K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Boualem Sansal: Harraga

Boualem Sansal: Harraga

Af Kasper Håkansson, 17. august 2017
Skriv en kommentar

Den algierske forfatter Boualem Sansals Harraga er en samtidskritisk roman fra det moderne Algeriet. Den er fortalt med sort humor, vid og bid og sprogligt overskud. Lige præcis, hvad jeg havde forventet mig og set frem til. Alligevel blev jeg skuffet.

Romanen er fortalt af 37-årige børnelæge, Laima. Hun bor alene i Algier et stort gammelt hus med en broget forhistorie, som i sig selv udgør et billede på hele Algeriets religiøst og kulturelt sammensatte historie – som imidlertid nu trues af den stadigt stærkere, regressive og repressive islamismes kvindeundertrykkende mørkesyn.

Laima er den sidste af sin familie. Hendes forældre og søskende er døde eller forsvundne, og hun har i årevis gemt sig i huset og er blevet stadig mere excentrisk og knarvorn. Ved romanens begyndelse tager hendes liv imidlertid en drejning, da en 17-årig gravid pige, Chérifa, banker på hendes dør, angiveligt sendt af Laimas forsvundne lillebror.

Chérifa er umiddelbart Laimas diametrale modsætning i alle henseender: Hun klæder sig opsigtsvækkende spraglet, hun er uudannet, lidet intellektuel, impulsiv, rodet og larmende. Laimas umiddelbare – og vedvarende – irritation over, at hendes eneboertilværelse således bliver forstyrret af dette uregerlige pigebarn, der som den naturligste ting af verden flytter ind i huset, blander sig dog hurtigt med en angstfyldt ansvarsfølelse for pigen, som i sin godtroende naivitet tydeligvis er alt andet end rustet til at begå sig i det intolerante, kvindefjendske, traditionsbundne Algier. Og selvfølgelig knytter de to sig efterhånden til hinanden i et konfliktfyldt, men alligevel ømt kærlighedsforhold som sammenbragt mor og datter.

Sansal skriver i et flot og flydende sprog (ihvertfald her i Frank Wynnes engelske oversættelse, som er den udgave, jeg har læst). Han skriver med kulsort humor, ironi og stort vid, og romanen spænder vidt i de historiske og kulturelle referencer – fra klassisk arabisk mytologi til moderne Holywoodfilm – som alle bringes i spil i en benhård samtidskritik af Algeriet i dag.

Fortælleren Laima har potentialet til at blive en særdeles interessant karakter med alle sine kombinerede styrker og svagheder, sit intellekt og vid, sin sorg og ensomhed, sin store evne for kærlighed, som blot aldrig er blevet forløst, og sin retfærdige, buldrende harme mod alle Algeriets patriarkalske, islamiske mørkemænd, som med deres hadprædikener vedligholder og styrker undertrykkelsen af kvinder i alle aspekter af det algierske samfund.

Harraga burde med andre ord have alt det, der skulle til for at gøre en virkelig god roman. Alligevel var jeg noget skuffet. Jeg kedede mig ærligt talt lidt undervejs og tog mig selv i at skrålæse lidt for mange sider. Hvad er der galt?

Problemet er først og fremmest, at alt for meget af romanen er fortalt i form Laimis tankestrøm, og at Sansal i den tankestrøm har indlagt alt for mange og især for lange refererende fortællinger. Sansal lader i for høj grad Laima fortælle os, hvad hun føler og mener, i stedet for at vise os det. Der er kort sagt for meget telling og for lidt showing. Der er for mange afstikkere i form af for lange anekdoter om husets tidlgiere beboere, for lange referater af bøger og film og tv-dokumentarer, som ganske vist alle rummer kulturelle og kritiske allegoriske pointer, men samlet set fylder for meget på bekostning af handlingen.

Romanen er bedst i dialogerne, som gnistrer (selv om dialogerne i øvrigt også er domineret af Laimas stemme, for hun er ikke nogen stor lytter, og hendes dialoger med stort set alle andre er styret af hendes egne holdninger og forestillinger i en sådan grad, at dialogen ofte bevæger sig i retning af monolog). Men den dialogbaserede handling fylder alt for lidt, og det gjorde mig træt som læser.

img
Harraga tegner Algeriet i min læseudfordring Verden rundt i bøger. Jeg har læst Harraga i engelsk oversættelse, og den er mig bekendt ikke oversat til dansk. Det er der til gengæld flere andre af Boualem Sansals værker, der er, senest fremtidsfortællingen 2084 (Turbine, 2017). Jeg venter nu lige lidt med at læse mere Sansal. Jeg skal i øvrigt også videre rundt i verden.
Titel: Harraga
Forfatter: Boualem Sansal
Udgiver: Bloomsbury
Udgivelsesdato: 05.11.2015
Sider: 288
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Frank Wynne
Originaltitel: Harraga
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: August 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Algeriet

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Abdulrazak Gurnah: Desertion
Abdulrazak Gurnah: Gravel Heart
Yassin Adnan: Hot Maroc

Ahmed Bouanani: The Hospital
Yassin Adnan (red.): Marrakech Noir
Leïla Marouane: The Sexual Life of an Islamist in Paris

Mest læste seneste uge

  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • Anne Carson: Røds selvbiografiAnne Carson: Røds selvbiografi Er det et klassisk filologisk essay om den græske digter Stesichoros? Er det en kunstnerisk…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Yassin Adnan: Hot MarocYassin Adnan: Hot Maroc Hot Maroc er en sprudlende og spraglet historie, som leverer et livligt og satirisk billede…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.342)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.247)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.096)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz