K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Orhan Pamuk: Det nye liv

Orhan Pamuk: Det nye liv

Af Kasper Håkansson, 16. april 2019
Skriv en kommentar

En uhyre velskrevet allegorisk roman om både det moderne og det klassiske Tyrkiet, om Tyrkiet som grænselandet mellem Europa og Asien. Også en mysticistisk roman om litteraturens kraft, om farerne ved religion, ideologi og filosofi – og kærlighed. En roman, der ville have været et mesterværk, hvis den ikke havde været for lang.

“En dag læste jeg en bog, og hele mit liv var forandret.” Sådan lyder den første sætning i Orhans Pamuks roman Det nye liv (opr. 1994, på dansk ved Henning Goldbæk 2007). Og dén sætning er så at sige både afsæt og omdrejningspunkt for hele romanen.

Romanen er fortalt i førsteperson af den 22-årige student Osman. På universitetet fanges hans opmærksomhed af en smuk ung kvinde, som han snart skal forelske sig voldsomt og livsvarigt i. Hun bærer på en bog, han senere (tilfældigt?) ser i vinduet i et bogantikvariat og køber. Da han læser bogen, forandres hele hans liv med et slag:

Allerede fra de første sider mærkede jeg bogens kraft så stærkt i mit indre, at jeg troede min krop havde løsrevet sig og fjernet sig fra stolen og bordet, som jeg sad ved. Men selvom jeg virkelig troede det, sad jeg samtidig med hele mit væsen på stolen ved bordet, og bogen påvirkede med hele sin udstråling ikke blot min sjæl men alt, som gør mig til den, jeg er.

Hvad der videre sker, er det svært at sige særlig meget meningsfuldt sammenhængende om, uden derved at komme til at afsløre for meget for fremtidige læsere.

Jeg kan dog røbe så meget, at den identitetsomvæltende oplevelse, som det er for fortælleren at læse bogen, sender ham ud på et road trip med langdistancebusser på kryds og tværs af hele Tyrkiet – i en jagt på nærdødsoplevelser som en mulig passage til Det nye liv, en slags metafysisk pilgrimsfærd uden fysisk mål.

Undervejs vikles fortælleren også ind i en slags krimiintrige, hvori indgår et net af spioner, overvågninger, eftersøgninger og mord – i en bureaukratisk modsammensværgelse til bekæmpelse af en anden, påstået sammensværgelse centret omkring den famøse bog.

Den egentlige intrige i romanen handler dog om identitet og om at søge efter den identitet, som paradoksalt konstant er i forandring.

Orhan Pamuk (f. 1952). Foto fra forfatterens goodreads-profil.

Det nye liv er åbenlyst en stærkt allegorisk roman. Som læser havde jeg en oplevelse af, at alt i bogen, personerne, deres handlinger, replikkerne, bør læses som tegn på noget andet.

Den mystiscistiske skuen, som vi kender den fra både islamisk sufisme og kristen mystik (og fra forgreninger i mange andre religioner), er en stærk gennemgående ledetråd i romanen. Hvis man ellers kan kalde det en ledetråd, eftersom dette at lede efter meningen med det hele jo egentlig står i skarp modsætning til selve grundtanken i mysticismen: Du skal netop ikke lede, men i stedet åbne dit sind for verden (Gud) og allerhøjest håbe på med ét pludselig at skue sandheden.

Det nye liv er også en meget litterær roman i den forstand, at den er fyldt med mere eller mindre subtile og indforståede referencer til verdenslitteraturen. Jeg trak på smilebåndet i tilfredsstillelsen over at genkende implicitte referencer til for eksempel Dante og Proust undervejs, men jeg er sikker på, at der er masser af andre litterære hilsener, som jeg bare ikke lige havde referencerne til. Hertil kommer naturligvis de direkte citater fra f.eks. Rilke, Ib’n Arabi, Jules Verne m.fl.

Det lyder formentlig altsammen vældig intellektuelt, og det er det også. Det er heller ikke uden grund, at Pamuk nogle gange karakteriseres som en postmodernistisk forfatter. Men Pamuk formår samtidig at skrive med et bemærkelsesværdigt nærvær. Den abstrakte, filosofiske, semi-religiøse søgetilstand, hans personer hele tiden befinder sig i, er forankret i en meget konkret verden: Som læser er det let at føle, at man er tilstede sammen med fortælleren i Istanbuls gader, i langdistancebusserne på landevejene, i de små, støvede landsbyer i det allerøstligste Tyrkiet, i cirkusteltet, på landevejscafeteriet og så videre.

Alt dette og mere til bevidner samlet set Orhan Pamuks format som forfatter. Et af de tilfælde, hvor Nobelpriskomiteen ikke ramte helt ved siden af, da de uddelte Nobelprisen i litteratur i 2006.

Det nye liv er således i mange henseender en fremragende roman. Den er bare for lang. Hvis Pamuk havde kogt romanen ind til halv længde, kunne den have ramt fulde fem stjerner i bedømmelsen hos mig. Som det er, må den nøjes med fire.

Jeg antyder ikke dermed, at det ville være en nem opgave at reducere romanen. For læser man bogens smukke og indsigtsfulde sætninger én for én, så er der næppe en eneste, som har gjort sig mindre fortjent til at indgå i romanen end nogen andre. Det ændrer bare stadig ikke på, at der er for mange af dem.

Jeg har dog fornemmelsen af, at det er et grundtræk ved Pamuk: at han skriver godt, men for langt. Jeg valgte således at tage Det nye liv med på ferie til Tyrkiet, fordi det er den korteste af de Pamuk-romaner, der har stået og ventet i min reol i nogle år.

Den sorte bog og Mit navn er rød, der er blandt de andre, der står i kø derhjemme, har jeg egentlig en forventning om vil være endnu bedre end Det nye liv – men de er bare så forbistret lange (og skrevet med så små bogstaver), at jeg virkelig skal tage mig sammen for at gå i gang med dem. Lysten hertil er dog nu blevet styrket, så jeg skal nok komme til dem.

Titel: Det nye liv
Forfatter: Orhan Pamuk
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 01.02.2007
Sider: 306
Originalsprog: Tyrkisk
Oversætter: Henning Goldbæk
Originaltitel: Yeni Hayat
Opr. udgivelsesår: 1994
Læst: April 209

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyrkiet

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Virginie Despentes: Vernon Subutex, bind 1
Peter Adolphsen: Små historier 3
Özgür Mumcu: Fredsmaskinen

Anton Tjekhov: Sjette Afdeling
Zareh Vorpouni: The Candidate
Ahmet Hamdi Tanpınar: The Time Regulation Institute

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz