Bogdan Suceavă: Miruna, a Tale

En ganske fin lille roman om fortællingens kraft, hvor figurer fra rumænske folkeeventyr sømløst forener sig med en familiefortælling fra en lille, fjerntliggende, rumænsk bjerglandsby i en periode, der spænder fra Rumæniens selvstændiggørelse i 1877 i forlængelse af den russisk-tyrkiske krig frem til Ceaușescus kommunistiske diktatur efter Anden Verdenskrig.

Den rumænske forfatter Bogdan Suceavă (f. 1969) tilbragte som barn nogle af sine somre hos sine bedsteforældre i en nordlig, rumænsk landkommune i Făgărașbjergene (hvilket man kan læse om i hans eget efterord til Miruna, A Tale (opr. 2007, eng. 2014)). Herfra har han muligvis opsamlet en del af de myter og eventyr fra den rumænske folklore, der indgår i romanen.

Rammehistorien i Miruna, A Tale er fortalt i tilbageblik af den voksne mand Trajan, som sammen med sin søster, Miruna, som dreng tilbragte nogle sommerferier hos bedsteforældrene i landsbyen Evil Vale – en landsby så afsides, at den i århundreder angiveligt helt var glemt af de administrative myndigheder. Bedstefaren har udset sig de to børnebørn som dem, han vil videregive sit rige arsenal af myter og fortællinger fra landsbyens og familiens historie til.

Hovedparten af bogen udgøres af bedstefarens fortællinger. De er et herligt sammensurium af familiekrønike og rumænske folkeeventyr og myter, mens Rumæniens både ældre og nyere historie svinger med i baggrunden.

Bogdan Suceavă (f. 1969). Foto: Dinu Lazar (www.twistedspoon.com)

Fortællingerne er primært centreret om bedstefarens egen far, børnenes oldefar, men de er også spækket med et galleri af andre typer fra landsbyen. Nogle af de gennemgående er landsbypræsten, der kæmper en brav, men forgæves kamp mod overtroen, en mytologisk landevejsrøver og ikke mindst landsbyens kloge koner, hvor den gamle Old Woman Fira, som siges at være blevet mere end 150 år gammel, er den mest markante.

I landsbyens tidlige historie var Fira den kloge kone, som man gik til for at få helbredt en sygdom, spået sin fremtid eller kastet en fortryllelse. På et tidspunkt får præsten dog (næsten) overbevist hende om, at denne virksomhed er en synd, og selv om hun ikke helt forstår meningen med det, så bliver hun dog så bange for fortabelsen, at hun derefter (næsten) reducerer sin virksomhed til at løbe med sladder. Det gør hun så til gengæld også i et omfang, så hun bliver landsbybeboernes væsentligste informationskilde til alt, der foregår i både byen og verden.

Bevares, sandhedsværdien af den gamle kones sladder kan man jo aldrig være sikker på, men derved adskiller den sig ikke fra de statsautoriserede nyheder i aviserne …

Og således er bogen befolket af en hel del sjove typer og mildt satiriske iagttagelser.

Genren kan vel kaldes en slags magisk realisme, for så vidt den – i bedstefarens fortællinger – ubesværet blander faktisk historie og realistisk familiekrønike med elementer fra folkeeventyr og myter. Vær beredt på at møde både feer, varulve, gengangere og drømmevandrere.

En implicit pointe er, at bedstefarens fantastiske fortællinger i sidste ende strengt taget ikke giver mindre, men måske mere mening til historien end de officielle, ideologiske fortællinger, som det kommunistiske regime i Rumænien ellers producerer.

Mere generelt er det en bog om fortællingens kraft som det, der binder os sammen – i og på tværs af tiden.

Today, I don’t know if Grandfather realized what consequences his stories would have, but he once told us something, as if he were speaking to adults, that only now I understand: A well-tempered blend of tales carries the entire world on its back and ultimately explains the world to us from inside out.

Bogen er oversat til engelsk af Alistair Ian Blyth. Hvordan oversættelsen forholder sig til den rumænske original, har jeg ikke noget grundlag for at vurdere. Men min læsning var undervejs tynget en smule af nogle lidt klodsede formuleringer, som jeg fornemmede måske snarere var oversættelsens end originalens skyld. Jeg skal straks beklage over for oversætteren, hvis det måtte være uretfærdigt.

Hvorom alting er, så flyder fortællingen som sådan ganske godt, dens glidende overgange mellem bedstefarens historier og børnenes reaktioner i rammefortællingen fungerer fint, og den er som sådan både interessant og underholdende.

For den, der ikke er fortrolig med Rumæniens kultur og historie, er der mange referencer, der kan være svære at følge. Læseren er dog godt hjulpet på vej af et omfattende noteapparat bagest i bogen, som giver korte forklaringer på de mange referencer til både historiske personer og begivenheder samt de folkloristiske indslag.

K's vurdering: