K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Andrus Kivirähk: Slangehvisleren

Andrus Kivirähk: Slangehvisleren

Af Kasper Håkansson, 6. februar 2016
Skriv en kommentar

Andrus Kivirähk (f. 1970) er ifølge forlagets præsentation på bogklappen “Estlands mest elskede nulevende forfatter.” Det håber jeg ikke er rigtigt for den estiske litteratur eller esternes bogsmag.

Slangehvisleren foregår i Estland i en tid, der på nogen måder minder om middelalderen, men samtidig er en fiktiv eventyrverden. Vi følger drengen Leemet gennem hans opvækst fra barn til voksen. Leemet tilhører skovfolket, som kan tale det urgamle slangesprog, og lever et simpelt, men harmonisk liv i pagt med naturen.

Skoven er en mytisk verden: Leemets bedste ven er en hugorm. Menneskene holder ulve som husdyr, som de malker og rider på. Der er talende menneskeraber i skoven, som eksperimenterer med at fremavle kæmpelus. Menneske lever mest af elgkød, som de jager ved at betvinge elgene med slangesprog.

Men skovfolket er en uddøende race: Flere og flere flytter ind til landsbyen, hvor de glemmer slangesproget og bliver fremmede for naturen. De slår sig på agerbrug, underlægger sig en feudal struktur under “jernmændene” fra Europa og lader sig omvende til den nye religion fra paven i Rom. Snart vil Leemet være den sidste slangehvisler i verden.

Tja, her er en del læsere sikkert allerede stået af. Og det er med god grund.

Selv bilder jeg mig ind, at jeg egentlig har en ret høj tolerance over for sære, fiktive universer i bøger. Jeg kan faktisk godt kapere både mennesker, der taler med slanger og kopulerer med bjørne, drager og talende kæmpefisk. Jeg kan tilgive meget af den slags, så længe en romans fantasiunivers hænger sammen på egne præmisser. Det gør det for så vidt også i Slangehvisleren.

Men jeg har meget ringe tolerance overfor dårligt sprog. Og her falder Slangehvisleren igennem og lander fladt på maven med sine kedsommelige, flade, stive og kluntede sætninger.

Der foreligger selvfølgelig den mulighed, at det kedelige sprog ikke er forfatterens skyld alene, men at oversætter Birgita Bonde Hansen også bærer sin del af ansvaret. Det har jeg ikke mulighed for at bedømme. Men man kan ikke klandre oversætteren, kun forfatteren, for den ofte klodsede opbygning af de enkelte scener i bogen og for den stive, utroværdige dialog.

Slangehvisleren er ellers i sin idé en ganske ambitiøs roman: Den kan læses som en allegori over den historiske overgang fra jægersamfund til landbrugssamfund, en øko-satire over menneskets udgang af og tabte fortrolighed med naturen og en kritik af al slags religion og overtro. Samtidig vil romanen gerne være både humoristisk og elementært, handlingsmættet spændende. Det lykkes bare ikke rigtigt, selv om den i de bedste passager må medgives en mild underholdningsværdi.

Når ret skal være ret, er der også forsonende elementer i romanen: Jeg må kvittere for den uhæmmede, nærmest burleske vildskab, som Kivirähk forsøger at skrive frem. Ikke mindst i romanens grande finale, hvor Leemet og hans genfundne morfar (den sidste uden ben, men med gifttænder og hjemmelavede vinger af menneskeknogler!) går bersærkergang og drager hærgende gennem landet, mens de myrder løs på riddere og munke i en orgiastisk blodrus – den gamle verdens sidste og håbløse, men storslåede krampetrækning af en modstandskamp mod civilisationen og fremskridtet.

Men jeg skriver forsøger, for det lykkes ikke Kivirähk at få sin ambitiøse fortælling til at flyve. Det skyldes ikke bare det stive sprog, men også en ikke særlig vellykket genreblanding, hvor lavkomik i falden-på-halen-stil og børnebogsagtige fjollerier med de talende dyr veksler med bloddryppende voldsscener, som absolut kun er for voksne. Ikke min smag.

“Vidunderlig i enhver henseende,” er Le Monde på bogens forside citeret for at mene om Slangehvisleren. Dette og andre tilsvarende skudsmål, herunder rosende anmeldelser i flere danske dagblade, inspirerede mig til at købe bogen i et impulsivt øjeblik i en boghandel, selv om handlingen unægteligt lød en smule fjollet. Jeg skulle have lyttet til min egen intuition og ladet denne bog ligge.

img
Det er muligvis uretfærdigt overfor den etiske litteratur, som jeg ikke kender andet til, men Slangehvisleren blev mit valg som repræsentant for Estland i læseudfordringen Verden rundt i bøger. Følg med i, hvad jeg læser fra andre lande i verden på kortet eller listen.

 

Titel: Slangehvisleren
Forfatter: Andrus Kivirähk
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 12.05.2015
Sider: 441
Originalsprog: Estisk
Oversætter: Birgita Bonde Hansen
Originaltitel: Mees, kes teadisussiõnu
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: Februar 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Estland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Sergij Zjadan: Og midt i alt dette går frontlinjen
Juhani Karila: Jagten på den lille gedde
Oscar K.: Dødedans

Fiston Mwanza Mujila: Stodderdansen
Selja Ahava: Kvinden der elskede insekter
Marc Reugebrink: Salt

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Eduardo Halfon: CanciónEduardo Halfon: Canción En fragmentarisk roman om ofre og bødler for vold og kidnapninger i Guatemala i 1960’erne…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Fem gode boghandeler i London - som ikke er Daunt BooksFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Politikens Boghal, KøbenhavnPolitikens Boghal, København På opfordring udvider vi som et nyt tiltag her på K's bognoter interessefeltet til også…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.026)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (949)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (825)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz