Velskrevet, bevægende og kulturelt interessant. Thailandske Chart Korbjittis roman fra 1981 om en god mand, overfor hvem skæbnen imidlertid viser sig fra sin værste og mest uretfærdige side, er tæt på fremragende. Men det er ikke ligefrem nogen feelgood-roman.

Jeg har egentlig haft Chart Korbjittis The Judgement stående i reolen et godt stykke tid – lige siden jeg for godt tre år siden faldt over den i den lille, fine Bangkokboghandel Passport Bookshop. Siden er den blevet skubbet lidt bagud i reolen af nytilkomne bøger. Men nu, hvor K & konen igen ferierer i Thailand, var den naturligvis oplagt at pakke med i rygsækken.

Romanens allerførste linjer opsummerer for så vidt hele historien:

This is the story of a young man who took as his wife a widow who was slightly deranged. (The story would probably have ended there had the widow not been his fathers wife.) And as the affair happened to take place in a small rural community, it grew into a major scandal which shook the morals of nearly everyone in the village and set one and all gossiping and passing judgement on the basis of whatever opinion each had formed about this abnormal relationship.

De to første linjer udgør i sig selv et fremragende romananslag, som giver lyst til at læse videre. Først et stykke inde i romanen bliver man som læser imidlertid i stand til at gennemskue det raffinerede, litterære greb, Korbjitti faktisk samtidig udsætter læseren for med denne indledning.

For sagen er, at romanens hovedperson, den unge Fak, netop ikke har taget sin afdøde fars unge enke, dvs. sin egen stedmor, til hustru. Som det ordentlige menneske, Fak er, lader han hende bo hos sig og forsørger hende, fordi han ikke kan se nogen anden udvej: Enken er god, som dagen er lang, men lidt smådebil og ude af stand til at klare sig selv, og hun har tilsyneladende ikke anden familie.

Fak kan således ikke se anden anstændig udvej end at lade enken blive boende hos sig, selv ikke efter at han igennem længere tid har måttet opleve sig udsat for sladder, hån og foragt fra stort set alle andre i landsbyen, som ikke tror ham, når han hårdnakket hævder, at han aldrig “har gjort det” med enken.

Med den nævnte indledende sætning får Korbjitti fra romanens begyndelse så at sige gjort læseren medskyldig i det omgivende samfunds uretfærdige dom over Fak. For selv om vi som læsere hurtigt via den alvidende fortæller får indsigt i, at Fak bestemt ikke vil vide af noget seksuelt forhold til sin stedmoder, så sidder indledningen alligevel i baghovedet som en forventning om, at de to sikkert snart vil udvikle et forhold alligevel (hvilket der i øvrigt efter moderne, vestlige moralbegreber for så vidt ikke ville være noget illegitimt i).

Dette blot som et enkelt eksempel på, at Korbjitti kan sit litterære håndværk. Romanen er nu i øvrigt ganske ligetil fortalt. Som læser lever man sig nemt ind i Faks skæbne, og man håber til det sidste, at historien måtte vende og retfærdigheden og anstændigheden endelig skinne en smule på den gode og hårdt prøvede Fak.

Chart Korbjitti (f. 1954). Foto fra forfatterens goodreads-profil.

Man skal imidlertid ikke vente sig nogen happy ending fra Korbjitti, som er alt for meget realist til at bøje sig for den slags læserromantiske forhåbninger. Uden at røbe for meget om handlingen tør jeg således godt afsløre, at dette er en af den slags romaner, hvor det hele bare bliver værre og værre, indtil det til sidst ikke kan blive værre, og så bliver det alligevel lige en tand værre endnu.

The Judgement er først og fremmest en universel historie om det enkelte menneskes moralske anstændighed, ordentlighed overfor samfundet og hengivenhed overfor sine nærmeste.

Og så er det ikke mindst en historie om den universelle syndebukkemekanisme. Om hvor hurtigt et helt samfund kan vende sig mod et af sine egne og tidligere højt værdsatte medlemmer uden egentlig anledning, andet end et enkelt usædvanligt forhold, der kan gøre ham til genstand for sladder og bagtalelse, som vokser til foragt og i sidste ende udstødelse.

Romanen giver samtidig et righoldigt indblik i dagligliv og en række kulturelle traditioner i et thailandsk landsbysamfund. Korbjitti giver sig undervejs god tid til at fortælle detaljeret om begravelsesritualer, nytårsfester, diverse religiøse højtider og i det hele taget dagliglivet i tilknytning til især landsbyens skole og tempel.

Det tjener til romanens ære, at disse elementer aldrig bliver tunge eller belærende, men indgår som en naturlig del af fortællingen.

For en ikke-thai er der således meget at lære om Thailand via romanen. Men – heldigvis – synes den ikke at være skrevet med et udenlandsk publikum for øje (allerede af den grund, at den oprindeligt er skrevet på thai), men måske nok med sigte på urbaniserede thaier, der muligvis er langt fra landbolivets traditioner og mentalitet.

Min eneste anke mod The Judgement er, at den er lovlig lang i spyttet med for mange gentagelser. Romanen kunne snildt have været skåret ned til det halve og portrættet af både personer og livet i landsbyen stadig have stået lige så tydeligt.

På den anden side er bogen nem at læse og ikke på noget tidspunkt tung, så det føles ikke som en prøvelse.

Meget anbefalelsesværdig – ikke mindst, hvis du er i eller på vej til Thailand, hvad enten det er på ferie eller et længere ophold. Vær blot forberedt på, at det ikke ligefrem er bog, du bliver i godt humør af.

Chart Korbjittis The Judgement kom til mig med den anbefaling fra boghandleren i Passport Bookshop i Bangkok, at alle bør læse den, inden de tager til Thailand. Med den anbefaling var den naturligvis en oplagt repræsentant for Thailand i min læseudfordring, Verden rundt i bøger – og den skuffede ikke.

K's vurdering: