K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Herta Müller: I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv

Herta Müller: I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv

Af Kasper Håkansson, 9. april 2022
Skriv en kommentar

Herta Müller er ikke kendt for at skrive feelgood-bøger, og sådan én er I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv heller ikke. Til gengæld er hun kendt for at skrive fremragende og vedkommende bøger, hvor hun bestandigt udfordrer sproget. Og det gælder også denne.

Nobelpristageren Herta Müller er født i Rumænien i 1953 som en del af landets tyske mindretal, men emigrerede i 1987 til det daværende Vesttyskland. I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv (opr. 1997, da. 2012) er – som størstedelen af hendes forfatterskab – skrevet i Tyskland, men foregår i Rumænien under Ceaușescus diktatur.

Bogomslaget til den danske udgivelse er ikke ligefrem appellerende, men egentlig ganske rammende: En gul sporvogn foran en ruin af en husfacade. Romanens ydre handling foregår, mens den navnløse hovedperson – en rumænsk fabrikssyerske – sidder i sporvognen på vej til forhør hos Securitate, det hemmelige politi i Rumæniens kommunisttid.

Det er ikke første gang, hun er “tilsagt,” som vi erfarer i romanens allerførste linjer:

Jeg er tilsagt. Torsdag på slaget ti.
   Jeg bliver tilsagt stadig tiere: Tirsdag på slaget ti, lørdag på slaget ti, onsdag eller mandag. Som var år en uge, det undrer mig også at det snart er vinter igen efter den sene sommmer.

Romanen veksler frem og tilbage mellem scener fra sporvognen, mens hun er undervejs på denne dag, og scener fra hendes liv, som hun i spring og cirkler tænker tilbage på.

Der er scener fra det kun glimtvis glædesfyldte liv med hendes nuværende mand, drankeren Paul. Og scener fra hendes første ægteskab med en mand, hvis far hendes bedstefar under hendes bryllup genkender som en af de partisoldater, der i 1950’erne stod for tvangsdeportationen af i størrelsesordenen 40.000 mennesker fra det rumænske grænseland op mod det daværende Jugoslavien til den sydøstlige region Bărăgan, herunder hendes bedsteforældre. Bedstemoren døde i lejren, udsultet og berøvet forstanden.

Ikke mindst vender fortælleren i tanker igen og igen tilbage til veninden Lilli fra fabrikken. Lilli, som blev skudt og dræbt på en grænseovergang, da hun forsøgte at flygte til Vesten med sin elsker. Fra Lillis stedfar har hun hørt om scenen på grænsen, hvor vagternes hunde var de første, der nåede Lillis lig:

Fem hunde løb, græsset stod dem til halsen, deres ben fløj hen over det. Og langt bag dem løb en flok forpustede soldater. Inden de nåede hen til Lilli, var ikke kun hendes kjole revet i laser. Hundene tømte Lillis krop. Under deres snuder lå Lilli rød som et helt bed kornvalmuer. Soldaterne jog hundene væk og stillede sig i rundkreds. Så kom der to ind i hytten drak vand og tog båren med.
   Det fortalte Lillis stedfar mig. Som et helt bed kornvalmuer, sagde han, i det øjeblik tænkte jeg på kirsebær.

Og der er erindringerne, der sidder i hende som en knugende angst, om forhørene hos Securitate, hver gang hos den samme sleske officer. Forhør, som aldrig fører nogen vegne og tilsyneladende heller ikke tjener noget andet formål end ydmygelse og terror.

I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv omhandler således i en vis grad diktaturets konkrete udtryk, men først og fremmest handler den – ligesom Müllers Mennesket er en stor fasan i verden (opr. 1986, da. 2009) – om diktaturets og overvågningssamfundets langsigtede psykologiske konsekvenser for mellemmenneskelige relationer.

I et samfund, hvor naboer overvåger hinanden og kolleger angiver hinanden, og hvor tilliden mellem mennesker – det mest basale kit i menneskelige samfund – såvel som den enkeltes selvtillid og selvrespekt gradvist, men sikkert og systematisk undermineres og ødelægges.

I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv er på den måde en barsk og hård bog. Den er i sig selv værd at læse for Herta Müllers særegne sprog, som allerede indvarsles af bogens titel.

Müller er ikke nem at læse, hendes prosa er meget kompakt, tydeligvis velovervejet, og den skal læses omhyggeligt for at få det hele med. At læse Herta Müller kan godt være lidt anstrengende, men som læser belønnes man med sætninger, som nogle gange er lidt kantede, men samtidig rummer en poetisk kraft og en overflod af overskydende mening.

Se som eksempel citatet ovenfor. Eller det følgende, som indfanger fortællerens følelse, når hendes faste forhørsleder hver gang møder hende med det samme “håndkys med spyt” til velkomst, mens han klemmer hendes negle smertfuldt sammen i sin hånd:

Giften, det er at jeg tror min hjerne skrider forover og ned i ansigtet. Ydmygelse, hvad skal man ellers kalde det når man føler sig barfodet over hele kroppen.

Det kan ikke være en let opgave at oversætte Herta Müller til dansk, men heldigvis er vi som læsere her i hænderne på altid gode Karsten Sand Iversen.

I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv er litteratur af høj, høj kvalitet, ingen tvivl om det. Og det er en roman, der sætter sig i læserens sind. Alligevel må jeg tilstå, at det undervejs samtidig var lidt en viljesakt for mig at læse den. Det var ikke alle fortællerens livserindringer, jeg blev lige indfanget af, og der er ikke meget fortællemæssigt drive i romanen. Jeg kunne godt have ønsket mig, at den var lidt kortere, på trods af dens kun 166 sider. Ikke desto mindre absolut en anbefaling værd.

– – –

Som den opmærksomme følger af disse bognoter vil have noteret sig, har jeg her i 2022 hidtil været på litterær rundtur i det østlige Europa, inkl. Rusland. Senest med fire titler fra Rumænien. Der står flere gode østeuropæiske og russiske bøger i kø i reolen, men nu tror jeg, at det er tid til at læse noget andet.

Titel: I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv
Forfatter: Herta Müller
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 22.08.2012
Sider: 165
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Karsten Sand Iversen
Originaltitel: Heute wär ich mir lieber nicht begegnet
Opr. udgivelsesår: 1997
Læst: April 2022
Genre: Rumænien, Tyskland

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Østeuropa, Rumænien, Tyskland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Thomas Mann: Buddenbrooks
Bogdan Suceavă: Miruna, a Tale
Herta Müller: Mennesket er en stor fasan i verden

Peter Handke: Forsøg over svampenarren
Judith Hermann: Alice
Martin Walser: Mit hinsidige

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Eduardo Halfon: CanciónEduardo Halfon: Canción En fragmentarisk roman om ofre og bødler for vold og kidnapninger i Guatemala i 1960’erne…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Fem gode boghandeler i London - som ikke er Daunt BooksFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Politikens Boghal, KøbenhavnPolitikens Boghal, København På opfordring udvider vi som et nyt tiltag her på K's bognoter interessefeltet til også…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.026)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (949)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (825)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 249 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz