K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Chinua Achebe: Trives ej længere her

Chinua Achebe: Trives ej længere her

Af Kasper Håkansson, 12. juni 2018
Skriv en kommentar

Efterfølgeren til Chinua Achebes klassiker, Things Fall Apart, kan læses som en roman om den kulturelle skizofreni hos en ung lovende nigeriansk mand, der vender hjem til Nigeria efter universitetsstudier i London i 1950’erne. Og om hvordan idealer og principper står for fald i det korruptionsplagede land.

Chinua Achebes (1930-2013) debutroman, Things Fall Apart, fra 1958 (udgivet første gang på dansk i 1986 som Alt falder fra hinanden) er angiveligt den mest læste afrikanske roman nogensinde, og dens klassikerstatus er uomtvistelig. Et symptom herpå er f.eks., at jeg i talrige af de afrikanske romaner, jeg har læst og omtalt andetsteds på disse sider, gang på gang støder på referencer til den korte roman.

I Things Fall Apart fulgte vi Ogbuefi Okonkwo fra den fiktive igbo-landsby Umuofia, hans målrettede opstigen fra samfundets bund til at blive en af landsbyens mægtigste mænd, hans kamp mod missionærerne og hans ultimative fald. Things Fall Apart er en på én gang socialrealistisk og magisk, i sin kondenserede form nærmest mytologisk, fortælling om de hvide kolonister og kristne missionærers ankomst til Nigeria, om igboernes righoldige kulturtradition og om kampen mod kolonisatorerne.

Trives ej længere her (opr. No Longer at Ease, 1960) er Achebes opfølger på debuten. Vi er her sprunget to generationer frem i historien. Romanens hovedperson er Okonkwos barnebarn, Obi Okonkwo. Han har som den første søn af landsbyfællesskabet Umuofia studeret på universitet i England i fire år og vender i romanens begyndelse i slutningen af 1950’erne tilbage for at få en fin administrativ stilling i den daværende hovedstad, Lagos.

Hvor Things Fall Apart tematiserede koloniseringen af Nigeria, så foregår efterfølgende således i årene lige op til Nigerias selvstændighed i 1960.

I hjemlandet mødes Obi af store forventninger fra landsbyfællesskabet om, at han nu skal betale landsbyens investeringer i ham tilbage via sin fine løn og ikke mindst via den bestikkelse, der gennemsyrer den nigerianske statsadministration.

Årene i Londen har imidlertid gjort Obi til en mand af principper og idealer, og han nægter at modtage bestikkelse. Universitetsstudierne har også forsynet ham med et moderne verdenssyn og fjernet ham fra ikke bare traditionelle nigerianske trosforestillinger og andre traditioner, men også fra hans fars kristendom.

I starten holder Obi den idealistiske fane højt, men gradvist strammer de nigerianske realiteter sig sammen om ham, både de økonomiske og de kulturelle. Obi er således den, der ifølge romantitlen ikke længere er tilpas i sit eget hjemland.

Romanen kan læses som en fortælling om, hvordan selv det mest idealistiske menneske uvægerligt til sidst må bukke under for såvel de økonomiske strukturer som de kulturelle traditioner.

Og herved røber jeg ikke for meget, for romanens allerførste scene er fra en retssal, hvor den ellers så lovende unge mand står anklaget for at have modtaget korruption. Herfra oprulles i resten af bogen den forhistorie, der har ført Obi til en plads på anklagebænken.

Stilmæssigt er Trives ej længere her sammenlignet med forgængeren mindre poetisk og mere renlivet socialrealistisk, omend med en fin underspillet ironisk tone. Det passer for så vidt godt til, at romanen foregår i en senere tid, og til dens hovedpersons selvforståelse som en oplyst og moderne mand, men det gør også romanen lidt mindre interessant.

Ikke desto mindre værd at læse – også fordi den er dejlig kort.

Jeg har lyttet til Trives ej længere her som lydbog i dansk oversættelse ved Leif Bertelsen, udmærket oplæst af Torben Sekov for Bechs Forlag.

Titel: Trives ej længere her
Forfatter: Chinua Achebe
Udgiver: Bechs Forlag - Viatone
Udgivelsesdato: 28.02.2014
Sider: 156
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Leif Bertelsen
Originaltitel: No Longer at Ease
Opr. udgivelsesår: 1960
Læst: Juni 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Nigeria

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Chinua Achebe: Things Fall Apart
Amos Tutuola: Palmevinsdrankeren
John Steinbeck: Mus og mænd

Albert Cossery: Mennesker glemt af Gud. Historier fra Kairo
John Steinbeck: Rutebil på afveje
Yambo Ouologuem: Pligten til vold

Mest læste seneste uge

  • Frank Herbert: Profeten på DuneFrank Herbert: Profeten på Dune Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at…
  • Ray Bradbury: Den illustrerede mandRay Bradbury: Den illustrerede mand Ray Bradbury har for længst optjent uvisnelig ære og respekt for sine romaner og ikke…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • pa_sporet_af_den_tabte_tid_sodoma_og_gomorra_1-marcel_proust-23099202-4205616068-frntlMarcel Proust: Sodoma og Gomorra 1-2 (På sporet af… Sjæle-botanikeren Proust samler nye arter og udforsker flere aspekter af nogle af de kendte. Alle…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34
  • Lars on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej K Der er uoverensstemmelse mellem karakterne på selve anmeldelsen, og så på ude frontsiden. Det ligner du har givet…” aug 10, 16:45
  • Kasper Håkansson on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Tak for fortolkningsbidrag. Jeg vil medgive, at det nok er lidt forsimplet blot at skrive, at Katja er forelsket i…” jul 29, 18:12
  • Wedell on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Kære Kasper Håkansson EN lille korrektion: Katja er ikke forelsket i Ivan.Hun er forelsket i Dmitrij, mens Ivan er forelsket…” jul 27, 07:53
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Hej Mie Mange tak for pæne ord – dejligt, hvis nogle af mine anmeldelser kan inspirere lidt. Og også tak…” jul 24, 20:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.328)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.233)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.082)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz