K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Harry G. Frankfurt: On Bullshit

Harry G. Frankfurt: On Bullshit

Af Kasper Håkansson, 30. august 2015
Skriv en kommentar

“One of the most salient features of our culture is that there is so much bullshit. Everyone knows this. Each of us contributes his share. [But] we have no clear understanding of what bullshit is, why there is so much of it, and what functions it serves.”

Den amerikanske filosofiprofessor Harry G. Frankfurt (f.1929) sætter sig i artiklen On Bullshit, som her er udgivet i bogform, for at undersøge begrebet bullshit som en særegen type kommunikation.

Frankfurts tilgang er sprogfilosofisk, og hans ærinde er via “en tentativ og eksplorativ filosofisk analyse” (min oversættelse) at indkredse og præcisere hverdagssprogets forståelse af, hvad der kendetegner bullshit sammenholdt med andre kommunikationsformer, for ad den vej at skistere et teoretisk begreb om bullshit.

Frankfurt bruger det meste af artiklen på at afgrænse bullshit fra de beslægtede, men ikke identiske begreber løgn og humbug. Hans konklusion er, at bullshit til forskel fra løgn hverken er sandt eller falsk. Bullshitteren er ikke interesseret i sandheden, men heller ikke som sådan interesseret i at fortælle en løgn. Bulshitterens formål er derimod først og fremmest at gøre sig selv til: at efterlade tilhøreren med et indtryk af bullshitterens personlige fortræffelighed eller af, at der bliver gjort noget ved en sag. Det er ifølge Frankfurt dermed i sig selv et afgørende formål for bullshitteren, at hans tilhørere ikke opdager, at han er ligeglad med sandheden.

[The bullshitter] does not reject the authority of the truth, as the liar does, and oppose himself to it. He pays no attention to it at all. By virtue of this, bullshit is a greater enemy of the truth than lies are.

Frankfurts tilgang er som nævnt overvejende sprogfilosofisk. Og selv om den tilgang kan være interessant nok i sig selv, var jeg alligevel lidt skuffet. Nok mest fordi jeg havde forventet mig en i højere grad sociologisk tilgang på grundlag af Frankfurts indflyvning til sit emne i artiklens første afsnit (citeret delvist i manchetten til denne anmeldelse ovenfor).

Frankfurt får imidlertid ikke rigtigt taget fat på spørgsmålet om, hvorfor der er så meget bullshit. Først på artiklens allersidste sider bevæger han sig ind på emnet og ikke på nogen systematisk måde.

Franfurt afstår (klogeligt) fra at dømme om, hvorvidt der er relativt mere bullshit i den samlede kommunikation i verden i dag end tidligere. Han udkaster dog en løselig tanke om, at et moderne mediedemokrati, hvor folk i tide og utide forventes at udtale sig om emner, de ikke har forstand på, måske kan være med til at generere større mængder bullshit.

Derudover reflekterer han afslutningsvist kort over, om en dybereliggende årsag til den megen bullshit i verden skal søges i de forskellige former for skepticisme, som i varierende grad afviser, at vi kan få adgang til nogen entydig viden om en objektiv virkelighed. En skepticisme, som har givet anledning til udbredelsen af et alternativt ideal om oprigtighed i subjektets fremstilling af sig selv (frem for et ideal om sandhed i domme om den objektive verden).

Men forestillingen om subjektets adgang til sandheden om sig selv er ikke mindre illusorisk, og idealet om en sådan subjektiv oprigtighed fører ifølge Frankfurt uvægerligt blot til mere bullshit:

Our natures are, indeed, elusively insubstantial – notoriously less stable and less coherent than the natures of other things. And insofar as this is the case, sincerity itself is bullshit.

Længere kommer han ikke. Det samfundskritiske potentiale, der kunne være i en sociologisk undersøgelse af fænomenet, forbliver uforløst. Det kan man for så vidt ikke bebrejde Frankfurt, for det er heller ikke hans erklærede hovedformål med artiklen. Det betyder så bare, at den ikke er så voldsomt interessant.

Men også vurderet på egne præmisser, synes jeg, at bogen har sine mangler. Jeg er således ikke helt overbevist om, at Frankfurts sprogteoretiske bestemmelse af begrebet bullshit egentlig er specielt skarp eller i overensstemmelse med hverdagssprogets intuitive forståelse af begrebet. Jeg fremhævede ovenfor, at for Frankfurt er det et afgørende karakteristikum ved bullshit, at bullshitteren er ligeglad med sandheden og søger at skjule denne ligegyldighed overfor sine tilhørere.

Men er det rigtigt? Kan vi ikke alle sammen komme i tanker om eksempler på f.eks. konsulenter, ledere, politikere, tv-kommentatorer eller for den sags skyld universitetsforskere, der er i stand til at levere kaskader af bullshit uden selv nogensinde at opdage, at det er bullshit – fordi de er blevet spundet ind i en begrebsverden af selvrefererende, professionel jargon og overfladiske, smarte ord i en grad, så de selv er kommet til at tro på den?

Det forekommer mig, at et teoretisk begreb om bullshit bør kunne rumme denne hverdagserfaring, og det kan Frankfurts begreb ikke helt.

On Bullshit er en lækker lille bog i lommeformat, tiltalende udført i lavfalset sort helbind (omend i billigt materiale) med rødt kapitælbånd og med titel på ryg og forperm præget i guld på rød baggrund. Men indholdet lever ikke helt op til formens løfter.

Bogen er egentlig bare en kort artikel, oprindeligt bragt i tidsskriftet Raritan Quarterly Review (1986). Trods sin korthed er artiklen alligevel for lang. Frankfurt får brugt mange ord på ikke at sige særlig meget. Artiklen er ikke forvrøvlet, på ingen måde (selv om jeg ikke er helt enig). Den er tværtimod meget sober, faktisk lidt tør. Men argumentet og konklusionen kunne snildt have været formidlet på en enkelt side eller to frem for på 67 (ganske vist meget små, faktisk kun halve) sider.

Og måske er det en del af pointen: Måske skal bogen i sig selv ses en materialiseret demonstration af sit emne. On Bullshit er som bogudgivelse selv snublende tæt på at være … bullshit. Og måske sidder Harry G. Frankfurt et sted og gnægger sarkastisk over sin succes som akademisk bullshitter.

Og ak, undertegnede kan altså fra i dag tælles blandt dem, der er faldet for tricket. Ihvertfald har jeg jo både indkøbt og læst bogen. Det behøver andre ikke at gøre.

Titel: On Bullshit
Forfatter: Harry G. Frankfurt
Udgiver: Princeton University Press
Udgivelsesdato: 01.01.2005
Sider: 67
Opr. udgivelsesår: 1986
Læst: August 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Filosofi, Sprog, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden
Sam Harris & Maajid Nawaz: Islam and the Future of Tolerance: A Dialogue
Hans Hauge: Danmark

Waleed Al-Husseini: Allahs fængsel. Min rejse fra muslim til ateist og følgerne af det
E. M. Cioran: Bitterhedens syllogismer
Voltaire: Afhandling om tolerance

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Eduardo Halfon: CanciónEduardo Halfon: Canción En fragmentarisk roman om ofre og bødler for vold og kidnapninger i Guatemala i 1960’erne…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Fem gode boghandeler i London - som ikke er Daunt BooksFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Politikens Boghal, KøbenhavnPolitikens Boghal, København På opfordring udvider vi som et nyt tiltag her på K's bognoter interessefeltet til også…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.026)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (949)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (825)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz