K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Ida Holmegaard: Graceland

Ida Holmegaard: Graceland

Anmeldt af Kasper Håkansson, 11. januar 2018
Skriv en kommentar

Et stilfærdigt, troværdigt, lille stykke dansk hverdagsrealisme. Romanen er i det store hele meget velskrevet (på nær enkelte tæerkrummende kiks), men noget blivende indtryk kommer den nok ikke til at efterlade hos mig.

Ida Holmegaards (f. 1990) anden roman, Graceland, fra 2017 er fortalt over en enkelt eftermiddag op til jul af tre forskellige stemmer i en dansk familie:

Den tolvårige skolepige Daisy kommer alene hjem fra skole og keder sig, mens hun savner sin tolv år ældre storebror, Theo, der er på vej hjem fra New York efter et halvt års studieophold. Daisy og Theos mor, Sylvia, der er skuespiller, er samtidig på vej hjem i bil fra en forestilling i Randers.

Imens kører Theo i taxa gennem New York på vej mod lufthavnen, mens han reflekterer over mændene i hans liv: Ekskæresten, som han slog op med, før han tog til New York. Et flygtigt dansk bekendtskab i New York. Og newyorkeren Kamal, som han har forelsket sig i derovre, men for hvem Theo formentlig kun er (endnu) en snart glemt elsker.

Kamal, Kamal. Det er ulideligt at tænke på, at jeg måske ikke kommer til at lære ham bedre at kende. Måske kommer jeg ikke til at vide mere om ham, end jeg gør nu. […] Han er stået ud af taxaen, og jeg har en klar fornemmelse af, at vi stadig er i hvert fald delvist fiktive for hinanden. At vi begge to er noget, den anden har fundet på.

Dét er sådan set hele den ydre handling i den korte roman. Romanens styrke og ærinde skal imidlertid heller ikke findes i den ydre handling, men i indlevelsen i Daisys, Sylvias og Theos tanker (faren og lillebroren i familien kommer ikke selvstændigt til orde). Gennem deres tankestrømme maler Ida Holmegaard med god sans for mange små detaljer et billede af afstand mellem mennesker, der ellers burde stå hinanden nær, af forskellige måder, hvorpå vi mennesker kan længes og elske på nær og på afstand, af mere eller mindre irrationel angst for katastrofer, af vores optagethed af, hvordan vi tager os ud over for andre og af mangt og meget andet.

Tankestrømmene hos de tre hovedpersoner er formidlet troværdigt med alle de spring frem og tilbage mellem stort og småt, vigtigt og uvigtigt, der på en helt almindelig dag løbende kendetegner den menneskelige bevidsthedsstrøm – herunder den mere eller mindre bevidste reflektion over små detaljer i de ydre omgivelser, vi passerer forbi, og som løbende fanger vores opmærksomhed.

Ida Holmegaard (f. 1990)

Holmegaard gør alt dette rigtig glimrende. Og jeg er helt med på, at det er en del af bogens idé og præmis, at den ikke fokuserer på ydre handling, og at den handler om helt almindelige menneskers hverdagsliv. For mig var det bare ikke nok til for alvor at fastholde min interesse.

Den bedste del af bogen er den første om pigen Daisy. Holmegaard udviser her et fint blik for, hvordan tankerne også hos et barn inden for kort tid kan løbe frem og tilbage mellem det nære og banale og mere abstrakte og store tanker: Det, der fylder denne eftermiddag for Daisy, er blandt andet veninden, der ikke havde tid til at gå med hjem fra skole, Luciaoptog i skolen, tv-serier i fjernsynet, et dødt egern i haven, hendes savn af storebroren, morens medvirken i en julekalender, men også spekulationer over billeder af krig og katastrofer, der har hæftet sig fra fjernsynet og andre steder (terrorangrebet 9/11, det forsvundne Malaysia Airlines-fly m.m.).

Kapitlet om moren Sylvia fungerer også fint nok, men er mig måske nok lidt for kort. Omvendt var afsnittet om Theo, som optager næsten to tredjedele af bogen, mig derimod for langt med for mange gentagelser, og det havde svært ved at fange mig.

Igen: Det hele er fortalt troværdigt, og romanen fungerer for så vidt glimrende på egne præmisser. Jeg havde bare lidt svært ved at holde interessen, måske fordi det hele trods alt er for almindeligt og banalt.

Det er romanens største styrke, at Holmegaard gennemgående skriver godt, let og flydende med sans for de konkrete detaljer. Enkelte, ikke helt vellykkede, lidt for kunstlede metaforer kan jeg se igennem fingre med. Men – og kald mig bare en sur, gammel sprogpedant – kæden hopper af for mig, når jeg ikke bare én gang, men gentagne gange, støder på formuleringer som “Det skal ligne, at vi vil købe noget” og “Det ligner, at krybbespillet har presset bygningen nedad …” Det kan man simpelthen ikke sige og slet ikke skrive. I den skole, jeg har gået i, ville det derimod hedde: “Det skal se ud, som om …” eller “Det ser ud, som om …”

Ja, jeg ved godt, at den måde at behandle sproget på over de senere år er blevet udbredt blandt primært yngre sprogbrugere. Men i min optik er og bliver det bare dårligt sprog – af den karakter, som den herligt grovkornede sprogrevser Susanne Staun ville kalde det rene og skære sprogspasseri.

Nuvel, kan man se bort fra den slags skønhedsfejl (og det er der givetvis skræmmende mange, der kan), så er bogen som nævnt faktisk meget velskrevet.

Hvis dine læsepræferencer går i retning af udramatisk hverdagsrealisme om helt almindelige middelklassemenneskers helt almindelige liv, så er der gode chancer for, at du vil finde Graceland værd at læse. Den var blot ikke rigtig noget for mig, og det afspejles i min samlede stjernetildeling.

Ida Holmegaards Graceland er nomineret til Politikens Litteraturpris 2017. Jeg læser alle syv nominerede i januar-februar 2018.

Titel: Graceland
Forfatter: Ida Holmegaard
Udgiver: Rosinante
Udgivelsesdato: 28.04.2017
Sider: 137
Læst: Januar 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortroman, Norden, Politikens Litteraturpris 2017

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Sorgens grundstof
Svend Åge Madsen: Af den anden verden

Caroline Albertine Minor: Velsignelser
Ursula Andkjær Olsen: Krisehæfterne. Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet
Kristina Stoltz: Historien

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 515 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Tine Høeg: Nye rejsendeTine Høeg: Nye rejsende Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Theis Ørntoft: Digte 2014Theis Ørntoft: Digte 2014 Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende,…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene KaramazovFjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov Brødrene Karamazov er en tragedie, en komedie, en farverig knaldroman, en kriminalintrige, et retssalsdrama, et…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Yu Hua: En virkelighed: “Ja, han er ret god, Yu Hua. Jeg har et par stykker mere af ham stående i reolen, som jeg…” apr 15, 21:57
  • Flemming Jensen on Yu Hua: En virkelighed: “Har lige læst den. Den er forrygende kødelig og original. Jeg blev fanget fra starten.” apr 15, 20:41
  • Peter Stig Sørensen on Pergentino José: Red Ants: “Du skriver: “Læsningen af mange af enkeltnovellerne i Red Ants efterlod mig noget perpleks, forgæves søgende efter en entydig fortolkning eller bare…” apr 5, 22:57
  • Kasper Håkansson on Marc Reugebrink: Salt: “Thank you for this update. I wasn’t aware that there actually was a historical background for this story. Very interesting!” mar 10, 19:45
  • Inwijkeling on Marc Reugebrink: Salt: “Perhaps it is a good thing to mention: Salt is not set in Flanders, Belgium. It is set in the…” mar 10, 17:55

Kategorier

  • Boganmeldelser (921)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (848)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (124)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (223)
      • Romaner og noveller (735)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 515 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.