Luís Bernardo Honwana: We Killed Mangy-Dog & other Mozambique stories

Kort, men velfortalt og stærk novellesamling med historier fra slutningen af den portugisiske koloniale periode i Mozambique i 1950’erne og 1960’erne.

Forfatteren Luís Bernardo Honwana (f. 1942) var i 1960’erne aktiv i den militante gren af oprørsbevægelsen FRELIMO i kampen mod det portugisiske kolonistyre. Han blev arresteret flere gange og tilbragte tre år i fængsel. Efter Mozambiques selvstændighed fik Honwana en længere politisk karriere som bl.a. Chief of Staff for Mozambiques præsident og kulturminister, og siden beklædte han flere ledende poster i UNESCO frem til 2002, hvor han trak sig tilbage.

We Killed Mangy-Dog er mig bekendt Honwanas eneste skønlitterære udgivelse, men den har angiveligt haft stor indflydelse på litteraturen i Mozambique, herunder som inspiration for landsmanden Mia Couto.

Titelhistorien er den længste, bedste og det hele værd. We Killed Mangy-Dog er fortalt fra et skolebarns perspektiv. Fortællestemmen er naiv og simpel, og teksten er kendetegnet ved mange simple gentagelser. I en mindre effen forfatters hænder kunne det have virket påtaget, men Honwana doserer sine virkemidler lige præcis rigtigt. Og det er dét, der gør denne lille fortælling til verdensklasse.

Historien er særdeles simpel: Fortælleren indgår som et af de ydre led i en kreds af hårde skoledrenge. Han vil gerne være med i inderkredsen, men han er sort, og de er hvide eller brune. I nabolaget holder der en grim, gammel, skabet hund til, Mangy-Dog. Kun en marginaliseret pige i skolen synes at kere sig om den. En lærer på skolen beder drengebanden om at eliminere hunden, og de samles om opgaven med skydevåben, de har skaffet sig fra deres forældre, for at skyde til måls efter den. Hvem skyder først på den sølle hund?

Luís Bernardo Honwana (f. 1942). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

Dette er det simple set-up for historien, men i kraft af Honwanas simple, men fine sprog og form – barnets naive fortællestemme – løfter fortællingen sig til en kraftfuld og berørende historie om gruppedynamikker og gruppepres og om de racebetingede magtrelationer i de voksnes verden, der reproducerer sig i børnenes.

Samlingens øvrige seks noveller er kortere og lidt mere blandede af kvalitet, men også heriblandt er der fine sager. Flere af disse er også fortalt fra et barns perspektiv, men ikke alle.

Skal jeg fremhæve en enkelt, må det være “Dina,” som er en hjerteskærende demonstration af, hvordan magtforhold er i stand til internalisere magtesløsheden hos de ydmygede i en grad, så en far kan vælge resignationen, passiviteten og ydmygelsen selv stillet direkte overfor en voldtægt af hans egen datter.

“We Killed Mangy-Dog” har desværre længe været ude af trykken, men man kan være heldig at finde den antikvarisk på nettet.

K's vurdering: