Jacob Ross: The Bone Readers

The Bone Readers er en ikke helt almindelig krimi fra et fiktivt caribisk øsamfund (som meget vel kunne være inspireret af forfatterens fødeø, Grenada). Meget velskrevet og båret af gode miljøbeskrivelser og et kritisk blik på de sociale og politiske forhold i regionen. Men også lidt rodet og hakkende i kompositionen.

Som det vil være følgere af disse bognoter bekendt, er det ikke så tit, at jeg læser krimier/thrillere. Denne her har da også kun fundet vej til min læseliste, fordi jeg var lidt i bekneb for at finde romaner fra Grenada (og det er så ikke helt rigtigt: I min reol står også Angel af Merle Collins, som jeg ikke har grund til at tro, er andet end god, men jeg orkede ikke lige en lidt for tyk generationsroman, så nu fik Jacob Ross lov til at løbe med prisen).

Romanens titel er dobbelttydig. Den hentyder dels til hovedpersonen, kriminalassistent Michael ‘Digger’ Digsons uddannelse som retsmedicner med særlig ekspertise i at aflæse tegn i ofrenes knogler. Dels til samme Diggers afdøde bedstemors evne til at læse i kastede fugleknogler.

En således velvalgt romantitel, som indfanger Jacob Ross’ ambition om med bogen at repræsentere en del af dobbeltheden i de vestindiske samfund, hvor moderne videnskab, retsvæsen og politik lever side om side med diverse blandingsreligioner og anden gammel overtro.

Selv om omdrejningspunktet i The Bone Readers er en politienheds opklaring af et mord, er det dog ikke nogen helt traditionel krimi.

Jacob Ross er – heldigvis – mere optaget af at nuancere portrætterne af sine romankarakterer og frem for alt af at portrættere de vestindiske øsamfund, som måske er den egentlige hovedperson i denne roman om et korrupt politivæsen, vilkårlig magtudøvelse i det politiske system, kvindeundertrykkelse i et ekstremt patriarkalsk, machismo-dyrkende samfund, religiøs sekterisme, racisme samt sociale og politiske uligheder i øvrigt.

Et charmerende træk ved romanen er, at dialogen er transkriberet kreolsk-engelsk (mens brødteksten i øvrigt er skrevet på standardengelsk), og at Jacob Ross bruger dialogen til at karakterisere sine personer med – i den forstand, at de enkelte karakterer taler forskellige grader af standardengelsk henholdsvis kreolsk dialekt.

Her er som eksempel et udsnit af en enetale fra Miss Stanislaus – det nye, kvindelige element i den efterforskningsenhed, vores hovedperson også er del af -, der sætter enhedens dominerende, mandschauvinistiske chef, Mr. Malan, på plads (og nej, det er ikke mig, der har lavet slåfejl eller glemt ord i citatet):

    ‘Hear something else, Missa Malan: I bet that young-girl, who keep you lookin preety, not working. Mebbe she used to work but you make her leave the job. Is the way you like it. Dat girlchile got to depend on you. You even think you better than she. Dat’s why you choose her in the first case.
‘You sleep out whenever you want. And de first time she complain about it, what you do to she, eh? Because I bet she don’ question you no more.’

Som krimi betragtet er den dog på det jævne. Jeg blev ikke på noget tidspunkt optaget af selve krimiintrigen og oplevede egentlig mig som læser være ret ligeglad med opklaringen af mordene. Og det er ikke helt godt nok, for selv om romanens største kvaliteter som nævnt skal søges andre steder end i krimiplottet, så er det grundlæggende en krimi/thriller.

Derudover var The Bone Readers mig i det hele taget lidt for ujævn. Det virker, som om Jacob Ross vil have lidt for mange ting med i romanen. Den første fjerdedel af bogen er en noget abrupt fortalt historie om, hvordan vores helt, Digger, bliver indrulleret som kriminalassistent. Den del fungerer dårligt og utroværdigt, og jeg ville have foretrukket bare at komme ind på et tidspunkt, hvor han havde været en del af enheden et stykke tid.

Derudover er der lidt for mange parallelle sidehistorier i gang. Lidt mere fokus i historien kunne have gjort det til en virkelig god roman. I den foreliggende form er den lidt for flimrende.

The Bone Readers er lanceret som den første i en “Camaho-serie” om kriminalassistent Digson. Jeg er faktisk ikke helt klar over, om der er udkommet flere bøger i serien. Men jeg kommer nok også til at springe dem over. Ikke fordi The Bone Readers er specielt dårlig. Der er bare så mange andre bedre bøger derude.

Jacob Ross (f. 1956) er født og opvokset i Grenada, men har siden 1984 været primært bosiddende i Storbritannien. Selv om The Bone Readers er skrevet i Ross’ britisk forankrede periode, så lader jeg den tælle som repræsentant for Grenada i min læseudfordring, Verden rundt i bøger, ikke mindst i kraft af, at romanens handling med en vis ret kan henføres til Grenada (selv om den efter pålydende foregår på den fiktive ø Camaho). Hermed har jeg været Caribien rundt på min litterære verdensrundrejse – ihvertfald er alle de officielt FN-anerkendte caribiske stater dækket.

K's vurdering: