Fast Talking PI er noget så overraskende som tuvaluansk Power Poetry. Der er saft og kraft i Selina Tusitala Marsh’s digte – selv om meget går hen over hovedet på mig.

Nu er det her jo ikke nogen geografiblog, men i tilfældet Tuvalu må man nok have lov at nævne et par fakta, som jeg tilstår, at jeg ihvertfald ikke selv var bekendt med førend fornylig:

Tuvalu er et ørige i Sydhavet bestående af ni beboede atoller dækkede i alt bare 26 km² land, som imidlertig er spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km².

Med kun godt og vel 10.000 indbyggere og historisk set ingen skriftlig tradition overhovedet var Tuvalu på forhånd blandt de forventede særlige udfordringer i min søgen efter litteratur fra hele verden.

Tuvalu har ikke skuffet i den henseende. Jeg har ledt og søgt, men har ikke kunnet opdrive en prosatekst, endsige en roman fra Tuvalu – og slet ikke på engelsk. Derfor har jeg for Tuvalus vedkommende måttet ty til en digtsamling som repræsentant for den lille stillehavsnation i min læseudfordring Verden rundt i bøger. Tuvaluanske digtsamlinger er der ganske vist heller ikke mange af – men så er der lige Selina Tusitala Marsh.

Fast Talking PI fra 2009 er hendes debutudgivelse som digter, og den har indbragt hende flere priser.

PI i samlingens titel står for Pacific Islander, og et gennemgående træk ved digtene i samlingen er netop, at de fokuserer på forholdene for de små stillehavssamfund.

Samlingen er tematisk set en blanding af personlige og politiske digte. Nogle af dem tematiserer de polynesiske østaters politiske historie eller aktuelle politiske og sociale forhold. Andre er bare sjove.

Fælles for dem er et stærkt engagement, en pågående, næsten aggressiv tone og rytme. Marsh ynder den opremsende stil, som i nogle tilfælde kan blive lidt ensformig, når man læser digtene, men som ikke er uden poetisk saft og kraft og meget humor.

I’m a fast talkin’ PI
I’m a power walkin’ PI
I’m a demographic, hieroglyphic fact-sheetin’ PI

I’m a theorising PI
I’m a stretegizing PI
I’m a published in a peer reviewed journal PI

I’m a slot machine PI
I’m a lotto queen PI
I’m a tote-ticket church bingo TAB PI

I’m a vegan PI
a rainbow warrior PI
I’m a protest sign against the rising waters PI

[…]

Et eksempel på de politiske digte er “Two Nudes on a Tahitian Beach, 1894”, som refererer til et af Gauguins tahitianske motiver, der eksemplificer den europæiske mands blik på “den eksotiske, vilde kvinde.”

Gauguin,
you piss me
off.

You strip me bare
assed, turn me on my side
shove a fan in my hand
smearing fingers on thigh
pout my lips below an
alomond eye and silhouette me
in smouldering ochre.

I move
just a little
in this putrid breeze
hair heavy to
fuscous knees, still
I’m the pulse
on the arm of this wall
and I’ve drawn her to me again.

Here she comes.

Not liking that she likes me
not liking you, but knowing that she
likes me, not liking you
likasperking me, but she
likes me and sees me,

but not you,
because you
Gauguin,
piss us
off.

Marsh’s digte bør formentlig udsiges, snarere end læses, for at rytmen og ordspillene for alvor kommer til deres ret. Hun giver selv et eksempel i dette videoklip fra en oplæsning af det lange titeldigt, som også er citeret ovenfor, og som hun her nærmest rapper frem:

Jeg tyede som nævnt til Selina Tusitala Marsh’ Fast Talking PI af nød, fordi jeg ikke kunne finde andet fra Tuvalu, men jeg blev positivt overrasket hendes på én gang kraftfulde, kritiske, poetiske og humoristiske stil.

Digtene var dog også svære at læse for mig, fordi Marsh – selv om hun skriver på engelsk – tydeligvis henvender sig til et publikum, der er fortrolig med både Polynesiens historie og aktuelle samfund og – ikke mindst – de polynesiske sprog. Hun benytter sig således i stor stil af tuvaluanske, samoanske, maoriske og muligvis også andre polynesiske ord og udtryk iblandet den engelske tekst. Der er ganske vist en ordliste bag i bogen, men den orker man jo ikke at slå om i hele tiden. Det var min interesse ihvertfald ikke stor nok til. Det betød, at der nok var en del af meningen, der gik hen over hovedet på mig.

Selina Tusitala Marsh har tuvaluanske, samoanske, engelske, skotske og franske aner. Hun er ganske vist født i New Zealand og har studeret på Auckland University (hvorfra hun i øvrigt er gradueret som den første stillehavsøboer med en PhD), så pedanter kan vælge at stille spørgsmålstegn ved, om Fast Talking PI kan give fuldt point som et tuvaluansk indslag i min læseudfordring Verden rundt i bøger.

Jeg vælger dog at hæfte mig ved, at Marsh i repræsenterede Tuvalu ved the Poetry Olympics i London i 2012, og sætter dermed flueben ud for Tuvalu. Men hvis du kender til et alternativt bud i form af udgivet prosa af en tuvaluansk forfatter (på engelsk eller dansk), så tager jeg gerne bolden op igen.

K's vurdering: