet
begravelsesgaver frem
til mig: Lever jeg her ikke
længere? Jeg gik mod
lyset, men lyset brændte
mig, jeg gik mod skyggen,
men blev svøbt i sand.
Min honningmund er blevet til fråde, mine
søde ord er blevet til støv.

Digtet og Eheduanas historie er selvsagt litteratur- og kulturhistorisk interessant, og allerede af den grund er det en milepæl, at teksten nu foreligger på dansk (så vidt jeg har kunnet læse mig til, er det den første danske version, men jeg lader mig gerne korrekse).

Men digtet er så absolut også værd at læse i sig selv, her i Sophus Helles gendigtning. Teksten er fyldt med saft og kraft, med en energi og en vildskab, som gør den til en ren fornøjelse, også selv om den er ganske kort. Ser man bort fra forord og noter m.v. udgør værket bare atten opslag i alt: På højresiden et stykke tekst og på venstresiden en illustration af Johanne Helga Heiberg.

Fra “Dronning over verdens magter.” Illustration: Johanne Helga Heiberg.

Af Sophus Helles forord fremgår, at Enheduanas tekster i sin tid blev anvendt til undervisning i sumerisk i de oldbabylonske skoler omkring år 1800 f.v.t. på grund af deres sproglige kompleksitet. Det har ifølge Helle også gjort det til en særligt vanskelig oversættelsesopgave. En ekstra bonus ved den danske udgivelse er, at Helle giver os et interessant indblik i oversættelsesprocessen:

Under hver af Heibergs illustrationer gengives en linje fra teksten i fem versioner: Den originale version i sumerisk kileskrift, en translitteration af det sumeriske til latinske bogstaver, en ord-for-ord-oversættelse til dansk, en oversættelse til dansk sætningsstruktur og endelig den litterære oversættelse, som genfindes i den samlede, danske gendigtning – se eksemplet her på siden.

For en læser som undertegnede rammer denne form den perfekte balance: Det giver et spændende indblik i oversættelsesprocessen uden at gøre bogen til en tung litteraturvidenskabelig publikation. Og hvis man ikke har interesse i oversættelsesprocesen, kan man som læser bare vælge at læse henover disse korte linjer og slet og ret betragte dem som en del af illustrationerne.

Kan man anmelde en tekst som denne på egne præmisser? Ikke rigtigt, den er for langt væk fra os i tid og kulturel kontekst. Den oprindelige teksts litteraturhistoriske værdi er uvurderlig og kan ikke omsættes til stjerner på en lille nørdet bogblog som denne. Men det kan udgivelsen som sådan – og Sophus Helles sprudlende danske gendigtning, Johanne Helga Heibergs saftige illustrationer, de interessante indblik i oversættelsesprocessen samt det oplysende forord og noteapparat udløser tilsammen fuldt hus her hos mig.

Dronning over verdens magter er udgivet af mikroforlaget Uro. Egentlig er det utroligt, at et større forlag ikke for længst har følt sig kaldet til at forestå en dansk udgave. Samtidig er det et – af mange – herlige vidnesbyrd om, at de små forlag, der er skudt frem i Danmark over de seneste 5-10 år, ikke “bare” kan kaldes en underskov i den danske forlagsverden, men at det også er her, at nogle af skovens højeste træer gror frem og troner – hvad enten det gælder ny litteratur eller som her en overset klassiker.

At bogen er udgivet af et lille forlag med små midler afsløres kun af, at udgivelsen er en paperback på billigt papir, hvilket ikke er svært at forstå, når det hele skal løbe rundt. Blot havde bogen i kraft af både sin litterære kvalitet, litteraturhistoriske betydning, kraftfulde illustrationer og det fine layout i det hele taget kunnet fortjene en endnu mere eksklusiv indpakning i hård indbinding på glittet papir og hele turen. Og det er ment som en ros til udgivelsen, hvis man skulle være i tvivl.

Alt i alt en flot udgivelse af et vigtigt værk, der hermed er anbefalet.

K's vurdering: