K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Ida Holmegaard: Graceland

Ida Holmegaard: Graceland

Af Kasper Håkansson, 11. januar 2018
Skriv en kommentar

Et stilfærdigt, troværdigt, lille stykke dansk hverdagsrealisme. Romanen er i det store hele meget velskrevet (på nær enkelte tæerkrummende kiks), men noget blivende indtryk kommer den nok ikke til at efterlade hos mig.

Ida Holmegaards (f. 1990) anden roman, Graceland, fra 2017 er fortalt over en enkelt eftermiddag op til jul af tre forskellige stemmer i en dansk familie:

Den tolvårige skolepige Daisy kommer alene hjem fra skole og keder sig, mens hun savner sin tolv år ældre storebror, Theo, der er på vej hjem fra New York efter et halvt års studieophold. Daisy og Theos mor, Sylvia, der er skuespiller, er samtidig på vej hjem i bil fra en forestilling i Randers.

Imens kører Theo i taxa gennem New York på vej mod lufthavnen, mens han reflekterer over mændene i hans liv: Ekskæresten, som han slog op med, før han tog til New York. Et flygtigt dansk bekendtskab i New York. Og newyorkeren Kamal, som han har forelsket sig i derovre, men for hvem Theo formentlig kun er (endnu) en snart glemt elsker.

Kamal, Kamal. Det er ulideligt at tænke på, at jeg måske ikke kommer til at lære ham bedre at kende. Måske kommer jeg ikke til at vide mere om ham, end jeg gør nu. […] Han er stået ud af taxaen, og jeg har en klar fornemmelse af, at vi stadig er i hvert fald delvist fiktive for hinanden. At vi begge to er noget, den anden har fundet på.

Dét er sådan set hele den ydre handling i den korte roman. Romanens styrke og ærinde skal imidlertid heller ikke findes i den ydre handling, men i indlevelsen i Daisys, Sylvias og Theos tanker (faren og lillebroren i familien kommer ikke selvstændigt til orde). Gennem deres tankestrømme maler Ida Holmegaard med god sans for mange små detaljer et billede af afstand mellem mennesker, der ellers burde stå hinanden nær, af forskellige måder, hvorpå vi mennesker kan længes og elske på nær og på afstand, af mere eller mindre irrationel angst for katastrofer, af vores optagethed af, hvordan vi tager os ud over for andre og af mangt og meget andet.

Tankestrømmene hos de tre hovedpersoner er formidlet troværdigt med alle de spring frem og tilbage mellem stort og småt, vigtigt og uvigtigt, der på en helt almindelig dag løbende kendetegner den menneskelige bevidsthedsstrøm – herunder den mere eller mindre bevidste reflektion over små detaljer i de ydre omgivelser, vi passerer forbi, og som løbende fanger vores opmærksomhed.

Ida Holmegaard (f. 1990)

Holmegaard gør alt dette rigtig glimrende. Og jeg er helt med på, at det er en del af bogens idé og præmis, at den ikke fokuserer på ydre handling, og at den handler om helt almindelige menneskers hverdagsliv. For mig var det bare ikke nok til for alvor at fastholde min interesse.

Den bedste del af bogen er den første om pigen Daisy. Holmegaard udviser her et fint blik for, hvordan tankerne også hos et barn inden for kort tid kan løbe frem og tilbage mellem det nære og banale og mere abstrakte og store tanker: Det, der fylder denne eftermiddag for Daisy, er blandt andet veninden, der ikke havde tid til at gå med hjem fra skole, Luciaoptog i skolen, tv-serier i fjernsynet, et dødt egern i haven, hendes savn af storebroren, morens medvirken i en julekalender, men også spekulationer over billeder af krig og katastrofer, der har hæftet sig fra fjernsynet og andre steder (terrorangrebet 9/11, det forsvundne Malaysia Airlines-fly m.m.).

Kapitlet om moren Sylvia fungerer også fint nok, men er mig måske nok lidt for kort. Omvendt var afsnittet om Theo, som optager næsten to tredjedele af bogen, mig derimod for langt med for mange gentagelser, og det havde svært ved at fange mig.

Igen: Det hele er fortalt troværdigt, og romanen fungerer for så vidt glimrende på egne præmisser. Jeg havde bare lidt svært ved at holde interessen, måske fordi det hele trods alt er for almindeligt og banalt.

Det er romanens største styrke, at Holmegaard gennemgående skriver godt, let og flydende med sans for de konkrete detaljer. Enkelte, ikke helt vellykkede, lidt for kunstlede metaforer kan jeg se igennem fingre med. Men – og kald mig bare en sur, gammel sprogpedant – kæden hopper af for mig, når jeg ikke bare én gang, men gentagne gange, støder på formuleringer som “Det skal ligne, at vi vil købe noget” og “Det ligner, at krybbespillet har presset bygningen nedad …” Det kan man simpelthen ikke sige og slet ikke skrive. I den skole, jeg har gået i, ville det derimod hedde: “Det skal se ud, som om …” eller “Det ser ud, som om …”

Ja, jeg ved godt, at den måde at behandle sproget på over de senere år er blevet udbredt blandt primært yngre sprogbrugere. Men i min optik er og bliver det bare dårligt sprog – af den karakter, som den herligt grovkornede sprogrevser Susanne Staun ville kalde det rene og skære sprogspasseri.

Nuvel, kan man se bort fra den slags skønhedsfejl (og det er der givetvis skræmmende mange, der kan), så er bogen som nævnt faktisk meget velskrevet.

Hvis dine læsepræferencer går i retning af udramatisk hverdagsrealisme om helt almindelige middelklassemenneskers helt almindelige liv, så er der gode chancer for, at du vil finde Graceland værd at læse. Den var blot ikke rigtig noget for mig, og det afspejles i min samlede stjernetildeling.

Ida Holmegaards Graceland er nomineret til Politikens Litteraturpris 2017. Jeg læser alle syv nominerede i januar-februar 2018.

Titel: Graceland
Forfatter: Ida Holmegaard
Udgiver: Rosinante
Udgivelsesdato: 28.04.2017
Sider: 137
Læst: Januar 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortroman, Norden, Politikens Litteraturpris 2017

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Måske er du også interesseret i:

Rasmus Daugbjerg: Rygtet
Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Sorgens grundstof

Svend Åge Madsen: Af den anden verden
Caroline Albertine Minor: Velsignelser
Ursula Andkjær Olsen: Krisehæfterne. Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for paradisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ludwig Hohl: Op i bjergeneLudwig Hohl: Op i bjergene “Hvorfor bestiger I bjerge? […] For at slippe ud af fængslet.” Med kortromanen Op i…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Sørine Steenholdt: ZombielandSørine Steenholdt: Zombieland Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Ja, filmatiseringen skal jeg også snart have (gen)set.” mar 19, 08:36
  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Tak for anbefaling – og jeg er allerede i gang med “Vredens druer.”” mar 19, 08:34
  • sten fleming jørgensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “En klassiker. Jeg læste den med meget stor begejstring. Filmen var også fremragende.” mar 19, 00:27
  • Peter Sørensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “Jeg har længe gerne villet anbefale dig John Steinbeck, men har tøvet af frygt for at ramme helt ved siden…” mar 18, 22:58
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også…” mar 15, 23:23

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.085)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (106)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.006)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (186)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (268)
      • Romaner og noveller (877)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz