Mehluli Nxumalos novellesamling fra Swaziland og Sydafrika overrasker positivt i kraft af sin humor og sit satiriske blik på Apartheid og andre arvestykker fra den europæiske imperialisme. Men de fleste af novellerne er noget ujævne i det.

For at være helt ærlig, så havde jeg ikke forventet mig meget af The Fabulist’s Bindle. Jeg var mest ude efter at få et flueben ud for Swaziland i min personlige læseudfordring, Verden rundt i bøger.

Men jeg blev positivt overrasket over Mehluli Nxumalos noveller i samlingen The Fabulist’s Bindle. Mange af novellerne har humor og satirisk bid. Og de bedste af dem har mere end dét.

Mehluli Nxumalo. Foto fra bantuland.co.za.

Nogle af novellerne foregår i Syafrika og/eller Swaziland. Andre i det fiktive land Bantuland, som ifølge bogens egen bagsidetekst er et stort landområde, som ville have omfattet det meste af Afrika syd for Sahara – hvis det altså havde ekisteret.

Højdepunktet var for mig historien Animal Farm om en retssag mod en hvid gårdejer for uden grund at have skudt og såret en sort mand, Her formår Mehluli Nxumalo at kombinere det satiriske blik med den grumme alvor, der ligger i slaveriet og dets efterdønninger i form det racistiske Apartheidregime.

Andre af de i alt elleve noveller, som samlingen byder på, er knap så vellykkede. De efterlader gennemgående et indtryk af, at der ikke har været en redaktør inde over. De fleste af historierne virker noget upolerede, og Nxumalo er ikke hver gang lige heldig med at ramme den dispositionsmæssigt rigtige balance mellem udenomshistorier og kernepointen.

Ikke desto mindre slet ikke nogen dårlig læseoplevelse – og afgjort bedre end hvad jeg havde forventet mig fra den lille afrikanske stat rent litterært (men det siger formentlig mest om mine fordomme).