John Fante: West of Rome

West of Rome er en lidt blandet fornøjelse bestående af en knap så vellykket kortroman og en til gengæld fremragende novelle. John Fante, når han er knap så god, og han er virkelig god.

John Fante (1909-1983) er mest kendt for den fremragende romankvartet, kendt som Bandini-kvartetten om Fantes alter ego, Arturo Bandini. Især den tredje roman i serien, Ask the Dust (da. I støvet) fra 1939 er noget af det bedste amerikanske litteratur, jeg har læst, og den alene har sikret Bandini-kvartetten en plads på min personlige All-Times-Greatest-liste.

West of Rome (udgivet posthumt i 1986) bærer undertitlen Two Novellas. Ret beset består den dog af én kortroman, My Dog Stupid (som næsten har længde nok til at kunne kaldes en fuldbåren roman) og en (lang) novelle, The Orgy.

Den sidste og korteste fortælling, novellen The Orgy, er Fante, som jeg husker ham, når han er virkelig god.

Tematisk er vi her tilbage i noget der minder om de første Bandini-bøger: En fortælling fra livet i en amerikansk-italiensk, katolsk familie i Colorado, fortalt fra perspektivet af en tiårig dreng (som kunne være Fante selv), hans religiøse mor og hans cigarstumprygende, brovtende, hårdtarbejdende, men ind i mellem også hårdtdrikkende og hårdtslående murerarbejdsmand af en far.

Husarerne skal ikke forvente sig for meget af fortællingens titel. Årsagen til titlen skal jeg dog ikke afsløre. Men jeg røber ikke for meget ved at skrive, at fortællingen handler om fortælleren, den tiårige drengs forhold til sin far og farens kammerat og murerkollega, den ugudelige Frank Gagliani. Den sidste introduceres således i fortællingens første linjer:

His name was Frank Gagliani, and he did not believe in God. […] Often, but not always, Frank was my father’s best friend. But he was always and without exception my mother’s mortal enemy.

For moren er Frank Gagliani “an evil disciple of the devil:”

Next to the shame of an unfrocked priest, she believed atheism to be the most degrading condition of man.

For faren er Frank imidlertid først og fremmest en kollega og siden en “forretningspartner,” da faren uventet får overdraget skødet til en angivelig guldmine. De to begynder at bruge al deres fritid sammen på at tage op til minen – guld bringer de dog ikke hjem, kun massive tømmermænd.

Sproget er fantesk fandenivoldsk, og fortællingen emmer af intensitet i spillet mellem især drengen, faren og moren og i portrættet af en fattig amerikansk arbejderfamilie og den amerikanske (fallerede) drøm.

John Fante (1909-1983)

Kortromanen My Dog Stupid, som optager langt størstedelen af bogen, er imidlertid slet ikke på samme niveau som The Orgy.

Også denne har træk, der synes inspireret af Fantes eget liv, men i en langt senere livsfase som familiefar til fire, etableret i et hus i Point Dume på Malibu-kysten, Californien.

Fortælleren, Henry J. Molise, er en tidligere succesfuld forfatter, der nu har skriveblokering i forhold til sine forsøg på at skrive endnu en roman, og i stedet tjener til dagen og vejen ved uinspirerede, dårligt betalte dag-til-dag-jobs som screen-writer på underlødige sit-coms.

Romanen begynder med, at fortælleren og hans kone finder en stor hund i deres indkørsel. En tilsyneladende ikke alt for klog hanhund, som uafladeligt fremviser sin “lyserøde sabel” og forsøger at parre sig med alt, der har en (mandlig) puls.

Trods talrige forsøg kan de ikke komme af med hunden, og efterhånden bliver den en del af familien, og spiller en vis rolle i at accentuere familiekonflikterne i en periode, hvor alle fire børn på forskellig måde flytter hjemmefra.

Mange scener fra romanen virker desværre som taget ud af en af de dårlige sit-coms, som fortælleren skriver på ind i mellem. Sproget er – pånær enkelte højdepunkter – rimelig fladt, Fantes topniveau taget i betragtning. Fortællerens forsøg på at levere macho-hårdkogte bemærkninger falder for eksempel mestendels til jorden over for ihvertfald denne læser.

I alt for mange stræk virker det næsten, som om Fante med romanens skrivestil parodierer sin egen hovedpersons forfattermæssige deroute. Og måske har det faktisk også været ideen. I så fald er den veludført, men det gør jo ikke romanen mere inspirerende at læse.

Der er dog også enkelte højdepunkter, herunder fortællerens modvillige erkendelse af, at hans forbundethed til sine børn måske var større, end han havde villet indrømme over for sig selv, før de flyttede hjemmefra.

På bundlinjen fandt jeg dog ærlig talt My Dog Stupid en smule kedelig. Til gengæld er den let at læse.

Således er West of Rome som nævnt indledningsvis en blandet fornøjelse. Kvaliteten af novellen The Orgy trækker dog kraftigt op i min samlede vurdering. Og jeg er ikke blevet afskrækket fra at lede efter flere ulæste Fante-bøger i min reol. Anmeldelse af samlingen The Wine of Youth. Selected Stories (1940) er snart på vej.

K's vurdering: