K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Mercè Rodoreda: Death in Spring

Mercè Rodoreda: Death in Spring

Af Kasper Håkansson, 18. november 2014
2 kommentarer

Mercè Rodoreda: Death in Spring

Kafka møder Márquez i foruroligende, stærkt ubehagelig og aldeles fremragende catalansk roman.

Jeg tilstår, at jeg aldrig havde hørt om den catalanske forfatter Mercè Rodoreda (1908-1983), før jeg helt tilfældigt faldt over denne bog i engelsk oversættelse i en boghandler i Barcelona forleden. Jeg blev tiltrukket af det på én gang smukke og uhyggelige omslag, som viste sig at være særdeles passende til bogen.

Rodoredas La mort i la primavera (som lidt skævt er blevet til Death in Spring i den engelske oversættelse) er hendes sidste roman, udgivet posthumt første gang i 1986, 3 år efter hendes død. Og hvilken roman!

Romanens jeg-fortæller er ved dens start en 14-årig dreng, som i løbet af romanen bliver voksen og far til en datter. En ulykkelig skæbne med en sindssyg og afdød mor, en vansiret og socialt udskilt far og en forkrøblet, kun to år ældre stedmor. Bogen er fortællingen om hans forsøg på at begribe uhyrlighederne i det samfund, han er kastet ind i.

I remembered my mother, without wanting to remember: straight and thin, with a red streak in her eyes. She used to beat children and spoil wedding nights. She would stand outside the newlyweds’ window on their wedding night, howling like a dog until the sickly morning light finally silenced her (s.9).

Den egentlige hovedperson er dog den isolerede landsby, som drengen er vokset op i, og som han ligesom alle de øvrige beboere aldrig forlader. Landsbyen, som aldrig placeres entydigt hverken geografisk eller tidsmæssigt, men kunne være et sted i Spanien, ligger isoleret fra omverdenen, afskåret af ufremkommelige bjerge. Landsbyen er et magisk sted, hvor træerne i De Dødes Skov fungerer som levende, organiske gravkamre for landsbyens døde eller døende, hvor bierne er mere end almindeligt intelligente, og hvor ondskaben i form af skræmmende skyggevæsener lurer i skov og krat.

Det virkelig skræmmende i landsbyen står menneskene dog for. Landsbyen er et minisamfund bygget på frygt, undertrykkelse og rituel vold:

De døende får ikke lov at dø en naturlig død, men får rituelt fyldt deres lunger og indvolde med flydende, lyserød cement for at hindre sjælen i at undslippe kroppen (for hvem ved, hvor den ellers kunne finde på at bevæge sig hen?).

Landsbybeboerne holder konstant en fange indespærret i et lille bur. Han er på én gang udsat for hele landsbyens spot og ydmygelser og fungerer samtidig som et slags orakel. Ingen husker fangens forbrydelse, men alle er enige om hans skyld, og han udsættes med jævne mellemrum for tortur for at tvinge ham til at vrinske som en hest (!).

Ved en årlig fest i landsbyen udvælges en ung mand hvert år ved lodtrækning til svømme under landsbyen i den underjordiske flod, hvilket uvægerligt ender med død eller lemlæstelse og vansiring (de overlevende stigmatiseres og udsondres efterfølgende som De Ansigtsløse):

They built the village over the river, and when the snows melted, everyone was afraid the village would be washed away. That is why every year a man entered the water on the upper side and swam under the village and came out on the lower side. Sometimes dead. Sometimes without a face because it had been ripped away when the desperate water hurled him against the rocks that supported the village (s.8).

Og der er mere af den slags, alt sammen svært urovækkende. Og udover de eksplicitte voldshandlinger og bizarre ritualer er der i teksten hele tiden noget foruroligende på spil under overfladen; man er ikke i tvivl om, at der foregår endnu flere uhyrligheder end dem, vi hører om.

Som læser bliver man hurtigt klar over, at bogen skal læses metaforisk, spørgsmålet er bare hvordan. Når man i udgiverens korte forfatterportræt kan læse, at Rodoreda en stor del af sit liv levede i eksil uden for Francos fascistiske Spanien, og at hun i øvrigt har skrevet bøger om den spanske borgerkrig, ligger det lige for at tolke landsbyen som et billede på Francos Spanien. Sådan kan bogen givetvis også læses, men den byder sig med sin tid- og stedløse mytologiske form også til som et mere universelt billede på undertrykkelse og vold i autoritære, menneskelige samfund.

Men noget af det fine – og foruroligende – ved Rodoredas roman er, at metaforerne ikke er entydige eller stabile. F.eks. hører vi tidligt i romanen om den gamle Senyor, som bor for sig selv i et hus på toppen af en vedbendklædt klippe, hvorfra han ind i mellem lader sig se i et vindue, hvorfra han overvåger de rituelle voldshandlinger i landsbyen. Et billede på diktatoren, tænker man umiddelbart. Men senere i romanen viser denne Senyor sig at være ikke andet end en sølle, gammel mand, lige så bange for en voldelig død som alle andre, og lige så underlagt landsbyens benhårde love.

Mercè Rodoreda (1908-1983). Er det virkelig denne elskelige, ældre dame, der har skrevet denne brutale og foruroligende bog?

Mercè Rodoreda (1908-1983). Er det virkelig denne elskelige, ældre dame, der har skrevet denne brutale og foruroligende bog?

Det kan være fristende umiddelbart at kategorisere Rodoredas stil som ‘magisk realisme’, men det er ikke den charmerende, poetiske magiske realisme, man forbinder med f.eks. en Isabel Allende eller en Gabriel García Márquez (som på bagsiden af min engelske udgave er citeret for at være inspireret af Rodoreda). Rodoredas Death in Spring er meget mere barsk. Hun går skridtet længere end Márquez i forhold til at se den menneskelige ondskab lige i øjnene, og magien i Rodoredas univers er langt mere ubehageligt foruroligende.

For mig forekommer Rodoreda her i Death in Spring mere åndeligt og litterært beslægtet med Franz Kafka og hans undersøgelser af magten og dens forkrøblende virkninger på menneskelivet end med de latinamerikanske magiske realister. For eksempel gav Rodoredas figur Fangen mig ikke så få associationer til Kafkas geniale novelle I straffekolonien, jf. Kafkas Fortællinger.

Stemningen i bogen er – uden sammenligning i øvrigt (udover de Franco-fascistiske allusioner) – ikke ulig den mexicanske instruktør Guillermo del Toros fremragende film Pans Labyrint – for dem, der måtte have dén reference.

Death in Spring er med sine kun 150 sider ganske kort, men den er meget intens og sprogligt kompakt uden overflødige sætninger, som et tætpakket eventyr. Den kræver sin opmærksomme og koncentrerede læser, også på grund af den surrealistiske form, som gang på gang overrasker med uventede og bizarre optrin. Jeg måtte flere gange undervejs lige lade øjnene hoppe tilbage og læse den forrige sætning én gang til, for at sikre mig, at jeg havde læst rigtigt.

Det er samtidig en sjældent smukt skrevet bog, som henter en ikke uvæsentlig del af sin fascinationskraft fra netop kontrasten mellem på den ene side Rodoredas smukke, drømmeagtige prosa og på den anden side alt dét, landsbyen gemmer på af fornedrelser, grusomheder, rituel vold, frygt, undertrykkelse og stigmatisering.

At night you could hear groans beneath the beds; the sounds were coming from the river, as if the earth were groaning, on the point of carrying everything away, as if everything would vanish with the water. But it didn’t. The village remained, and only the water slipped secretly away. It was calm when it first arrived, but then turned wild with foam because it had dwelt so long in the dark. As though it had been frightened by being locked up for so long (s.9).

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg egentlig er i stand til at bedømme bogen endnu – den kræver mere tid for at sætte sig. Men alene på grund af det smukke sprog må den komme helt op i nærheden af toppen.

Og så har jeg en klar fornemmelse af, at jeg kommer til at bære rundt på billeder fra denne bog ganske længe. Det er en urovækkende – ja, sine steder skræmmende – bog, der forvirrer og forstyrrer og går i kroppen på én. Som stor litteratur kan gøre.

La mort i la primavera er, så vidt jeg har kunnet opspore, ikke oversat til dansk. Ganske uforståeligt – men det kan jo nås endnu: er der nogen catalanskkyndige oversættere og et modigt forlag derude?

Titel: Death in Spring
Forfatter: Mercè Rodoreda
Udgiver: Open Letter
Udgivelsesdato: 2009
Sider: 150
Originalsprog: Catalansk
Oversætter: Martha Tennent
Originaltitel: La mort i la primavera
Opr. udgivelsesår: 1986
Læst: November 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Click to print (Opens in new window) Print
  • Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Catalonien, Diktatur, Dystopi, Fantastik

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Marit
Marit
29. november 2014 20:35

Jeg kunne så godt lide din anmeldelse af Death in Spring at jeg straks bestilte den hos Amazon. Et gensyn med den katalanske forfatterinde er meget velkomment. Sidst i 1970’erne udkom den fine lille roman Diamantpladsen på dansk, der handler om tiden efter borgerkrigen, og den var jeg meget glad for.
Jeg ved ikke, om der findes oversættere fra katalansk til dansk, de skal nok via spansk, som var tilfældet med Diamantpladsen.
Må jeg i øvrigt anbefale dig ‘Intet’ af Carmen Laforet, som vandt den første Nadal-pris i 1944 trods forfatterens køn. Foregår også i Barcelona i årene efter borgerkrigen

0
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Marit
29. november 2014 21:35

Tak for tippet om Carmen Laforet. Har lige læst din anmeldelse på Litteratursiden af ‘Intet’ – den må jeg læse. Og mere af Rodoreda.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 96 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 0 følgere

Måske er du også interesseret i:

Georges Perec: W eller erindringen om en barndom
Edwidge Danticat: The Dew Breaker
Edwidge Danticat: The Dew Breaker
Hisham Matar: In the Country of Men

Nnedi Okorafor: Who Fears Death
Anna Kavan: Is
Antonis Samarakis: The Flaw

Mest læste seneste uge

  • Antonio Tabucchi: Requiem. A HallucinationAntonio Tabucchi: Requiem. A Hallucination “[…] today is a very strange day for me, I’m dreaming but what I dream…
  • det store stilehæfteÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • fosse andvakeJon Fosse: Trilogien (Andvake, Olavs drømme &… Norske Jon Fosse (f. 1959) har siden debuten i 1983 skrevet op mod 50 bøger…
  • Natalia Ginzburg: FamilieleksikonNatalia Ginzburg: Familieleksikon Familieleksikon går gerne for at være Natalia Ginzburgs hovedværk. Det var også den bog, der…
  • collage 2024 bøgerÅrets bøger 2024 på K’s bognoter Så er vi der igen. Et år er gået, også her på K’s bognoter, og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Yambo Ouologuem: Pligten til vold: “Spændende – hører gerne, hvordan læseoplevelsen former sig 50 år senere.” maj 20, 18:33
  • Ole Garba Balslev on Yambo Ouologuem: Pligten til vold: “Jeg læste bogen for over 50 år siden ( da den udkom på dansk ). Og nu er jeg så…” maj 14, 20:03
  • Peter Sørensen on Boghandlere i Bologna: “Jeg kommer til at være svar skyldig hvorfor jeg har kunnet bilde mig ind at franskmænd og italienere skulle være…” apr 20, 10:55
  • Kasper Håkansson on Boghandlere i Bologna: “Det lyder som om, ex-københavneren kunne have gavn af at forlade diaspoaren for en stund og genbesøge hovedstaden :-). Du…” apr 19, 17:10
  • Peter Sørensen on Boghandlere i Bologna: “Din intro til boghandlere i Bologna synes at bekræfte påstanden om at franskmænd, tyskere OG italienere ER mere litterært anlagt…” apr 18, 01:07

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.255)
    • Sagprosa (137)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (36)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (21)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (26)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (32)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.167)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (112)
      • Klassikere (231)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (64)
      • Lyrik og drama (63)
      • Nyere udgivelser (306)
      • Romaner og noveller (1.024)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (35)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 96 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 0 følgere

Copyright © 2025 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz