Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Lesothiske Thomas Mofolos klassiske roman om zulukongen Shaka kan stadig læses med udbytte – men alderen fornægter sig ikke, og romanen har nok mest litteraturhistorisk interesse i dag.
Shaka kaSenzangakhona (ca. 1787-1828), ofte bare omtalt som Shaka/Chaka eller Shaka Zulu, er kendt som erobreren, der i første del af det 19. århundrede skabte et stor zuluimperium i det sydlige Afrika. >> Læs videre
Elementært bevægende, enkel og ligefremt fortalt historie om en mor, der vil give alt for at sikre sin datter en fremtid – og som på trods af sin position på samfundets absolutte bund alligevel bevarer sin menneskelige værdighed.
Vi er i Zambia i 1990’erne. Efter flere års tørke og fejlslagne høster er landet på randen af en sultkatastrofe. “Den nye sygdom” fra 1980’erne, der spredes via sex og starter med hoste og diarré og udmarver sine ofre hurtigere end sulten, er i vækst (“the new, unmentionable disease of the world that came of the taste of flesh, the one that made you thin before taking you, the disease of today”). Regeringen er mere eller mindre ved at kollapse i korruption. >> Læs videre
Gabonesiske Daniel Mengaras kortroman, Mema, er et velskrevet og interessant, skønlitterært indblik i aspekter af kulturen i et traditionelt landsbysamfund i Gabon.
Romanen er fortalt i jeg-form af en dreng, der vokser op i en traditionel landsby, indtil han efter sin fars død adopteres af sin ældre fætter, som tager ham med til en større by, hvor drengen får mulighed for at gå i “den hvide mands skole.”
Det e r de stærke kvinder, der er i fokus i romanen, først og fremmest fortællerens mor (Mema betyder mor). Man kan få den tanke, at der en del selvbiografiske elementer i romanen, men det har jeg ikke noget nærmere kendskab til. >> Læs videre
Sympatisk, men også en kende kedelig, lille roman om stærke kvinder i en patriarkalsk kultur i et landsbysamfund i Namibia.
Forfatteren Neshani Andreas (1964-2011) blev født i Namibia, hvor hun boede hele sit liv, indtil hun døde som kun 46-årig i 2011. The Purple Violet of Oshaantu er hendes første roman og muligvis det internationalt mest kendte post-koloniale skønlitterære værk fra Namibia.
Romanen skiller sig ud fra meget andet post-kolonial afrikansk litteratur ved ikke at beskæftige sig med kolonitid, immigration, befrielseskrig eller politik i det hele taget. Neshani Andreas er i stedet optaget af at fortælle en levende historie om dagliglivet for namibiske kvinder i små landsbysamfund i hendes egen samtid. >> Læs videre
