K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Daniel Mengara: Mema

Daniel Mengara: Mema

7. februar 2018 - Af Kasper Håkansson Skriv en kommentar

Gabonesiske Daniel Mengaras kortroman, Mema, er et velskrevet og interessant, skønlitterært indblik i aspekter af kulturen i et traditionelt landsbysamfund i Gabon.

Romanen er fortalt i jeg-form af en dreng, der vokser op i en traditionel landsby, indtil han efter sin fars død adopteres af sin ældre fætter, som tager ham med til en større by, hvor drengen får mulighed for at gå i “den hvide mands skole.”

Det er de stærke kvinder, der er i fokus i romanen, først og fremmest fortællerens mor (Mema betyder mor). Man kan få den tanke, at der en del selvbiografiske elementer i romanen, men det har jeg ikke noget nærmere kendskab til.

Moren er stærk kvinde, der er respekteret og frygtet (men mest frygtet) af alle i landsbyen, inklusive hendes familie, for sin skarpe tunge – og det forhold, at hun ikke tøver med at gribe til sin machete, når tungen ikke slår til.

Stilmæssigt trækker Mengara tydeligvis på en vestafrikansk mundtlig fortælletradition, som fordrer hyppige gentagelser og tilbagevenden til de samme temaer og scener samt flittig brug af ordsprog og referencer til lokale mytologier. Især gentagelserne kan godt gøre dele af romanen til en lidt tung omgang, men Mengara skriver gennemgående godt, og flere passager er både medrivende og flot skrevet.

Her for eksempel en passage (som i kraft af sin næsten lyriske form ganske vist er lidt atypisk for romanen), hvor en gruppe landsbybeboere møder op i fortællerens mors hytte i den hensigt at fjerne hendes børn fra hende, fordi hun er anklaget for at have medvirket til sin egen mands død via heksekunster:

They entered my mothers hut.
My mother remained silent.
The sat down.
My mother remained silent.
They spoke.
My mother listened.
They said they had come to get the children.
My mother asked them to say it again.
They said it again.
My mother showed them the machete.
They fled in panic.
My mother kept the children.

I fremstillingen af forholdene mellem kønnene i landsbysamfundet reproducerer Mengara i et vist omfang klassiske, patriarkalske, ideologiske apologier, når han for eksempel lader sin fortæller slå fast, at det “i virkeligheden” er kvinderne, der har det sidste ord at skulle have sagt og bag kulisserne styrer husholdningen, mens de på overfladen lader deres mænd tro, at det er mændene, der styrer.

På den anden side gør Mengara det også tydeligt, at kvinderne – på en særdeles materiel måde – er underlagt reglerne i et mandsdomineret samfund, hvor en kvinde, når hun bliver gift, betragtes som hele landsbyens hustru (ikke i seksuel, men i social forstand). For eksempel forventes en kvinde, der forlader sin voldelige mand og flygter til sin hjemlandsby, af begge landsbyer (og angiveligt også af hende selv) ifølge de gældende normer at vende tilbage til manden, når en serie rituelle handlinger en gennemløbet.

Netop de sidsnævnte ritualer fylder temmelig meget i begyndelsen af romanen, som er en smule tung. Senere kommer der gang i en mere handlingbåret historie, som tilfører romanen lidt mere nerve og luft under vingerne.

Daniel Mengara (f.1967). Foto: Ukendt

Nogle elementer i landsbyens traditionelle trosforestillinger og praksis slog mig ved deres lighed med tilsvarende forestillinger, jeg er stødt på i litteraturen fra nærliggende lande.

Det gælder for eksempel forestillingerne om, at nogle mennesker er beyems, som kommer i både en god og ondsindet variant, uden at det er muligt at vide det for andre. De ondsindede lever af at “æde” andre menneskers sjæle, de suger simpelthen livet ud af dem, f.eks. af spædbørn. En meget lignende, om end ikke helt sammenfaldende, figur vil læsere af disse bognoter nikke genkendende til fra congolesiske Alain Mabanckous Memoirs of a Porcupine.

Andre temaer i romanen er sammenstød mellem den hvide mands lægekunst og traditionelle medicinmænds kunster, mellem kristendom og traditionel religion, mellem land og by, mellem individuel materialisme og fællesskabsværdier og i det hele taget mellem tradition og modernitet.

Gabons kolonifortid er ikke et hovedtema, men alligevel til stede og dukker op til overfladen flere gange undervejs, ikke mindst da fortælleren flytter til byen og kommer i “den hvide mands skole,” fordi hans fremsynede mor har indset, at det er vejen til at sikre hans fremtid:

I liked the white man’s school. The white man’s school made me forget about Mema. The white man’s world was so dazzling, so fascinating that it could make you forget anything! The white man’s world was like that. It made you think about things, not people. It made you forget about people. It made you want things. It made you want many things. And when you started to want many things, you had no time left for thinking about people, because you spent so much time trying to get those things you wanted. So you forgot about everyone. And you no longer cared about anyone else, and no one else cared about you.

Bogen fremstår opdelt i ret forskellige dele: Der er de dele, der – om end med afsæt i nogle konkrete personers historie – primært tjener til at formidle nogle kulturelle traditioner. En anden del er et langt kapitel er genfortællingen af en af landsbyens centrale myter. De bedste dele er de mere handlingsdrevne kapitler centreret omkring fortælleren og hans mors historie.

Mengara synes mere drevet af at formidle aspekter af kulturen og tradtionen i de gabonesiske landsbyer end af at fortælle en handlingsdrevet historie. Det gør Mema til særdeles interesant læsning, men det gør den også lidt tung.

Undervejs kan romanen virke lidt usammenhængende, også fordi formen og tonen i romanen skifter flere gange. Mengara får dog det hele til at hænge sammen tematisk til sidst.

Selv om romanen således ikke er uden sine udfordringer, så var det for mig alt i alt en ganske god læseoplevelse – især på grund af det skønne portræt af titelfiguren, fortællerens mor, den stærke, rapkæftede kvinde, der ikke finder sig i noget eller nogen.

Mema udgør indslaget fra Gabon i min litterære verdensrundrejse.
Titel: Mema
Forfatter: Daniel Mengara
Udgiver: Heinemann
Udgivelsesdato: 08.03.2004
Sider: 122
Originalsprog: Engelsk
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Februar 2018

K's vurdering:

Del dette:

  • Udskriv
  • E-mail
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Lignende indlæg
  • Heinemann
Dimitri Verhulst: The Latecomer
César Aira: The Little Buddhist Monk
Ricardo Romero: The President’s Room
Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse
Thomas Mofolo: Chaka
Binwell Sinyangwe: A Cowrie of Hope
Neshani Andreas: The Purple Violet of Oshaantu

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Gabon, Kortroman

Skriv en kommentar

avatar
Denne kommentar er omfattet af antispam-beskyttelse
avatar
Denne kommentar er omfattet af antispam-beskyttelse
  Abonner  
Giv mig besked om

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 71 mailabonnenter
  • 467 følgere
  • 40 venner
  • 487 følgere
  • 189 fans

Mest læste seneste uge

  • John Williams: AugustusJohn Williams: Augustus John Williams’ skønlitterære portræt af den romerske kejser Augustus gør ligesom Williams’ øvrige romaner ikke…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Fem gode boghandeler i London - som ikke er Daunt BooksFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Politikens Boghal, KøbenhavnPolitikens Boghal, København På opfordring udvider vi som et nyt tiltag her på K's bognoter interessefeltet til også…
  • Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024 Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-2024 rummer mange gode ideer og potentielt sjove indfald,…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Olga Tokarczuk: RejsendeOlga Tokarczuk: Rejsende At rejse er at leve, som bekendt. Og med Olga Tokarczuk kan man både rejse…
  • Harper Lee: To Kill a MockingbirdHarper Lee: To Kill a Mockingbird Der er vel næppe nogen international udgivelse fra i år, der har været hypet i…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Foreslå en bog: “Karl Hornlund overbeviste mig som oversætter om at have en glimrende forståelse af og et godt kendskab til den europæiske…” dec 9, 22:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Enig, og når man som jeg nu alligevel vil være henvist til at læse en oversættelse (da jeg ikke mestrer…” dec 9, 06:52
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Nej, Yourcenar blev skam ikke fravalgt - men Coetzee tilvalgt lige dén sommer. Hadrians erindringer er i øvrigt netop rykket…” dec 9, 06:45
  • Grethe on Hans Fallada: Alene i Berlin: “En god og merivende bog længe siden jeg har læst en bog levendegjort tak” dec 8, 12:18
  • Peter Stig Sørensen on Foreslå en bog: “Ved at genlæse din anmeldelse af Rabih Alameddines 'Den Overflødige Kvinde' (som jeg uden forbehold bifalder 100%) forstår jeg, at…” dec 6, 13:48

Kategorier

  • Boganmeldelser (830)
    • Biografier og erindringer (17)
    • Sagprosa (90)
      • Antropologi (4)
      • Essays (6)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (15)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (761)
      • Børnebøger (7)
      • Grafiske romaner og billedbøger (11)
      • Historiske romaner (85)
      • Klassikere (110)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (48)
      • Lyrik og drama (52)
      • Nyere udgivelser (191)
      • Romaner og noveller (651)
  • Boghandeler (27)
  • Øvrige indlæg (25)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 71 mailabonnenter
  • 467 følgere
  • 40 venner
  • 487 følgere
  • 189 fans

Copyright © 2019 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Annuller
Indlæg blev ikke sendt - kontroller din e-mail adresse.
E-mail tjek mislykkedes, prøv igen
Beklager, din blog kan ikke dele indlæg via e-mail.