Er du glad for quizzer, brætspil og sprog? Får du et kick af at sætte et lækkert komma og stave mayonnaise rigtigt på den gammeldags (og nu igen moderne) facon? Så er Sprogspillet måske noget for dig. Men det kræver, at du er lidt af en sprognørd i forvejen – eller har ambitioner om at blive det. For spørgsmålene er svære og pænt nørdede.

Susanne Staun vil være kendt af mange som krimiforfatter og debattør. Her på bloggen kender vi hende som en glimrende oversætter, men især for hendes “basisgarderobe til den nøgne sprogbruger,” Fuck, en lækker røv!

I slutningen af 2018 debuterede Susanne Staun imidlertid også som spiludvikler med quizbrætspillet Sprogspillet. For folk, der godt kan lide at være sammen med ord.

K’s bognoter er først og fremmest en blog om bøger. Og lidt om boghandeler. Slet ikke om brætspil. Men trods alt meget om sprog. Og derfor kan et brætspil alligevel godt finde frem til disse sider, når det handler om sprog. Især fordi vi her på bloggen har en lidt svag side for Susanne Stauns hårde linje over for vor tids sørgeligt udbredte sprogspasseri.

Med spillet, som spiludvikleren var så venlig at tilsende mig, fulgte en pressemeddelelse, hvori man blandt andet kan læse, at spiludviklerne håber, at spillet kan medvirke til at højne interessen for sproget i den brede befolkning.

Om den forhåbning kan indfris, vil jeg dog tillade mig at tvivle lidt på. Umiddelbart har jeg således svært ved at tro, at spillet vil få en stor udbredelse uden for kredse, der i forvejen opfatter sig selv som vældig sproginteresserede. Og mon ikke spiludviklerne også selv er ganske bevidste herom, når det kommer til stykket?

Ihvertfald er målgruppen for spillet de facto helt klart sprognørderne. Man skal have en ret veludviklet kærlighed til grammatik, etymologi, talemåder og andre sproglige fænomener for at blive grebet og fastholde interessen for spillet længe nok til at gennemføre det. Men det er der jo altså heller ikke noget som helst i vejen med. Sprognørder kan nemlig godt lide nørdede sproquizzer.

Spillet er blevet testet hjemme hos K og konen, hvor vi opfatter os selv som glade for både sprog og quizzer. Og godt kan lide at tænke på os selv som gode til begge dele.

Vi har i første omgang testet spillet efter de medfølgende regler. Vi har kastet med terning, og vi har flyttet brikker på brættet. Spilmekanikken fungerer såmænd fint nok. Men hjemme hos os blev vi nu ikke fanget af brætspillet som sådan.

Det har dog ikke nødvendigvis noget at gøre med Sprogspillets playability (som det hedder på nudansk). Sådan har vi det også med Bezzerwizzer og Trivial Pursuit og den slags spil. For os er brætspillet som sådan egentlig lidt kedeligt, spørgsmålene er det sjove. Vi vil med andre ord bare gerne quizze.

Det hører retfærdigvis også med til billedet, at spillet er møntet på tre eller flere spillere, og vi var kun to.

Hvorom alting er: Efter pligtskyldigt at have spillet en runde af spillet igennem, lagde vi brættet, terningerne og brikkerne væk for i stedet blot at skiftes til at stille hinanden spørgsmål fra de mange quizkort. Og spørgsmålene er både udfordrende og belærende – og i visse tilfælde endda humoristiske. Spørgsmålskortene har vi således haft fremme adskillige aftener og også haft med på ferie.

Alle quizspørgsmålene falder inden for fire kategorier:

Staveplade: Her skal man slet og ret stave korrekt til det ord, spørgeren læser op fra kortet. Og selv om vi hjemme hos os opfatter os selv som habile retskrivere, blev vi faktisk udfordrede – især måtte vi erkende en vis famlen over for brugen af bindestreger i nyere sammensatte ord importeret fra engelsk.

Fup & faktum: Vælg mellem tre mulige betydninger af et sjældent brugt ord, herunder gamle ord, der ikke længere indgår i Retskrivningsordbogen. Mange af dem er helt skægge at gætte på, især de gamle, udgåede ord. Og Susanne Staun har lagt sig i selen for at finde på både vittige og drilske svarmuligheder.

Kateogrien Grammatur dækker over kringlende spørgsmål om grammatik. Her skal man for eksempel identificere den grammatiske fejl i en given sætning eller kunne forklare et sætningsleds grammatiske rolle. Også her blev vi udfordrede.

Også i en grad, så vi – som de dårlige tabere, vi er – i nogle tilfælde følte os uretfærdigt hårdt bedømt: Vi, der er grammatisk opdragede i den danske folkeskole i 1970’erne og 1980’erne, og aldrig rigtigt er blevet undervist i de latinske, grammatiske betegnelser, kunne således have ønsket, at disse havde været anført på både latin og dansk. For eksempel mener vi jo nok, at vi kan genkende et omsagnsled til genstandsled, når vi ser det, men den latinske betegnelse, objektsprædikat, havde vi ikke lige præsent. På den anden side er spillet jo så en lejlighed til at øve sig på de latinske begreber.

Endelig er der blandingskateogrien Godteposen,, der byder på lidt af hvert, bare det har med sprog at gøre. Her gemmer sig nogle af de sjoveste spørgsmål, især dem, hvor man ikke kun skal trække på grammatisk eller semantisk viden, men også på bredere vidensfelter. Det gælder for eksempel spørgsmålene om, hvornår et givet ord første gang optræder i dansk retskrivning, hvor man kan komme langt, hvis man kan sin nyere, danske samfundshistorie.

Spørgsmål og svar er gennemgående af høj kvalitet, men vi faldt dog over enkelte skæverter. Hvilket sådan set kun gav anledning til endnu større glæde, for når man er en dårlig taber og føler sig udfordret på sin selvforståelse som overlegent sikker sprogbruger, så er det nu godt at kunne enes om, at spillet også tager fejl en gang imellem …

I vores lille hjem gav det således anledning til både opstandelse og oprømmelse, at “Adam Oehlenschläger” ifølge spillet ikke staves netop sådan (med tysk a-umlaut), men med dansk æ: “Oehlenschlæger.” Dén moderniserede stavemåde var ingen af os stødt på før. Det affødte derfor en vis tilfredsstillelse at kunne bekræfte, at Adams efternavn da også er stavet med ä på titelbladet i hjemmets eksemplar af Aladdin (Gyldendal, 1929), ligesom vi ikke kunne google os frem til autoritativt udseende eksempler på brugen af stavemåden med æ.

Og sådan evnede spillet også at få os op af sofaen og rundt i bogreolen såvel som på nettet. Og det er jo heller ikke en ringe sidegevinst at få med i et spil i denne genre.

Alt i alt et ganske vellykket quizspil, som vi ikke er færdige med.

Sprogspillet er modtaget som frieksemplar, venligt tilsendt af spiludvikler Susanne Staun.