Anne Lise Marstrand-Jørgensen kan bestemt skrive, ingen tvivl om det. Men hendes seneste roman vil alt for meget. Og alt for meget forskelligt. Og så er den alt, alt, alt for lang.
Romanen starter med en alternativ og helt skæg variant af skabelseshistorien. Guden (uden køn) skaber i Marstrand-Jørgensens version som det første – nærmest ved et uheld synes det – Satan, mest for at have nogen at tale med. >> Læs videre
Selvstændig fortsættelse af Hildegard I. Samme styrker og svagheder. Sproget er stadig utrolig smukt. Men nu er vi som læsere altså ved at være rigtig triste over, at der bliver ved med ikke at ske noget. Man havde jo nok en fornemmelse af, at der var ret kedeligt i et nonnekloster i middelalderen, men helt ærligt: hvorfor skal vi læsere også gennemleve den samme stilstand over to bind på i alt 900 sider….? Den samlede livshistorie kunne med fordel have været barberet ned til ét bind, og især bind 2 er alt for langt. Eller udtrykt på en anden måde: Den er MEGAkedelig!
Titel: Hildegard IIK's vurdering:
Historisk-psykologisk roman om Hildegard af Bingen (1098-1179).
Det positive: Smukt og rigt billedsprog – man fornemmer, at forfatteren startede sin litterære karriere med at skrive digte.
Det knap så positive: På trods af ambitionen om at levere et indlevet psykologisk portræt, lykkes det ikke at gøre personerne levende – personskildringerne af såvel Hildegard som det øvrige persongalleri forekommer flade og uvedkommende. Og måske på grund af dette kommer der heller aldrig liv i den smule ydre handling, der er i romanen.
Titel: Hildegard IK's vurdering:
